Centervagt

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: Centervagt. Instruktør: Rasmus Heide. År: 2021. Genre: Komedie. Biografpremiere: d. 10-06-21.

Jeg har virkelig svært ved at skrive denne anmeldelse.

Det gør næsten helt ondt hver gang mine fingerspidser rammer tastaturet.

Jeg har været vidne til en katastrofal filmoplevelse, og nu skal jeg så formulere hvorfor.

Men René, har du ikke bare været i biffen og se den aktuelle komedie Centervagt?

Jo, og det er præcist dér problemet ligger…

For dybest set er jeg (stadig) en barnerøv. Til tider, en lidt for umoden mandsaling. Intet ringere end en værre platugle, der stadig fniser, hvis nogen glider eller nogen umotiveret bøvser og prutter. På filmfronten kan jeg stadig se det sjove i de ældre spasmagere Jim Carrey og Adam Sandler, når de fjoller rundt.

Derfor skær det i hjertet, når jeg skal skrive dette om Rasmus Heides nye film. Manden, der debuterede i 2008 med Blå Mænd og senere med Alle For En-trilogien, har denne gang forladt komiker Mick Øgendahl (som var med foran kameraet og var med til at skrive manuskripter). Centervagt handler sjovt nok (næh) om to vagter i et storcenter, Glen og MC (Rune Klan og Josephine Park) der får den triste melding af bestyreren (Kirsten Lehfeldt), at de to stillinger, skal skæres ned til en, pga. dårlig økonomi. Samtidig med at hun har bestilt en dyr hoppeborg til centerets årlige fest. Sådan én koster jo mange penge.

Og hvad stiller den, mere end venskabelige centervagtduo op med det dilemma? Begynder at stjæle lidt fra centret i håb om at bestyreren indser, at der er brug for dem begge to. Snart ansætter bestyreren en ny vagt, den perfekte pretty boy-vagt, spillet af Christopher Lessø. Sikke et trekantsdrama det nu kan blive…

Op til premieren på filmen læste jeg et interview med den kære Rasmus Heide, som fortalte, at han bevidst forsimpler alting i hans film. Med vilje gør hans simpelthen karaktererne og ikke mindst hans filmunivers, mere karikeret.

Det kan i den grad mærkes på resultatet som skriger på idioti og stupiditet gange tusinde! Bevares, karikerede karakterer kan være sjove, hvis man føler en smule for dem, hvis nogen har gjort sig umage med et manuskript, og selvfølgelig, hvis man har hyret nogle sjove skuespillere, som altså kan formidle dette videre. Det er desværre ikke tilfælde med Centervagt.

Når det skal være sjovt i Centervagt, så klæder Rune Klan sig ud i et søstjerne eller – humlebiskostume. Hvis det skal være rigtig, rigtig sjovt, og hold nu godt fast, så står den på bøvser, remolade-prutter, en ler-dildo i hovedet OG folk der falder.

Heide insisterer på situationskomik, selvom fundamentet er så tyndt som Runes Klans vigende hårgrænse. Manuskriptet virker skæmmende ideforladt og giver ikke de ellers dygtige skuespillere og komikere, noget som helst at arbejde med. De farer rundt og overspiller, mens de slynger deres replikker ud, i et desperat forsøg på at redde projektet. Når der er noget på spil, særligt mellem MC og Glen, skrues der helt op for musikken (hvem sagde violin), så vi ikke er i tvivl om, hvordan stemningen nu er sat. Klicheerne står i kø, og det er absolut ikke kø der er værd at vente på udfaldet!

Skuespillere som Kirsten Lehfeldt og Charter McCloskey sørger for få smil og et par vage grin, ved hjælp af deres nedtonede deadpan-komik undervejs, men lige meget hjælper det: Centervagt ender op som en fatal og ufattelig usjov dansk komedie, som ikke er set ringere, siden den bundelendige Undercover med Linda P og Roland Møller fra 2016.

Rasmus Heide siger, at han ikke laver film til anmelderne, men til det betalende publikum, som åbenbart elsker hans fjollede film. Jeg har et inderligt ønske om, at publikum denne gang vender ryggen til Rasmus og siger stop.

Centervagt får 1/6 hamre:

🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.