Undtagelsen

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Jesper W. Nielsen
År: 2019
Genre: Thriller/Drama
Kan streames på Blockbuster

Undtagelsen handler om voksenmobning, kort og godt.

Den viser, hvordan det værste lurer lige under overfladen hos os alle, men også hvor meget vores egen personlige bagage kan fylde i vores relationer til andre mennesker.

Filmen her viser flot, hvordan problemer i privaten kan føre til uforudsete hændelser på jobbet.
Det vi selv kæmper med, bliver til skyts mod andre.

“Vil i ikke godt lade være med at snakke om mig”

Vi følger fire kollegaer.
Iben og Malene, der er tætte veninder privat, Camilla, der vel bedst kan betragtes som en usikker medløber, og så følger vi den akavet friske og usikre Anne-Lise, der er nyeste ansigt på kontoret. De arbejder på Centret For Folkemord, så de bliver konfronteret med menneskets ondskab fra forreste række, hver dag, så at sige. En ting de aldrig vender indad i deres intrigespil.

Iben og især Malene (altid gode Danica Curcic og Amanda Collin) føler sig truet af Anne-Lise, og det giver nogle virkelig ubehagelige scener, hvor bølgerne går højt, og hvor tonen bliver unødvendigt svinsk og direkte ondskabsfuld.

Lena Maria Christensen er fremragende som sekretæren Camilla, der render rundt med – i konteksten – genkendelige skelletter i skabet. Hun vælger at spille sikkert, så hun går med på Iben og Malenes nederdrægtige spil, der har det formål, at fryse Anne-Lise ude. Hun bliver spillet helt fantastisk af Sidse Babett Knudsen. Hun stråler som skuespiller, over de andre tre, samt Olaf Johannessen, der spiller deres konfliktsky, men velmenende “skvat” af en chef, Poul.

Han vil sikkert vække genkendelse, hvis man så sidste sæson af Forbrydelsen.

Få danske skuespillere skildrer et sammenbrud ligeså godt som Sidse Babett. Hun kan være glad og frisk, men kan med et enkelt blik, eller en nedadvendt mundvig ændre scenens stemning fuldstændig. Hun er så fantastisk dygtig.

Hun lyser som sagt op her i filmen, og de andre leverer ellers rigtig godt skuespil. Det siger noget om hendes præstation.

“Holder du med hende nu?”

Det er jo rigtig fint det hele…
Men så alligevel ikke helt.

Nogle af filmens scener byder på decideret doven repliklevering, og det er altså en skam, når vi har med så dygtige skuespillere at gøre.

Karaktererne er flere steder karikeret onde og næsten urealistisk intrigante, og de giver mig mindelser til begrebet hønsegård; de ævler og kævler, og hakker helt uhæmmet på hinanden, og det er virkelig ikke pænt at se og høre på.

Vi kommer lige lovlig hurtigt til klimaks i de fire kollegaers forhold. Der mangler nogle mellemregninger. De findes i bogen, og jeg savner dem her.

Filmen lider under dens mangel på fokus. Den vil gerne være flere ting, men taber pusten en smule, ved ikke at fokusere nok på enten thriller-vinklen, det let socialrealistiske drama, eller ved at gå all ind i de creepy (næsten-)horrorscener, den kun antyder en flig af

“Jeg er ikke en ko, der skal malkes”

Vi runder af:

Filmen er sådan set rigtig god, og meget stemningsfuld, men det trækker gevaldigt ned for mig, når tingene bliver efterladt uforløst.

Slutningen trækker dog op i det samlede billede, den er rigtig god.

Alt i alt en film med flere fremragende elementer – bl.a. stemning og skuespil, men også en film med nogle markante mangler.

Jeg vil dog uanset hvad anbefale folk at gå ind og se den, for nogen dårlig film, det er det bestemt ikke.

Undtagelsen får 4/6:
🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.