Der bliver nikket anerkendende til de gamle Evil Dead-film, mens motorsaven smadrer sig gennem de blodige lemmer i den nye Evil Dead Rise. Den er både klichefyldt og så har den ikke megen humor. Men, det er nu satans underholdende alligevel!
Selvom pointerne ofte bliver skåret ud i pap, og overraskelserne fra Östlunds tidligere film mangler, er Cannes-vinderen Triangle Of Sadness stadig suverænt underholdende fra start til slut.
Nicolai har denne gang anmeldt en vild og voldsom vikingefilm, der på alle måder går til ekstremerne og overordnet er en stor, smuk og ret underholdende film, for dem som kan klare en film med rå vikingevold.
Ole Bornedal har skabt et rørende krigsdrama, om det fejlagtige bombardement af Den Franske Skole i 1945, hvor børn og voksne mistede livet.
Selvom vi får mange tårer og en hulens masse violin, kammer det aldrig over i overdrevent sødsuppe.
Denis Villeneuve formår ikke at skabe en episk og magiske filmoplevelse, men imponerer stadig med en billedside, som får andre blockbustere til at blegne.
For selvom Dune klarer skærene, er den ikke blevet til det mesterværk, man kunne have håbet på.
Selvom den nye Candyman står i skyggen af sin snart 30 år gamle storebror, leverer den stadig interessant samfundskritik, tør humor og modbydelig, slasher vold, der ikke er til at stå for.
Hunt Or Be Hunted.
Den nye overlevelses og -hævnfilm, Hunter Hunter, er en grum satan, der nægter at gå på kompromis på handling og udførelse.
Uden den store konkurrence,- her har vi årets klart ringeste film.
Rune Klan og co. bøvser, skider og falder, så man ryster på hovedet. Centervagt er en klichedreven plattenslager af en komedie, som aldrig skulle være lavet.
Ulrich Thomsen er forrygende som den nikotintyggende og knap så socialt anlagte efterforsker, Carl Mørck. Men med anonyme karakterer over resten af linen, ender den nye Afdeling Q-film blot som en moderat nogenlunde underholdende krimi.
