Sorry We Missed you er et stærkt familieportræt, og et stærkt rørende socialrealistisk drama. Ken Loach’s film er jordnære, der er ikke en masse tju-bang, men til gengæld, kan han som få, få formidlet et budskab råt for usødet.
Russell Crowe er alle pengene værd som roadrage-galning, i den dejligt urealitiske og underholdende spændingsfilm, Unhinged.
Verdensmesteren i good guy-roller, Tom Hanks, spiller verdens mest rare fyr, så man får lyst til at gå igennem skærmen og gi’ ham en kæmpe krammer!
Lige dele neo-noir, sci-fi og fremtidskrimi. Blade Runner: The Final Cut står som en funklende ener i filmhistorien!
Æstetisk, sanselig, distancerende, paranoid og intens plantethriller fucker med din hjerne. Little Joe er kort sagt helt sin egen.
Fremstillingen af voksenmobning, og menneskets iboende ondskab, bliver forhastet og for unuanceret i Jesper W. Nielsens nye film, der bygger på Christian Jungersens bog fra 2004. Filmen er meget seværdig, men den mangler et fokus.
Tom Cruise med svenskergarn fører an i den charmerende, medrivende og sjove drengerøvsfilm, der oser langt væk af benzin og brændte dæk.
Mesterlig og helstøbt superhelteaction fra Nolan, der underholder stort og giver stof til eftertanke.
Jeg kan næsten ikke engang anbefale Brahms: The Boy II til gyser-entusiaster, den er tyndere end tynd, forudsigelig, og den slår ikke en eneste selvstændig tone an. Ærgerligt når 1’eren var så positiv en overraskelse.
En velorkestreret omgang nu-går-verden-snart-under-tjubang, med Spielberg bag roret og Cruise i spidsen.
