1883

Pictured: Isabel May as Elsa of the Paramount+ original series 1883. Photo Cr: Emerson Miller/Paramount+ © 2021 MTV Entertainment Studios. All Rights Reserved.
Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

Originaltitel: 1883

Serieskaber: Tyaylor Sheridan

År: 2021

Genre: Western:

Anmeldelsen er baseret på alle 10 afsnit af serien

En ung kvinde vågner op efter en voldsom hændelse. Første afsnit er netop startet, og Elsa vågner op til et levende mareridt: indianere har nedslagtet hele hendes føljeton, og da de indser hun stadig er i live, gør de klar til at skalpere hende ligeså. Men hun er hurtige end den indianer, som allerede har buen fremme. Hun pløkker ham af hesten, men alligevel har hun allerede nået at få en pil gennem maven.

Hårdt og brutal start.

Sådan lægger serieskaber, Taylor Sheridan ud med western-serien, 1883, som er en spinoff til hans anden serie, Yellowstone. I Yellowstone spiller Kevin Costner ranchejeren, John Dutton i nutidens Montana. Denne foregår i, ja, 1883. Her følger vi Johns forfædres rejse, tværs gennem Amerika, fra Texas til Montana, for at opnå deres drøm. Den amerikanske drøm. Om et stykke jord, og deres eget hus.

Kort sagt, en drøm om noget større og bedre.

Men rejsen dertil er fyldt med konstante farer og det er kun de sejeste, dygtigste og heldigste der overlever.

Det må en stor flok tyske migranter sande, da de hyrer nordstatskaptajnen, Brennan (Sam Elliott) og hans ven, og ligeså tidligere soldat, Thomas (LaMonica Garrett), til at være deres guider, og hjælpe dem tværs gennem landet. De tror, at deres penge kan redde dem alle sikkert afsted på rejsen. Men allerede inden afgang, melder den hårde, men retfærdige kaptajn ud, at de må skille sig af med det meste af deres ejendele (de har mange møbler med) og dem der har den dødelige sygdomkobber, sparkes væk på røv og albuer.

Veteranerne og tyskerne får følgeskab af sydstatsveteranen James Dutton (spillet af den grammy-vindende country stjerne, Tim McGraw) og hans kone, Margret (spillet af den…hold nu fast.. den grammy-vindende country stjerne, Faith Hill). De har som musikartister sjovt nok tidligere sunget sangen “Let’s Make Love”, og ja, nu spiller de mand og kone i denne serie. Sammen har de den syvårige John og attenårige Elsa med sig. Elsa, som bliver spillet af Isabel May (hvem sagde en yngre Jennifer Lawrence!), fungerer gennem hele serien som den egentlige hovedperson og navigerer publikum rundt med sin fortællerstemme i hvert afsnit.

Det er old school western, som dengang verden var sort/hvid, og far rendte rundt i gården med en træhest og selv legede cowboyder. Men det er samtidig også med et feministisk og moderne touch, med kvinder der både gør og kan, og egentlig ikke gi’r en fuck, hvis mændene siger at de ikke må. Elsas udvikling fra bundnaiv og eventyrlysten lillepige, til badass rodeo-cowboy, med masser ar ar på sjæl (og krop) er en virkelige interessant udvikling. Det hele er også i “americano-meistroen”, Sheridans hænder, som historiefortæller altid har interesseret sig i de lovløse amerikanere, som gør tingene på sin egen (og ofte, ret brutale) måde. Samtidig er han heller ikke bange for at spille lidt med strygerne og gøre det hele en smule sentimentalt.

I 1883 følges det brutale med det sentimentale. Det nådesløse, vilde vest, går hånd i hånd med det hjertevarme og menneskelige.

Og Sheridan har altså bare en særlig evne til at skabe universer, hvor man føler sig inviteret indenfor. Verdener, hvor man føler, at man kommer helt tæt på. I Sicario og Hell Og High Water, som han skrev manuskripter til, gav han sit publikum følelsen af at være med den FBI-agenten i Mexico, og bankrøverne på flugt i Texas. Hårdt pressede mennesker, i nogle ekstremt pressede situationer. Selvfølgelig er det ikke anderledes i 1883. Her får vi blot følelsen at komme endnu tættere på dette skildrede univers og dets forskellige karakterer.

Tv-formatet er bestemt ikke så tosset, når man kan skrive som den kære Sheridan.

I de mest nuancerede western-fortællinger, beskrives farerne på de øde sletter som nuancerede. Selvom vi har vore såkaldte helte at følge, begår de fejl og træffer dårlige beslutninger. Men de er alle blot mennesker, der ønsker at overleve. Koste hvad det vil. Den på vrangen hårdkogte kaptajn, er heller ikke fejlfri, og begår brølere, der ender med at koste menneskeliv og mange af de trofaste tyskere på den lange rejse. Han bliver spillet af skuespils-veteranen, Sam Elliott, som jeg ikke spille bedre før. Og det siger ikke så lidt. Lige så hurtig som han kan hæve sin pistol fra bæltet og skyde uden at blinke, formår han med hjertevarme og lune, at have samtaler om lejrbålet om alle de største ting i livet.

Country-parret, Faith Hill og Tim McGraw gør det også særdeles godt som ægteparret, der med lige dele hårdhed og ømhed, passer og guider deres børn på (dannelses)rejsen gennem det vilde vest.

Det eneste der trækker en smule ned i helhedsindtrykket af serien, er Elsa moraliserende fortællerstemme i hvert afsnit, som bedrevidende og gammelkoneklogt, fortæller “sandheden” om livet. Her kommer ellers stilsikre Sheridan til kort, og mange af de flosklerne føles mere irriterende, end de egentlig gavner helhedsindtrykket af serien.

Selv med denne lille anke, er 1883 alligevel det bedste bud på en old school-western i 2022, som underholder med et tårnhøjt niveau fra start til slut.

1883 får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.

Spider-Man: Brand New Day

Biografpremiere: 29/07                     Med store krater, kommer et stort ansvar. Dette citat er ofte blevet brugt i Spider-Man-regi og kan ofte være kernen til at forstå

Far Til Fire På Landet

I anledning af den igangværende sommer, har Nicolai genset og anmeldt, en rigtig dansk sommerklassiker.
Far til fire på landet, sprudler af sommer, højt humør og hygge og kan sagtens nydes og genses med hele familien!

Odysseen

Nicolai har denne gang anmeldt sommerens største storfilm, som er Christopher Nolans filmatisering af Odysseen.
Der er tale om en gigantisk og næsten overvældende filmisk rusketur som i den grad er en biograftur værdig!

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde