Originaltitel: Days Of Thunder. Instruktør: Tony Scott. År: 1990. Genre: Sport/Drama/Action. Udkommer på 4k blu-ray d. 2. juni 2020.
Fire år efter den sensationelle succes, Top Gun (1986), slår instruktør og skuespiller, Tony Scott og Tom Cruise, endnu engang pjalterne sammen i en ny film. Titlen hedder Days Of Thunder, og selvom den slet ikke har samme slagkraft som dens forgænger, er det stadig en anbefalelsesværdig film, der holder ved et gensyn. Selv 30 år efter premieren i 1990.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt let at drage parlaleller mellem de to film.
Top Gun handlede om en ung, passioneret, uansvarlig, men talentfuld ung mand, der vil til tops, uanset hvad. Han scorer en mere erfaren og respekteret ung dame, som ved hans side, ser ham nå til tops.
Days Of Thunder handler om en ung, passioneret, uansvarlig, men talentfuld ung mand….. Ja, ja, you know the drill.
Den væsentlige forskel på de to film er at Cruise’ karakter, Cole Trickle i Days Of Thunder, får sig en slags faderfigur, rollemodel og ven i bilbyggeren og teamlederen, Harry Hogge (Robert Duvall) som er afgørende for Trickle gennem filmen.
Cruise, med langt svanskergarn, beviser at han både kan være hård og cool actionstjerne bag rattet i bilen, være Don Juan-lignende playboy med Kidman ved sin side, og han kan spille overbevisende og troværdigt skuespil, i de mere dramatiske scener. Men Duvall er ved at stjæle billedet som den hårde hund af en mentor, som ender med at bløde op undervejs.
Det er en buddyfilm, om et umage makkerpar, som i starten ikke kan fordrage hinanden, men som undervejs i filmen bliver tætte. Trickle og Hogge er kort sagt et herligt par, som man smiler og griner af (og med) undervejs.
Flere optrin i filmen med de to, er faktisk så komiske, at selv jeg ved et tredje gensyn med filmen, spruttede af grin.
Særligt scenen, hvor den stakkels Trickle der er kommet på hospitalet, og tror at lægen (som senere bliver hans kæreste) er en stripper, er hysterisk morsom. Hogge og de resterende gutter, der er på hans opholdsstue, får altså virkelig grint godt af den stakkels udvidende Trickle.
En anden sjov scene, som også foregår på hospitalet, er den med Trickles rival, som også er blevet indlagt. Forestil dig to konkurrerende racerkørere, der er fokuserede og dumdristige, som sidder i hver deres kørestol, og som suser ned af gangene på hospitalet, iført deres beskedne hospitalsklæder.
Yndefuldt, nej, morsomt, ja. Næsten endnu sjovere er at de to rivaliserende konkurrencemennesker bliver venner til sidst i filmen.
Men selvom filmen har flere dramatiske scener, med enten Trickle og Hogge og deres samtaler om racersport og livet som sådan og intense øjeblikke mellem lægen, Dr. Claire Lewicki og Trickle (Cruise og Kidman blev gift efter optagelserne til filmen), så er klimaks altså at finde på kørebanen, hvor instruktør, Tony Scott, igen beviser, at han har en næse for spænding, fart og action på film.
Samtlige scener med Trickle bag rattet i sin bil, der giver den max gas, er selv 30 år efter premieren et adrenalinrus uden lige. Hver gang der accelereres i bilen, føles det næsten som om at vi selv trykker speederen i bund.
Days Of Thunder blev aldrig så stor en succes som Top Gun, og det er synd, for det er en charmerende, medrivende og sjov drengerøvsfilm. der hylder bilsport og oser langt væk af benzin og brændte dæk.
Days Of Thunder får 4/6:
🔨 🔨 🔨 🔨
Ekstramateriale: Ikke andet end et kig bag produktionen af filmen med “Filmmaker Focus: Days Of Thunder”, som dog er ret så underholdende.
