Licorice Pizza

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Paul Thomas Anderson
År: 2022
Genre: Drama/Komedie

Fantastisk coming of age film fra en af de helt store nulevende instruktører.

Paul Thomas Anderson har siden debuten med Hard Eight, gang på gang leveret fremragende, skæve, lidt anderledes film, med et meget personligt fokus.

Jeg har altid tænkt ham i samme båd som Coen-Brødrene, men dog er PTA’s film mere straight forward, og med en anderledes rød tråd.

Han har alle dage været en instruktør, der besidder samme egenskab som vennen Tarantino: At få det absolut bedste frem i de skuespillere han har udset sig til sine roller. Tænk bare på Adam Sandler i Punch Drunk Love – han gør det jo fremragende.

Skuespillere vil også slå ihjel for at arbejde sammen med ham, så han kan jo sådan set også bare vælge frit fra alle hylder.

I met the girl Im gonna marry one day, Greg”

Licorice Pizza er en film, der hylder den ungdom, vi alle har famlet os igennem. Den handler om kærligheden og venskaberne der opstår og spirer.

Den er meget elegant i sin skildring af unge menneskers naive tilgang til livet. Vi får de unges perspektiv på det hele, og det er her PTA triumferer.

Man skulle tro han selv var en pubertær teenager, med urealistiske ideer om fremtiden, da han lavede filmen. Det giver den det præg, der for mig at se, løfter den op over andre – iøvrigt glimrende – værker i samme boldgade.

Den holder sig for god til den store forløsende violin, og der skal PTA igen have stor ros. Der er så mange steder i filmen, hvor det kunne være kammet over og blevet til noget helt andet, men i en så sikker instruktørs hænder, så holder vi snuden i sporet.

Det gør også historien meget mere vedkommende og genkendelig, at han hele tiden teaser, det der sker længere fremme, for så at hive i land, eller trække det længere ud. Det bliver nemlig aldrig søgt eller føles plagieret, og ligesom unge menneskers intentioner om alt muligt mellem himmel og jord, så bliver udfaldet noget andet. Vi har vel alle været der, hvor de to hovedkarakterer befinder sig; skrubforvirrede og i tvivl om noget nær alt?

Cooper Hoffmann er et decideret fund til rollen. Han besidder  noget af sin afdøde fars karisma og scenestjælene persona, og hvis han fortsætter med at vælge sine roller med omhu, så er vejen til en stor karriere banet. Han kan med få midler ændre situationen i en scene, fuldstændig som hans far.

Heldigvis er han sin egen, og har bestemt noget at have hypen i. Det er heller ikke fair, konstant at holde ham op imod sin legendariske far. Han kan sagtens selv!

“Im cooler than you. Dont you forget it.”

Det samme kan siges om Alana Haim.

Hun spiller med en sødme, og en ægte naiv charme, der gør hendes spil så ægte og flydende.

Ret godt gået af en “amatørskuespiller”.

Jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke har været mere i spil til de store priser, end tilfældet er. Hun er overbevisende på en meget overlegen facon, og jeg synes ærlig talt det er synd hun ikke får endnu mere omtale en hun har fået. Håber at se hende i en film igen – hun har satte karisma!

Bradley Cooper kan vi lige hurtigt runde: Manden er et komisk talent, og han gav mig nogle gode grin undervejs. Han kan som ingen anden spille et liderligt og dybt arrogant fjols. Han har sin gavtyvecharme, og han har sin kamelæonagtige evne, der gør ham i stand til at spille hvad som helst.

Vi runder af

Licorice Pizza er Paul Thomas Andersons personlige ode til sin egen flagrende ungdom.

Filmen er så flot fortalt i sine kortfilmslignende fragmentariske sekvenser, og jeg troede jeg havde set det bedste fra mandens hånd, men nu er jeg ærlig talt i tvivl?

Han rammer igen plet med sin unikke filmformidling, og her er resultatet fuldstændig i top. Jeg ser ingen svage sider i filmen, kun stærke.

Til trods for en fortællestil, der godt kunne have været et problem, så rager den godt op i hans i forvejen imponerende filmografi.

Og måske har vi fået årets bedste film allerede nu?

….og Tom Waits er fremragende som Rex Blau!!

Licorice Pizza får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.