Babu-babu. Michael Bay er tilbage med en ny, larmende actionfilm på fire hjul. Selvom den har et lille hjerte, der banker for dens karakterer, bli’r det overdøvet af smadrede biler og eksplosioner.
Paul Thomas Anderson er klar med sin mest personlige film til dato.
Det føles lidt som at gennemleve sin sprælske ungdom endnu engang, og for det skal PTA hyldes fra alle leder og kanter. Licorice Pizza er en imponerende bedrift, der rager godt op i hans i forvejen imponerende ovre.
Nicolai har denne gang anmeldt Parallelle Mødre af den spanske auteur, Pedro Almodóvar og skønt filmen måske tager munden lidt fuld i den historie om moderskab, så er det dog stadigvæk en virkelig smuk og rørende film, der i den grad rammer én lige i hjertet.
Christian Tafdrup er en værre drillepind og er vild med prøve grænser af, ind til det hele eskalerer. Speak No Evil er skræmmende, på den gode måde, og hvis man ikke er alt for sart, venter der en helt særlig filmoplevelse i biografmørket.
Nicolai har denne gang anmeldt d. 5 Harry Potter-film, som lider en lille smule af mangler for dens litterære forlæg, men som dog samtidig også er et virkelig underholdende og magisk eventyr om Harry Potters kamp for bevis om Voldemorts genkomst.
Det bedste bud på en old school western i 2022? Yee-Haw!
1883, er med den storspillende Sam Elliott i front, brutal, nådeslås og samtidig hjertevarm.
Nicolai har denne gang anmeldt den 4. film i Harry Potter-sagaen og selvom dens kvaliteter ikke når de magiske højder fra de 3 forgangne film, så er historien om Harry Potters deltagelse i de magiske tvekampe, dog stadigvæk dybt underholdende og virkelig magisk at være vidne til.
Der er en ny Batman i Gotham. Og han gør det skræmmende godt.
Men, i det hele taget er den nye Batman-film bare skræmmende god, effektiv og velspillet og den skriger på at du oplever den i biografmørket.
Nicholas Cage brillerer med en afdæmpet rolle, der viser hans store spændevidde som skuespiller. Han er dygtig, og meget mere end de elendige møgfilm han laver flest af.
Her i Pig viser han ømhed og stor følsomhed, og han lader det maniske og overspillende blive derhjemme.
Nicolai har denne gang anmeldt Du som er i Himlen, som er en stor og tankevækkende dansk film, der på alle måder kan og vil give en oplevelse som man sent vil glemme.
