Instruktør: Robert Eggers
År: 2022
Genre: Action.
Biografpremiere: 13/04
Der findes mange historier om vikingetiden, som var en tid med en masse plyndring, mjøddrikning og overordnet hærværk.
Men jeg vil dog tro, at det er de færreste historier som er lige så vilde, vanvittige, voldsomme og voldelige, som den der bliver fortalt i Robert Eggers’ storfilm, The Northman.
Robert Eggers har hidtil lavet film som har været båret af enorm mystik og stort mørke uden megen lys. Dette kunne ses i hans debutfilm, som så var folkegyseren The Vvitch og dernæst filmen, The Lighthouse, som omhandler 2 mænds rejse ind i deres indre vanvid, imens de er isoleret på en ø med et udkigstårn.
The Northman er en film i en væsentlig større skala og ligeså instruktørens første film med et 2ciferet million budget.
The Northman omhandler Amleth der er søn af vikingekongen Aurvandil. Aurvandil vender i starten af filmen, tilbage fra et stort vikingetogt og begynder lige så stille at inddrage Amleth i hans fremtid som viking. Desværre når Aurvandil ikke særlig langt i dette, før hans bliver myrdet for øjnene af sin søn, af broderen Fjölnir.
Mange år senere er Amleth en fuldvoksen mand og viking der udfører særdeles voldsomme plyndringer og massakre, rundt omkring i Rusland. Men pludselig en dag, møder han den slaviske Olga og får også et syn fra en heks, om at han skal hævne sin døde far og dræbe sin onkel, Fjölnir.
Amleth rejser derfor sammen med Olga og andre slaver, tilbage til Island og starter som slave for Fjölnir, men begynder lige så stille en hævn som i den grad er mørk og meget ond.
Overordnet kan The Northman beskrives som en filmatisering af en ældre middelalderlig skandinavisk legende ved navn, Amled, som var en stor inspirationskilde til Shakespeares senere, Hamlet.
Noget som er virkelig værd at nævne her, er måden hvorpå Robert Eggers har instrueret og udført denne film.
Fordi den føles overordnet meget autentisk, til den tidsperiode som den skal skildre.
Det miljø som Amleth bevæger sig rundt i, er uhyre barskt og noget som i den grad styres af hårde og stærke vikinger der styrer slaverne med hård hånd og ikke anser dem som værende andet end slaver.
Samtidig så er selve sproget der tales i filmen, også af den gamle slags.
Ganske vist skal det siges, at filmen ikke er fuldt med skandinaviske skuespillere (fx spiller Nicole Kidman, Amleths mor), men til gengæld kan det dog så siges at det engelske sprog der tales, er af den gamle slags og samtidig blandes der også nogle oldnordiske ord blandt det engelske og via det danske undertekster, oversættes slaves fx til træller (det oldnordiske ord for slaver).
Noget som Robert Eggers også skal have ros for, er hans tålmodighed.
Fordi The Northman er bestemt ikke et eventyr med fart på, men derimod en fabel der langsomt og roligt bygger sig op, for så derefter at blive mere og mere brutal.
Samtidig så viger Robert Eggers bestemt heller ikke bort for den brutale vikingevold, fordi her bliver folk både afhugget og skåret til døde til højre og venstre og der er sågar også en scene, hvor én viking bider én til døde.
Dette føler jeg bestemt også kun er med til at gøre filmens tidsperiode, mere autenisk at være vidne til.
Noget som også skal fremhæves, er i den grad skuespillet, fordi der gås der virkelig til ekstremerne, i flere tilfælde.
I filmens centrale hovedrolle, ses Alexander Skarsgård i rollen som den voksne og yderst hævngerrige Amleth.
Ligesom mange andre i denne film, så er der tale en virkelig fysisk præstation, da store dele af Alexander Skarsgårds præstation, består af meget intense ansigtsudtryk og samtidig ingen former for glimt i øjnene, hvilket også kan gøre skuespillet en kende spøjst til tider, i forhold til hvor ekstremt seriøs det er.
Anya Taylor-Joy, skal ligeså roses for rollen som den slaviske slave Olga, da hun både har virkelig god kemi overfor Alexander Skarsgård og fordi præstationen er at så spændende at være vidne til.
Der er sågar også et dansk islæt her, i form af Claes Bang i rollen som onklen og skurken Fjölnir. Claes Bang yder præstationen som Fjölnir, med en virkelig stor intensitet, en virkelig stor karisma (stærkt hjulpet af et stort fuldskæg) og samtidig en stor oprigtighed, da Claes Bang virkelig lever sig stort ind i rollen som vikingekonge.
Nicole Kidman er også virkelig værd at nævne som vikingedronningen Gudrün. Hun har ganske vist ikke alverdens spilletid, men dog har hun én scene overfor Alexander Skarsgård, som allerede nu står som noget af det vildeste som Nicole Kidman, nogensinde har udført i hendes efterhånden lange og glorværdige karriere.
Jeg må altså også nævne kameraarbejdet af Jarin Blaschke, fordi hele den islandske og irske natur virkelig står smukt og samtidig grufuldt på et stort lærred og ligeså fordi filmen altså indeholder en bunke af vilde og til tider stærkt voldsomme billeder, som kan være svære at glemme igen.
Jeg må også nævne lyddesignet som hele 47 personer har stået for og dette er særligt fordi lyden virkelig er med til at slå filmens brutalitet fast, da hver en sværdklinge og afhugning, tydeligt kan høres og samtidig er lyddesignet også smukt med til at skabe opmærksomhed om alt naturen i filmen, i form af både fuglekviden, blæsende vinde og bølgende vande.
Alt i alt, står The Northman som en virkelig voldsom og vild film, som ganske vist tager lidt tid med at komme helt i gang, men som dog samtidig konstant er smuk og spændende er være vidne til og ligeså virkelig underholdende. Og i hvert fald er der tale om en film som ikke minder om så meget nu til dags og som kan være stærkt mindeværdig, hvis man er med på den.