Centervagt

René

René

Originaltitel: Centervagt. Instruktør: Rasmus Heide. År: 2021. Genre: Komedie. Biografpremiere: d. 10-06-21.

Jeg har virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse.

Det gør næsten helt ondt hver gang mine fingerspidser rammer tastaturet.

Jeg har været vidne til en katastrofal filmoplevelse, og nu skal jeg så formulere hvorfor.

Men René, har du ikke bare været i biffen og se den aktuelle komedie Centervagt?

Jo, og det er præcist dér problemet ligger…

For dybest set er jeg (stadig) en barnerøv. Til tider, en lidt for umoden mandsaling. Intet ringere end en værre platugle, der stadig fniser, hvis nogen glider eller nogen umotiveret bøvser og prutter. På filmfronten kan jeg stadig se det sjove i de ældre spasmagere Jim Carrey og Adam Sandler, når de fjoller rundt.

Derfor skær det i hjertet, når jeg skal skrive dette om Rasmus Heides nye film. Manden, der debuterede i 2008 med Blå Mænd og senere med Alle For En-trilogien, har denne gang forladt komiker Mick Øgendahl (som var med foran kameraet og var med til at skrive manuskripter). Centervagt handler sjovt nok (næh) om to vagter i et storcenter, Glen og MC (Rune Klan og Josephine Park) der får den triste melding af bestyreren (Kirsten Lehfeldt), at de to stillinger, skal skæres ned til en, pga. dårlig økonomi. Samtidig med at hun har bestilt en dyr hoppeborg til centerets årlige fest. Sådan én koster jo mange penge.

Og hvad stiller den, mere end venskabelige centervagtduo op med det dilemma? Begynder at stjæle lidt fra centret i håb om at bestyreren indser, at der er brug for dem begge to. Snart ansætter bestyreren en ny vagt, den perfekte pretty boy-vagt, spillet af Christopher Lessø. Sikke et trekantsdrama det nu kan blive…

Op til premieren på filmen læste jeg et interview med den kære Rasmus Heide, som fortalte, at han bevidst forsimpler alting i hans film. Med vilje gør hans simpelthen karaktererne og ikke mindst hans filmunivers, mere karikeret.

Det kan i den grad mærkes på resultatet som skriger på idioti og stupiditet gange tusinde! Bevares, karikerede karakterer kan være sjove, hvis man føler en smule for dem, hvis nogen har gjort sig umage med et manuskript, og selvfølgelig, hvis man har hyret nogle sjove skuespillere, som altså kan formidle dette videre. Det er desværre ikke tilfælde med Centervagt.

Når det skal være sjovt i Centervagt, så klæder Rune Klan sig ud i et søstjerne eller – humlebiskostume. Hvis det skal være rigtig, rigtig sjovt, og hold nu godt fast, så står den på bøvser, remolade-prutter, en ler-dildo i hovedet OG folk der falder.

Heide insisterer på situationskomik, selvom fundamentet er så tyndt som Runes Klans vigende hårgrænse. Manuskriptet virker skæmmende ideforladt og giver ikke de ellers dygtige skuespillere og komikere, noget som helst at arbejde med. De farer rundt og overspiller, mens de slynger deres replikker ud, i et desperat forsøg på at redde projektet. Når der er noget på spil, særligt mellem MC og Glen, skrues der helt op for musikken (hvem sagde violin), så vi ikke er i tvivl om, hvordan stemningen nu er sat. Klicheerne står i kø, og det er absolut ikke kø der er værd at vente på udfaldet!

Skuespillere som Kirsten Lehfeldt og Charter McCloskey sørger for få smil og et par vage grin, ved hjælp af deres nedtonede deadpan-komik undervejs, men lige meget hjælper det: Centervagt ender op som en fatal og ufattelig usjov dansk komedie, som ikke er set ringere, siden den bundelendige Undercover med Linda P og Roland Møller fra 2016.

Rasmus Heide siger, at han ikke laver film til anmelderne, men til det betalende publikum, som åbenbart elsker hans fjollede film. Jeg har et inderligt ønske om, at publikum denne gang vender ryggen til Rasmus og siger stop.

Centervagt får 1/6 hamre:

🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.