Originaltitel: Dark Waters
Instruktør: Todd Haynes
År: 2019
Genre: drama
Kan streames på Blockbuster.
Instruktør Todd Haynes kan sit kram, han kan sit drama til fingerspidserne.
Far From Heaven er et godt eksempel på hans kvaliteter. Den viser en instruktør, der forstår at kreere et subtilt og knivskarpt drama, der virkelig får dig under huden på karakterene.
Dark Waters når ikke helt de samme højder som et par af Haynes tidligere værker, (det er der ærlig talt ikke ret mange film der gør) men den kan virkelig noget, og så viser Mark Ruffalo igen, hvorfor han i mine øjne er iblandt de mest undervurderede skuespillere i filmbranchen idag – og det til trods for tre Oscarnomineringer.
Den store kemikalieproducent, DuPont, forurener helt bevidst jorden og drikkevandet i et stort område. De bruger bissetricks og intimiderende adfærd, for at få Mark Ruffalos karakter, advokaten Rob Bilott til at droppe interessen, og senere sagen imod DuPont. Bilott er advokat for kemikalieproducenterne, så han stikker hånden direkte i hvepseboet ved at tage sagen. Den lokale bonde, Wilbur Tennant, der i første omgang kom med historien til Bilott, kæmper sammen med Bilott en stædig kamp imod overmagten.
Det er David mod Goliath, men de er stædige. Bilotts engagement i sagen er altopofrende, hvilket giver problemer på hjemmefronten.
Der er parkeringskælder-paranoia som i All The Presidents Men.
Der er små intense og ubehagelige scener, som i Carol. Scener hvor det pludselig ikke kun er Bilott selv, der må stå mål for perfiditeterne – hans hustru og to børn bliver også ramt.
I nogle af scenerne fungerer dramaet, og følelsen af den uretfærdighed filmen omhandler, fremstår ægte og ærlig.
Nogle andre scener virker derimod lige lovligt forcerede og skabt med et dramaturgisk formål for øje. Det tager lidt af troværdigheden ud af filmen, der er baseret på virkeligheden. Det skærer altid lidt i mine nerver, når det sker.
Den bliver flere steder noget lang i spyttet.
Jeg har tidligere været efter nogle film og instruktører, når jeg synes der bliver skøjtet lidt for let henover nogle ting der definerer karaktererne vi har med at gøre.
Her i Dark Waters lider især Anne Hathaway (Ruffalos hårdtprøvede hustru) under et manuskript, der lader til at have travlt i de scener hun er med i. Dvæl nu lige lidt ved hende. Jeg synes hendes frustrationer og sure opstød kommer sådan lidt pludseligt, hver gang det sker. Det bliver for mig mere et irritationsmoment, end en styrke for filmen, og det er ikke Hathaways skyld, hun spiller den fint nok. Hun er en central karakter, så skriv den nu derefter.
Dark Waters har sine svagheder, men det er stadig en rigtig god og solid film, med en god historie.Den er velspillet, og Todd Haynes instruktion sidder i skabet.
Marcello Zarvos eminente score giver filmens lidt svagere scener lidt ekstra, så de ikke falder helt til jorden. Scoret hører til iblandt de bedste af sin slags de senere år.
