Batman Begins

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: Batman Begins. Instruktør: Christopher Nolan. År: 2005. Genre: Action. Klassiker anmeldelse. Kan streames på Blockbuster.

Når man snakker om de bedste superheltefilm nogensinde, kan man ikke komme udenom Christopher Nolans ambitiøse Batman-film, fra 2005 – 2012. Her er der ikke blot tale om leflende underholding til pøblen, men i stedet tre mesterlige værker, som udfordrer sit publikum.

Nolan skruer op for seriøsiteten og ned for tegneseriefjollerierne.

Da dette er en Batman Begins-anmeldelse, vil jeg ikke gå i de store detaljer om de to resterende film. Jo, kort vil jeg da lige fortælle at The Dark Knight (2008), uden tvivl er verdens bedste superheltefilm. Den er både en nervepirrende kup-film, en æstetisk adrenalin-bombe. Simpelthen et moderne mesterværk der har det hele. The Dark Knight Rises (2012) fuldender trilogien, med en hæsblæsende og selvstændig actionfilm, der vinder stort på de etiske spørgsmål om ansvar og moral i samfundet.

En helstøbt og mesterlig origin-story, som tager sig sin tid ved at fortælle hvorfor Bruce Wayne startede med at tage et flagermuse-kostumet på. Den bygger langsomt og roligt sit Gotham-univers op, som er tydeligt inspireret af Ridley Scotts dystopiske sci-fi-klassiker, Blade Runner, fra 1981. En mørk, men menneskelig skildring af en en helts oprindelseshistorie.

Selvom man ikke læser tegneserier, eller ser superheltefilm, er de fleste mennesker klar over, at karakteren, Bruce Wayne, i en tidlig alder, mister begge sine forældre. De bliver myrdet i en baggård af en tyveknægt. Fyldt op med vrede, forsvinder han fra Gotham og opsøger kriminelle miljøer, rundt omkring i verden. Fyldt med hævnlyst, prøver han samtidig at sætte sig ind i de kriminelles verdener, i håb om at kunne forstå dem. Han ender op i et skummelt fængsel i et fremmed land. Her møder han den mystiske Ducard (altid gode Liam Neeson), som vil træne ham for et hemmeligt broderskab, under lederskab af den mystiske, Ra’s Al Ghul.

Træningen bliver hans største udfordring nogensinde. Men kort inden han skal indviges i broderskabet, indser han at de er selvtægtsmænd uden nogen moraksle skrupler overhovedet. Han flygter tilbage til byen, Gotham, hvor hans forældre byggede deres imperium op, og derefter starter han, i al hemmelig, som Batman.

Batman Begins er kort sagt 142 minutters fantastisk historiefortælling, med en instruktør bag roret, som i den grad kan sit kram. En særdeles spændende fortælling , om en mand der ved at se sin største frygt i øjnene, prøver at skabe et symbol, som kan bruges til at hjælpe andre mennesker.

Nolan beviser med sin første store Hollywood-film, han kan lave blockbusters som både underholder og giver stof til eftertanke.

Som nævnt tidligere er filmen mørk og nødesløs, men den er heller ikke uden humor. Flere scener giver alvorligheden en pause, bl.a. hvor Bruce Wayne, som skjuler sin Batman-identitet, og agerer som rig og pinlig playboy under en middag, siger: “Well, a guy that dresses up like a bat clearly has issues”. Eller da den ansvarlige for tech-afdelingen i Wayne Enterprises, viser en ny (monster)bil frem for Bruce Wayne, hvorefter Wayne, med et gavsmil på læberne spørger: Does it come in black”?

Vi ved jo alle hvad han skal bruge den bil til….

Af en actionfilm at være, er Batman Begins i en liga for sig selv. De mange fabelagtige actionsekvenser, kan tage pusten fra selv den mest kritiske filmnørd med alt fra en flyvende Batmobil og hustagene i Gotham og koreograferede slåskampe, så fede og intense, at man tydeligt kan se både Bourne og Bond-filmene er blevet inspireret derfra.

Udover verdensklasseaction, har vi med at gøre et velskrevet manuskript og historie fra David S. Goyer, som stiller relevante og interessante spørgsmål om selvtægt og hævn i en helteverden.

Hans Zimmers pompøse og bombastiske score (til alle tre Batman-film), giver følelsen af storhed og løfter filmens flotte billedside til et højere niveau.

Der er samtidig yderst troværdigt skuespil hele linen, med bl.a. toppræstationer fra Christian Bale som Gothams beskytter, Michael Caine som den trofaste butler, Alfred, Gary Oldman, som den loyale politimand, Jim Gordon og Cillian Murphy, som den sleske Dr. Jonathan Crane.

Det eneste der trækker en lille smule ned, er fejlcastningen af Katie Holmes, der spiller Bruce Waynes gamle barndomsveninde, Rachel Dawes. Selvom hun er køn at se på, overspiller hun mange af filmens nøglescener, med sine store, mørke dådyrøjne.

Men selv med småskønhedsfejl, kan Batman Begins rejse sig uden problemer. Det er, som butleren Alfred og faren, Thomas Wayne, siger til den unge Bruce:

“Why do we fall? So we can learn to pick ourselves up”.

Batman Begins får 5/6:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.