Centervagt

René

René

Originaltitel: Centervagt. Instruktør: Rasmus Heide. År: 2021. Genre: Komedie. Biografpremiere: d. 10-06-21.

Jeg har virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse.

Det gør næsten helt ondt hver gang mine fingerspidser rammer tastaturet.

Jeg har været vidne til en katastrofal filmoplevelse, og nu skal jeg så formulere hvorfor.

Men René, har du ikke bare været i biffen og se den aktuelle komedie Centervagt?

Jo, og det er præcist dér problemet ligger…

For dybest set er jeg (stadig) en barnerøv. Til tider, en lidt for umoden mandsaling. Intet ringere end en værre platugle, der stadig fniser, hvis nogen glider eller nogen umotiveret bøvser og prutter. På filmfronten kan jeg stadig se det sjove i de ældre spasmagere Jim Carrey og Adam Sandler, når de fjoller rundt.

Derfor skær det i hjertet, når jeg skal skrive dette om Rasmus Heides nye film. Manden, der debuterede i 2008 med Blå Mænd og senere med Alle For En-trilogien, har denne gang forladt komiker Mick Øgendahl (som var med foran kameraet og var med til at skrive manuskripter). Centervagt handler sjovt nok (næh) om to vagter i et storcenter, Glen og MC (Rune Klan og Josephine Park) der får den triste melding af bestyreren (Kirsten Lehfeldt), at de to stillinger, skal skæres ned til en, pga. dårlig økonomi. Samtidig med at hun har bestilt en dyr hoppeborg til centerets årlige fest. Sådan én koster jo mange penge.

Og hvad stiller den, mere end venskabelige centervagtduo op med det dilemma? Begynder at stjæle lidt fra centret i håb om at bestyreren indser, at der er brug for dem begge to. Snart ansætter bestyreren en ny vagt, den perfekte pretty boy-vagt, spillet af Christopher Lessø. Sikke et trekantsdrama det nu kan blive…

Op til premieren på filmen læste jeg et interview med den kære Rasmus Heide, som fortalte, at han bevidst forsimpler alting i hans film. Med vilje gør hans simpelthen karaktererne og ikke mindst hans filmunivers, mere karikeret.

Det kan i den grad mærkes på resultatet som skriger på idioti og stupiditet gange tusinde! Bevares, karikerede karakterer kan være sjove, hvis man føler en smule for dem, hvis nogen har gjort sig umage med et manuskript, og selvfølgelig, hvis man har hyret nogle sjove skuespillere, som altså kan formidle dette videre. Det er desværre ikke tilfælde med Centervagt.

Når det skal være sjovt i Centervagt, så klæder Rune Klan sig ud i et søstjerne eller – humlebiskostume. Hvis det skal være rigtig, rigtig sjovt, og hold nu godt fast, så står den på bøvser, remolade-prutter, en ler-dildo i hovedet OG folk der falder.

Heide insisterer på situationskomik, selvom fundamentet er så tyndt som Runes Klans vigende hårgrænse. Manuskriptet virker skæmmende ideforladt og giver ikke de ellers dygtige skuespillere og komikere, noget som helst at arbejde med. De farer rundt og overspiller, mens de slynger deres replikker ud, i et desperat forsøg på at redde projektet. Når der er noget på spil, særligt mellem MC og Glen, skrues der helt op for musikken (hvem sagde violin), så vi ikke er i tvivl om, hvordan stemningen nu er sat. Klicheerne står i kø, og det er absolut ikke kø der er værd at vente på udfaldet!

Skuespillere som Kirsten Lehfeldt og Charter McCloskey sørger for få smil og et par vage grin, ved hjælp af deres nedtonede deadpan-komik undervejs, men lige meget hjælper det: Centervagt ender op som en fatal og ufattelig usjov dansk komedie, som ikke er set ringere, siden den bundelendige Undercover med Linda P og Roland Møller fra 2016.

Rasmus Heide siger, at han ikke laver film til anmelderne, men til det betalende publikum, som åbenbart elsker hans fjollede film. Jeg har et inderligt ønske om, at publikum denne gang vender ryggen til Rasmus og siger stop.

Centervagt får 1/6 hamre:

🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.