Ju-On: Origins

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Ju-On: Origins 
Instruktør: Sho Miyake 
Produktionsår: 2020
Genre: Horror
Kan streames på: Netflix

I starten af nullerne rullede en ny bølge af asiatiske horror-film over os, anført af The Ring (1998).
Jeg mindes at jeg så den i år 2000 til en filmfestival i Oslo, hvor en publikummer skreg så intenst, at det på ingen måde lød som en ”filmskrig”, men mere som en, som havde vidnet noget helt horribelt i real life. Selv var jeg også skræmt fra vid og sans, og den visning står for mig, som en af mine uhyggeligste filmoplevelser til dato. Efterfølgende kom flere The Ring-fortsættelser, og andre gedigne asiatiske horror-film. Amerikanerne udsultede selvfølgelig bølgen med horrible genindspilninger, som i højere grad gjorde brug af, i gyser-sammenhæng, ubrugelige CGI-effekter. Udover The Ring, var Ju-On:The Grudge fra 2002 en af de mest vellykkede og uhyggeligste film fra perioden. En film-serie som også er blevet malket og amerikaniseret, senest med et efter sigende horribelt reboot fra 2020.

Nu forsøger Netflix sig så med en miniserie i seks afsnit, efter sigende en slags skabelsesberetning, cementeret omkring den første films hjemsøgte hus. Ju-On er desuden tilbage med asiatiske skuespillere, hvilket i sig selv er en lettelse som øger autenciteten. Vi følger gennem de seks afsnit forskellige menneskers grumme skæbner, efter de har været i kontakt med det hjemsøgte hus. Nogle overlever, og andre gør ikke, men et er sikkert, mødet med huset kommer dem ikke til gode.

Der er blandt andet manden som slår sin gravide kone ihjel, hvorefter han skærer fosteret ud af maven på hende, og begraver det i haven. Der er den unge mand, som overvejer at købe huset til sig selv og sin kommende kone. Han dør af skræk med et af de klassiske (i asiatisk horror-sammenhæng) forvredne ansigtsudtryk. Så er tonen ligesom lagt, og underligt nok benytter serien sig i høj grad af udpenslet vold, som har mere tilfælles med fransk ekstrem-horror som Martyrs og Raw, end med sit eget ophav. 

Det som binder historien sammen er den paranormale efterforsker Yasuo, som er meget interesseret i at løse husets mysterie, og som selv har en fortid med det. Alt i alt fungerer historien fint, vi møder, som nævnt, forskellige folk som har haft kontakt med huset, og deraf udspringer uhyggen, og så der Yasuo, som prøver at binde tingene sammen. 

Det der dog gør, at jeg ikke er helt oppe at ringe over Ju-On: Origins, er at der trods alt mangler noget sammenhængskraft i historien. Der bliver flittigt sprunget i tiden, og til trods for den korte spilletid, bliver man småforvirret undervejs, og de mange skift gør, at man ikke kommer meget i dybden med de enkeltes fortællinger. En anden faktor er, at serien ikke er særlig uhyggelig, og det er trods alt et vigtigt parameter når det kommer til gys. Så heller ikke denne gang lykkedes det at nå fordums storhedstid. Måske man bare skulle gense de vellykkede originaler i stedet.            

Ju-On Origins får: 3 ud af 6
🔨🔨🔨                 

Seneste

Twisters

Nicolai har denne gang anmeldt den nye Twister-film, Twisters, som prøver at opgradere 90’er-klassikeren om adrenalinjunkier som jæger tornadoer. Lykkedes opgraderingen? Ikke helt, men dele af filmen redder den fra at blive en total katastrofe.

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.