Little Joe

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Little Joe. Instruktør: Jessisa Hausner. År: 2019. Genre: Drama/Thriller/Horror. Biografpremiere: d. 9. juli 2020

Hvad er det lige jeg har set?

En film, som både er lige dele paranoid thriller, med et strejf psykologisk gys, horror, drama og kunstfilm, om en blomst, som fucker med ens hjerne?

Den er hvert fald helt sin egen, biografaktuelle, Little Joe.

Lad os lege med tanken om at der fandtes en plante som, på mirakuløst vis, kunne kurere depression.

Den tanke har manuskriptforfatter, Géraldine Bajard og instruktør, Jessica Hausner, leget med, og kreeret en film, hvor det rent faktisk er virkeligheden.

Little Joe er en særlig størrelse. Den er æstetisk, sanselig og distancerende. Den minder ikke rigtig om noget jeg har set før.

Vi følger forskeren, Alice, som arbejder på et laboratorium. Hendes seneste projekt, med kollegaen, Chris, er med en særlig, rød plante, hvis pollen kan gøre deres ejere gladere og lykkeligere.

Alice er en travl kvinde med hendes arbejde. Hun går en sjælden gang til psykoterapi, hvor hun fortæller om hendes dårlige samvittighed, over ikke at tilbringe nok tid med sønnen, Joe. Derfor forærer hun ham et særligt eksemplar af én af de særlige røde blomster.

Måske at blomsten, Little Joe, opkaldt efter sønnen, kan lette hendes dårlige samvittighed en smule?

På 105 minutter går vi fra en lige-ud-af-landevejen-film, til en hva’-sker-der-lige-film. Den starter som et regulært drama, så begynder den at blive lidt af en spændingsfilm, og såenere til noget der kan beskrives som en abstrakt horror og gyserfilm.

At den unikke blomst, har farven knaldrød, som Postmand Pers postbil, er næppe et tilfælde. Flere gange føles filmen som rundtur på Aros kunstmuseum, hvor udstillingen hedder “farveeksplosioner”. Jessica Hausner har udtalt at hun arbejdet med et særligt udseende til filmen, som på sin vis gør den mere abstrakt og kunstig.

Det giver mening i filmens univers, hvor der er skruet op for alle farver, som var man til karneval i Rio. For noget lurer under overfladen, og man er hele tiden i tvivl om som tilskuer, hvem der måske er blevet påvirket af Little Joes pollen, og hvad det kan føre med sig.

For Junior derhjemme begynder at opføre sig lidt underligt. Mere fjern og underlig. Ligesom kollegaen fra Planthouse, Bella, hvis hund begynder at opføre sig underligt, også efter at have indåndet pollen fra LIttle Joe-planterne i deres laboraturium.

Alice begynder lige så langsom at blive urolig, og senere, på grænsen til paranoid. Men alle omkring hende forsikrer hende at det er hende det er noget galt med.

Er det Alice eller omverdenen der er ved at blive tosset?

Musikken understreger hele tiden at vi er med på sidelinjen, til en noget anderledes oplevelse: med tinnitus-lignende lyde, hundegøen og jungletrommer, er det med til at gøre oplevelsen endnu mere underlig, men samtidig skræmmende seværdig.

Emily Beecham, fik prisen for bedste skuespillerinde på Cannes-festivallen sidste år for rollen som Alice. Hun giver en troværdig præstation som den ambitiøse arbejdsnarkoman, der måske bare inderst inde ønsker at sønnen flytter ud på landet til sin far, så hun kan koncentrere sig om sit arbejde.

Ben Whishaw (Q fra de seneste Bond-film) er god som lige dele flinkerper, som bejler for at vinde Alice’ hånd, og ubehagelig og utilregnelig stodder.

Utilregnelig er vel egentlig også nøgleordet for Little Joe, som føles som et særligt kunstprojekt, man både forundres, forvirres og alligevel drages af, fordi den gør det hele på sin helt egen måde.

Jeg forlod biografen og tænkte ved mig selv: “hvad er det lige jeg har set?” Altså, på den gode måde.

Selvom Little Joe er en underlig snegl, der til tider virker mere interesseret i at eksperimentere, så har Hausner alligevel formået at kreere et stk selvstændig, paranoid og intens plantethriller, der er svær at slippe, når filmen er slut.

Little Joe får 4/6: 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet:

Drive-Away Dolls

Den yngre Coen bror Ethan, har indledt sit eget lille solo-projekt, nemlig med Drive-Away Dolls. Og Drive-Away Dolls er på mange måder en tilbagevenden til vintage 90’er-Coen.

Smoke Sauna Sisterhood

Nicolai har denne gang anmeldt en dokumentarfilm, som omhandler et estisk kvindefællesskab som går i sauna og får talt ud om livet. Det er smukt, det er rørende, hjerteskærende, hjertevarmt og overordnet meget stor filmkunst, som ikke bør overses, men opsøges og opleves.

Kung Fu Panda 4

Kung Fu Panda 4 udmærker sig ved…at være udmærket. En flot animationsfilm, som er en visuel fest at observere og så er det en fornøjelse af høre de originale stemmer gi’ den gas.
Men den tredje efterfølger bruger samme skabelon som de tidligere film og lugter desværre af dovent genbrug.
René Buchtrup anmelder filmen:

All of Us Strangers

Instruktør: Andrew HaighÅr: 2023.Genre: drama.Biografpremiere: 22/02 Normalt når jeg skriver filmanmeldelser, plejer jeg at starte med en introduktionstekst, som fortæller lidt om hvad filmen handler

Rom

Nicolai har denne gang anmeldt en film som både handler om en tur til Rom og fejringen af et 40 års ægteskab.

Rom er en film med lige dele sorg, glæde, ærlighed og kærlighed og er helt overordnet en dansk film som er meget værd at tjekke ud.

The Beekeeper

Er den nye Jason Statham-film egentlig særligt god? Næh..men den er til gengæld propfyldt med velkoreograferet action og MASSER af bi-jokes!?!
Læs Renés ret så positive anmeldelse af The Beekeeper HER:

Bob Marley: One Love

Louis har været inde og se filmen om den nok mest kendte reggae-musiker nogensinde Bob Marley: One Love