Ju-On: Origins

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Ju-On: Origins 
Instruktør: Sho Miyake 
Produktionsår: 2020
Genre: Horror
Kan streames på: Netflix

I starten af nullerne rullede en ny bølge af asiatiske horror-film over os, anført af The Ring (1998).
Jeg mindes at jeg så den i år 2000 til en filmfestival i Oslo, hvor en publikummer skreg så intenst, at det på ingen måde lød som en ”filmskrig”, men mere som en, som havde vidnet noget helt horribelt i real life. Selv var jeg også skræmt fra vid og sans, og den visning står for mig, som en af mine uhyggeligste filmoplevelser til dato. Efterfølgende kom flere The Ring-fortsættelser, og andre gedigne asiatiske horror-film. Amerikanerne udsultede selvfølgelig bølgen med horrible genindspilninger, som i højere grad gjorde brug af, i gyser-sammenhæng, ubrugelige CGI-effekter. Udover The Ring, var Ju-On:The Grudge fra 2002 en af de mest vellykkede og uhyggeligste film fra perioden. En film-serie som også er blevet malket og amerikaniseret, senest med et efter sigende horribelt reboot fra 2020.

Nu forsøger Netflix sig så med en miniserie i seks afsnit, efter sigende en slags skabelsesberetning, cementeret omkring den første films hjemsøgte hus. Ju-On er desuden tilbage med asiatiske skuespillere, hvilket i sig selv er en lettelse som øger autenciteten. Vi følger gennem de seks afsnit forskellige menneskers grumme skæbner, efter de har været i kontakt med det hjemsøgte hus. Nogle overlever, og andre gør ikke, men et er sikkert, mødet med huset kommer dem ikke til gode.

Der er blandt andet manden som slår sin gravide kone ihjel, hvorefter han skærer fosteret ud af maven på hende, og begraver det i haven. Der er den unge mand, som overvejer at købe huset til sig selv og sin kommende kone. Han dør af skræk med et af de klassiske (i asiatisk horror-sammenhæng) forvredne ansigtsudtryk. Så er tonen ligesom lagt, og underligt nok benytter serien sig i høj grad af udpenslet vold, som har mere tilfælles med fransk ekstrem-horror som Martyrs og Raw, end med sit eget ophav. 

Det som binder historien sammen er den paranormale efterforsker Yasuo, som er meget interesseret i at løse husets mysterie, og som selv har en fortid med det. Alt i alt fungerer historien fint, vi møder, som nævnt, forskellige folk som har haft kontakt med huset, og deraf udspringer uhyggen, og så der Yasuo, som prøver at binde tingene sammen. 

Det der dog gør, at jeg ikke er helt oppe at ringe over Ju-On: Origins, er at der trods alt mangler noget sammenhængskraft i historien. Der bliver flittigt sprunget i tiden, og til trods for den korte spilletid, bliver man småforvirret undervejs, og de mange skift gør, at man ikke kommer meget i dybden med de enkeltes fortællinger. En anden faktor er, at serien ikke er særlig uhyggelig, og det er trods alt et vigtigt parameter når det kommer til gys. Så heller ikke denne gang lykkedes det at nå fordums storhedstid. Måske man bare skulle gense de vellykkede originaler i stedet.            

Ju-On Origins får: 3 ud af 6
🔨🔨🔨                 

Seneste

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på

Moviemaniac anmelder 4k-film: Nosferatu

Klar til en omgang gotisk horror, med en klam og ulækker Bill Skarsgård som blodsugende monster?
Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage med en anmeldelse af Nosferatu…

The Legend of Ochi

Nicolai har denne gang anmeldt en ny Fantasy-familiefilm, om pigen Yuri, som sætter sig for at genforene en lille skovvæsen-unge, med dens familie.

The Legend of Ochi, er en dybt bjertagende, smuk og underholdende film, som allerdybest kan anbefales at opleve i biografen!

Vi har stadig i morgen

Nicolai har denne gang anmeldt en italiensk film som foregår i 1946 og omhandler husmoren Delias liv med sorg og glæde.

Der er tale om et kæmpe mesterværk, som mere eller mindre, har lidt af det hele, når det kommer til humor og alvor og som ligeså har en virkelig smuk og dybt gribende historie, at fortælle.

The Accountant 2

Har du set den første The Accountant med Ben Affleck i hovedrollen? Og er du klar til en efterfølger, som både er buddy-komedie, actionfilm, tungt drama OG thriller? Jamen, så skal du måske gi’ The Accountant 2 en chance…