Instruktør: Jesper W. Nielsen
År: 2019
Genre: Thriller/Drama
Kan streames på Blockbuster
Undtagelsen handler om voksenmobning, kort og godt.
Den viser, hvordan det værste lurer lige under overfladen hos os alle, men også hvor meget vores egen personlige bagage kan fylde i vores relationer til andre mennesker.
Filmen her viser flot, hvordan problemer i privaten kan føre til uforudsete hændelser på jobbet.
Det vi selv kæmper med, bliver til skyts mod andre.
“Vil i ikke godt lade være med at snakke om mig”
Vi følger fire kollegaer.
Iben og Malene, der er tætte veninder privat, Camilla, der vel bedst kan betragtes som en usikker medløber, og så følger vi den akavet friske og usikre Anne-Lise, der er nyeste ansigt på kontoret. De arbejder på Centret For Folkemord, så de bliver konfronteret med menneskets ondskab fra forreste række, hver dag, så at sige. En ting de aldrig vender indad i deres intrigespil.
Iben og især Malene (altid gode Danica Curcic og Amanda Collin) føler sig truet af Anne-Lise, og det giver nogle virkelig ubehagelige scener, hvor bølgerne går højt, og hvor tonen bliver unødvendigt svinsk og direkte ondskabsfuld.
Lena Maria Christensen er fremragende som sekretæren Camilla, der render rundt med – i konteksten – genkendelige skelletter i skabet. Hun vælger at spille sikkert, så hun går med på Iben og Malenes nederdrægtige spil, der har det formål, at fryse Anne-Lise ude. Hun bliver spillet helt fantastisk af Sidse Babett Knudsen. Hun stråler som skuespiller, over de andre tre, samt Olaf Johannessen, der spiller deres konfliktsky, men velmenende “skvat” af en chef, Poul.
Han vil sikkert vække genkendelse, hvis man så sidste sæson af Forbrydelsen.
Få danske skuespillere skildrer et sammenbrud ligeså godt som Sidse Babett. Hun kan være glad og frisk, men kan med et enkelt blik, eller en nedadvendt mundvig ændre scenens stemning fuldstændig. Hun er så fantastisk dygtig.
Hun lyser som sagt op her i filmen, og de andre leverer ellers rigtig godt skuespil. Det siger noget om hendes præstation.
“Holder du med hende nu?”
Det er jo rigtig fint det hele…
Men så alligevel ikke helt.
Nogle af filmens scener byder på decideret doven repliklevering, og det er altså en skam, når vi har med så dygtige skuespillere at gøre.
Karaktererne er flere steder karikeret onde og næsten urealistisk intrigante, og de giver mig mindelser til begrebet hønsegård; de ævler og kævler, og hakker helt uhæmmet på hinanden, og det er virkelig ikke pænt at se og høre på.
Vi kommer lige lovlig hurtigt til klimaks i de fire kollegaers forhold. Der mangler nogle mellemregninger. De findes i bogen, og jeg savner dem her.
Filmen lider under dens mangel på fokus. Den vil gerne være flere ting, men taber pusten en smule, ved ikke at fokusere nok på enten thriller-vinklen, det let socialrealistiske drama, eller ved at gå all ind i de creepy (næsten-)horrorscener, den kun antyder en flig af
“Jeg er ikke en ko, der skal malkes”
Vi runder af:
Filmen er sådan set rigtig god, og meget stemningsfuld, men det trækker gevaldigt ned for mig, når tingene bliver efterladt uforløst.
Slutningen trækker dog op i det samlede billede, den er rigtig god.
Alt i alt en film med flere fremragende elementer – bl.a. stemning og skuespil, men også en film med nogle markante mangler.
Jeg vil dog uanset hvad anbefale folk at gå ind og se den, for nogen dårlig film, det er det bestemt ikke.
