Originaltitel: Madres paralelas
Instruktør: Pedro Almodóvar
År: 2021
Genre: Drama
Kan bl.a. streames på Blockbuster
Moderskab er en af de største ting i livet og ligeledes en af de største glæder.
Der kan dog også ligge en underliggende sorg over det, hvis der er en tragisk hemmelighed bag det og lige netop dét, er noget af det som Pedro Almodóvars film Parallelle Mødre, handler om.
Filmen omhandler Janis som er fotograf og som i starten af filmen tager billeder af en mand ved navn Arturo, som er retsarkæolog som bl.a. arbejder med at finde massegrave fra den spanske borgerkrig og placere ligene i deres rette gravsted.
Janis kommer meget hurtigt godt i spind med Arturo og skæbnen vil så, at hun bliver gravid med hans barn. Dog viser det sig at det som Janis havde med Arturo var en affære og derfor kan han ikke være far til barnet.
På dagen hvor Janis skal føde, møder hun teenageren Ana som også er gravid og står til at blive alenemor. Janis og Ana opbygger meget hurtigt et venskab til hinanden og efter et stykke tid (efter Janis står alene uden barnepige eller hushjælper), opfordre Janis, Ana til at flytte ind hos hende og passe lejligheden og Janis’ datter Cecilia.
Men i mellemtiden, har Arturo dog opfordret Janis til at tage en moderskabstest, da han efter et syn på barnet, tvivler på at han er fader til Cecilia.
Janis gør så dette og efterfølgende tager hendes liv en ganske særlig drejning.
Pedro Almodóvar er overordnet en ganske særlig instruktør, da han igennem en lang karriere har skabt en helt særlig stil, som er helt hans egen.
Mange af hans film har kvinder i fokus (eftersom Pedro Almodóvar voksede op med mange kvinder i hans barndom) og ligeledes et fokus på det melodramatiske og passionerede, som ofte er krydret med noget humor i større eller mindre grad.
Parallelle Mødre har bestemt også kvinder i fokus og om end, man kan diskutere hvor melodramatisk filmens drama er, så er det i hvert fald stort og noget der giver rig mulighed for skuespillerne, til virkelig at vise hvad de kan.
Noget som Pedro Almodóvar også har som særpræg i hans film, er genbrug af skuespillere og dette er bestemt også tilfældet her.
For i filmens centrale hovedrolle som Janis, har vi Penélope Cruz som med denne, har været med i hele 7 af Pedro Almodóvars film.
Dette er der skam også en god grund til, for Penélope Cruz er ganske fantastisk i Almodóvars hænder og dette er også tilfældet her.
Penélope Cruz, formår på alle måder at yde en virkelig smuk, rørende, kompleks og dybt troværdig præstation, som en kvinde der pludseligt bliver moder og som på alle måder tager moderrollen til sig, hvilket på alle måder er til at se, i samtlige scener hvor hun spiller over for lille Cecilia.
Rollen som Ana, bliver så spillet af det forholdsvis uskrevne blad Milena Smit og hun er på alle måder perfekt valgt til rollen som Ana.
Grunden til dette, er både fordi Milena Smit ganske godt udtrykker de komplekse følelser som man må have som en ung kvinde der står til at blive mor og dernæst fordi Milena Smit også har en virkelig troværdig kemi overfor Penélope Cruz og dermed får deres venskab til at fremstå dybt troværdigt.
Noget som Milena Smit også udtrykker virkelig smukt i rollen som Ana, er følelsen af omsorgssvigt, eftersom hun aldrig rigtig har haft kontakt til sin far og da hendes skuespillermor primært vil leve et frit liv og ikke har tid til at være der hele tiden for Ana og hendes nye barn.
Filmens kameraarbejde af José Luis Alcaine er også ganske fremragende og dette er særligt fordi, den har et meget stort fokus på nære billeder (navnlig hos Penélope Cruz), som i den grad er med til at skabe en helt særlig intimitet, som virkelig klæder filmen.
Alberto Iglesias står for filmens underlægningsmusik og dette gør han virkelig fremragende, da den virkelig er med til at slå filmens særlige og ret alvorlige stemning, helt fast med dens blanding af blide og mere dramatisering toner af strygeinstrumenter.
Men, er Parallelle Mødre et mesterværk?
Dog ikke og grunden til dette er ene og alene filmens manuskript af Pedro Almodóvar, som til tider tager munden en anelse for fuld.
Selve filmens historie om moderskab, fejler bestemt ikke noget og er skam smukt og yndefuldt udført. Men samtidig er der også filmens sidehistorie om Janis ønske om at finde hendes oldeforældres lig i en massegrav fra den spanske borgerkrig, som ganske vist har visse paralleller til moderskabshistorien, men jeg føler dog at den sommetider tager lidt unødvendigt fokus fra hovedhistorien.
Samtidig er der også på et tidspunkt i filmen noget med at Janis pludseligt begynder at få følelser for en kvinde og dette er ikke noget der som sådan som der gives praj om, men noget der bare pludseligt sker på få minutter.
Dette føler jeg umiddelbart kun er til for at skabe mere drama i filmen og sådan som jeg ser det, kunne det snildt havde været undladt, uden at noget egentlig ville gå tabt.
Så selvom Pedro Almodóvar har lavet bedre film, så er Parallelle Mødre, dog stadigvæk en ekstremt velspillende og overordnet smuk og rørende film, der på alle måder griber godt fast om hjertet.