Evil Dead Rise

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Evil Dead Rise

Instruktør: Lee Cronin

År: 2023

Genre: Horror, splat

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Filmen blev set i Bio City, Aarhus

De tre originale Evil Dead-film (fra 1981, 1987 og 1992) holder stadig hundrede i dag. De er ikke bare kult, men også nyskabende og kreative. Og særdeles underholdende.

De var nyskabende indenfor genren, og blandede horror og komik, så det gik op i en højere enhed. Instruktør Sam Raimi lavede film nummer et med et beskedent budget, men det samlede resultat var ikke til at tage fejl af. Budgettet var vokset til film nummer to, og selvom den i bund og grund var en gentagelse af den samme historie som i etteren, blev den alligevel sin egen. Treeren skilte sig mest ud, og den afsidesliggende bjerghytte i den mørke skov, blev erstattet med en middelalder-fortælling, med hovedpersonen Ash på et riddertogt. Der var skruet op for humoren, men den var iderig, uforudsigelig og sprudlende.

i 2013 instruerede Fede Alvarez en ny Evil Dead-film, hvor hytten i den mørke skov, var tilbage i centrum. Med en flok collegestuderende, som finder den mystiske bog (Necronomicon), og en ondskab der lurer i mørket. Den gik splattervejen, og havde ikke megen humor.

Nu er vi i 2023, ti år senere. Hvordan ser Evil Dead ud den dag i dag? Er vi igen i hytten, med naive teenagere og en ondskab, der ikke kan tæmmes? Går vi efter jump scares, splat eller humor? Eller, det hele?

Instruktøren hedder denne gang Lee Cronin og har stort set kun horror-film på cv’et. Han har valgt en ny location til filmen, og det har vist sig at være en god ide. Nu er vi i et faldefærdigt lejlighedskompleks, hvor Ellie (Alyssa Sutherland), mor til tre, er på nippet til at knække, da hendes tre unger og hende selv, snart ikke har et hjem af bo længere. Hendes mand er skredet og kommer nok ikke tilbage. Nedtur big time. Men så kommer hendes musiker-søster, hjem, den rebelske Beth (Lily Sullivan) og det viser sig at være rigtig heldig timing. For Ellies teenage-søn har fundet en skummel, gusten og gammel bog (gæt hvilken?!), og et par LP’er, som han dum og uvidende begynder at spille på pladespilleren. Snart sættes ondskaben fri og besætter sig i Ellies legeme. Dæmonerne deadites er blevet hidkaldt, og mor Ellie kravler snart på væggene, med et bredt og creepy smil på hendes læber og ubehagelige øjne, der kun varsler én ting i blikket… død.

Det bliver en kamp om overlevelse for lillesøster Beth, som skal redde hendes nevø og to niecer på bedste Ash-manerer. Filmen der starter på klassisk gyser-manerer, bliver senere forvandlet til et grotesk blodbad, så man næsten kan kalde det for det røde Lalandia. Faktisk er jeg i tvivl om jeg egentlig har set så meget blod på film nogensinde før. Der bliver hvert fald nikket anerkendende til Stanley Kubricks The Shining på et tidspunkt i filmen. Og selvfølgelig også til de gamle Evil Dead-film, bl.a. med en motorsav, der ikke kan få nok af at save i blodige legemer.

Vor danske lyddesigner, Peter Albrechtsen understøtter de overdrevne, vilde og voldsomme løjer på lærredet med alt fra voldsomme bas-lyde, ubehagelige og desperate skrig (udført af den danske sanger Lydmor) og creepy knirken. Konstant bevæger han sig på grænsen til det kliche-drevne, men alligevel kommer han sikkert i mål.

Evil Dead Rise er fyldt op med naivitet (neeeej, åben ikke den bog, dumme teenager!!), genbrug indenfor genren og jump scares. Men, det er satans underholdende sat sammen alligevel og instruktøren ved hvor han vil hen med de blodige løjer, mens han nikker anerkendende til de gamle Evil Dead-film.

Og sådan kan man ligeså sige om det samlede resultat,- altså filmen som helhed: en horror-film, som hverken føles nyskabende eller overraskende, men som alligevel formår at pakke sit gyser-elskende publikum ind i et klaustrofobisk kludetæppe, man ikke har lyst til at slippe ud af. At filmen så mangler humor og at der bliver brugt lidt for megen CGI til special effects, kan man se bort fra. For Ellie-mor er en fantastisk dræber-maskine, og hendes kamp mod hendes søster er i sidste ende alle biograf-pengene værd.

Evil Dead Rise får 4/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Spider-Man: Brand New Day

Instruktør: Destin Daniel CrettonÅr: 2026Genre: ActionBiografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.