Da 5 Bloods (Netflix)

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Da 5 Bloods
Instruktør: Spike Lee  
Produktionsår: 2020
Genre: Drama, action
Kan streames på: Netflix

af Jacob Faurholt

Spike Lee har lavet en af mine all time favoritfilm. Det var Summer of Sam fra 1999, hvor man får indblik i den frygt seriemorderen Son of Sam spreder, i et italiensk-amerikansk kvarter i New York-bydelen Bronx i 1977. Et knivskarpt portræt af bydelens indbyggere, og det som fylder i deres liv, den skæbnesvangre sommer, hvor den modbydelige seriemorder huserede deres gader. Udover den film, har jeg langt fra suget alle Spike Lee-joints i mig, men jeg har da set en her og der. Blandt andet sidste års BlacKkKlansman, som var udemærket, uden at være prangende.

Jeg var dog alligevel spændt på at se Spike Lee’s nyeste, som er produceret direkte til Netflix. Historien lød på papiret spændende, og som et potentielt godt drama. En gruppe Vietnam-veteraner rejser, som ældre mænd, tilbage til stedet, hvor de har oplevet alverdens grusomheder. Nu for at bringe resterne af deres afdøde kammerat Stormin’ Norman hjem, men også for at finde den skat, som de i sin tid efterlod i junglen.

Filmen starter ud med arkivoptagelser af Muhammed Ali, som fortæller hvorfor han ikke vil udsendes til rædslerne i Vietnam, efterfulgt af nogle helt igennem grusomme billeder fra selvsamme krig. Der er altså fra starten ingen tvivl om, at Da 5 Bloods er en politisk film, hvilket vel også giver sig selv med Spike Lee som instruktør. Derefter hopper vi til et hotel, hvor de fire veteraner mødes til starten på deres færd. Nu er tonen hyggelig og sjov, en stærk kontrast til indledningen, og sådan fortsætter det filmen igennem. Da 5 Bloods hopper i et snuptag fra den ene genre til den anden (krigsfilm, skattejagt-eventyr, drama, komedie), i en sådan grad, at det til tider føles ufrivilligt komisk. Ingen af nævnte genrer bliver rigtig forløst, og som seer sad jeg konfust tilbage med spørgsmålet: “hvad vil den her film?”.

Det virker heller ikke som om skuespillerne føler sig komfortable i deres roller, de spiller stift og karikeret. Værst står det til med birollerne, som eksempelvis den onde skurk, spillet af franske Jean Reno. Han og hans kumpaner, er som taget ud af en Chuck Norris-film fra 80’erne, og det er utroværdigt at være vidne til. Hovedpersonerne gør det en anelse bedre, som eksempelvis den PTSD-ramte Paul (spillet af Delroy Lindo). Hans præstation virker dog stadig karikeret, overspillet, og famlende i det rodede scenarie. Måske er han ligeså forvirret som undertegnede.

Filmen er som sagt politisk, og denne seriøse side bliver en underlig kontrast til resten. Vi får vist flere still-billeder af nævneværdige afroamerikanere, og får også at vide, at størstedelen af de unge som blev sendt til Vietnam, var sorte (et uhyggeligt faktum). Denne side af filmen er jo mildest talt aktuel, men i dette miskmask af en film, virker det også underligt påklistret.

Da 5 Bloods virker kort sagt som en filmisk identitetskrise, hvor Spike Lee har kogt en suppe med for mange ingredienser. Resultatet er, at man ikke kan smage nogle af dem.         

Da 5 Bloods får: 2/6
🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.