Originaltitel: War Of The Wolds. Instruktør: Steven Spielberg. År: 2005. Genre: Action/Sci-fi. Udkommer på 4k blu-ray d. 2. juni 2020.
Science fiction-filmen fra 1953, The War Of The Wolds, var en flot filmatisering af romanen, af samme navn, af den legandariske forfatter H. G. Wellis, tilbage i 1897.
I 2005 kom et remake til verden, som dengang føltes forholdsvis unødvendig. Den var flot lavet, og kreeret af selveste Steven Spielberg, med megastjernen, Tom Cruise, i front, Der var smæk for skillingen, mens rumvæsenerne invaderede Jorden.
Men den blev modtaget med lunkne anmeldelser. Særligt var den danske presse ikke imponeret. De kaldte den bl.a. for “trættende”, “tæt på mislykket” og “letkøbt underholdning”.
15 år efter dens release i biograferne, er den nu udkommet på ultra blu-ray. Opskaleringen til 4k har gjort den endnu skarpere og flottere at se på, og den har ligeledes en imponerende lydside.
Men hvad med filmen? Er den en undervurderet størrelse eller falder den til jorden, ligesom den gjorde i 2005?
War Of The Worlds er en simpel fortælling om en ordinary kind of a guy, kranføreren og weekend-faren, Ray Ferrier, som en helt almindelig fredag ender på flugt med hans to børn. Den tiårige screamqueen, Rachel (det øgenavn vender vi tilbage til) og teenagesønnen, Robbie, som ikke kan fordrage sin far, må tage benene på nakken med farmand, da en særlig tordenstorm resulterer i at trebenede aliens kravler op af jorden og pulveriserer alle med deres laserkanoner.
I bund og grund er denne moderne og letbenet fortolkning af Wellis’ klassiker. En primitiv actionfilm, hvor der er dømt rumvæsensmadder for alle pengene. Der er bestemt ikke sparet på noget, og meget af det cgi der bliver brugt, ligner noget der snildt kunne være lavet i 2020. .
Dét der dog trækker helhedsoplevelsen op, er den simple, men rørende fortælling, og den ikke særligt pædagogiske far, der vil gøre hvad som helst for at beskytte sine børn i den nye skræmmende verden, der synes at gå under.
De bedste scener i filmen, er de akavede samtaler med den hårdtprøvede far, der desperat prøver at holde familien. Særligt scenerne i en skummel kælder, med en mand på grænsen til vanvid (godt spillet af Tim Robbins), gør indtryk og er nogle af filmens allerbedste. Scenerne med Robbins er lige dele kammerspil og A Quiet Place-suspense, med aliens der kryber rundt på væggene, mens vores helte skal klappe gællerne i for at redde deres liv.
Tom Cruise beviser sin starquality i rollen som Ray Ferrier, da han til perfektion agerer som den typiske actionhelt, der springer rundt og redder dagen, mens han også kan spille lavmælt, men yderst troværdigt med masser af nærvær i de mere dramatiske scener.
Kort sagt, er dette en velorkestereret omgang nu-går-verden-snart-under-tjubang, hvor der er masser af medrivende action og medrivende drama for penge. Selv når Steven Speilberg bare gør det udmærket, er det bedre end de fleste instruktører. Han ved hvilke strenge han skal hive i, og filmen kommer sikkert i havn.
Man kan så diskutere om at Morgen Freemans fortællerstemmer (i starten og slutningen af filmen) gør filmen bedre og værre. Det må være op til den enkelte at vurdere. Men filmen slutter på en ret uforløselig måde, som trækker en smule ned på helhedsindtrykket af filmen.
Samtidig hyler og skriger Dakota Fanning så meget i rollen som lillepigen, Rachel, så jeg efter et gensyn, stadig blev voldsomt irriteret og råbte højt hver gang hun skabte sig på skærmen. Jeg må desværre konstatere, at hun (stadig) ligger højt på listen over de meste irriterende karakterer, nogensinde (https://moviemaniac.dk/de-mest-irriterende-karakterer-nogensinde/).
Men selv med disse skønhedsfejl, er War Of The Worlds en habil genindspilning, som muligvis ikke når klasikkeren fra 53’s højder, men til gengæld underholder stort fra start til slut.
War Of The Worlds for 4/6:
🔨 🔨 🔨 🔨
