Blade Runner: The Final Cut
René Buchtrup
juli 12, 2020
Lige dele neo-noir, sci-fi og fremtidskrimi. Blade Runner: The Final Cut står som en funklende ener i filmhistorien!
Lige dele neo-noir, sci-fi og fremtidskrimi. Blade Runner: The Final Cut står som en funklende ener i filmhistorien!
Æstetisk, sanselig, distancerende, paranoid og intens plantethriller fucker med din hjerne. Little Joe er kort sagt helt sin egen.
Fremstillingen af voksenmobning, og menneskets iboende ondskab, bliver forhastet og for unuanceret i Jesper W. Nielsens nye film, der bygger på Christian Jungersens bog fra 2004. Filmen er meget seværdig, men den mangler et fokus.
Tom Cruise med svenskergarn fører an i den charmerende, medrivende og sjove drengerøvsfilm, der oser langt væk af benzin og brændte dæk.
Mesterlig og helstøbt superhelteaction fra Nolan, der underholder stort og giver stof til eftertanke.
Jeg kan næsten ikke engang anbefale Brahms: The Boy II til gyser-entusiaster, den er tyndere end tynd, forudsigelig, og den slår ikke en eneste selvstændig tone an. Ærgerligt når 1’eren var så positiv en overraskelse.
En velorkestreret omgang nu-går-verden-snart-under-tjubang, med Spielberg bag roret og Cruise i spidsen.
Da 5 Bloods virker kort sagt som en filmisk identitetskrise, hvor Spike Lee har kogt en suppe med for mange ingredienser. Resultatet er, at man ikke kan smage nogle af dem.
Top Gun er muligvis verdens bedste cheesy film, og Maverick kan være min “wingman any time”.
Flot, og lidt jævnt drama fra den gode filmhåndværker, Todd Haynes