The Gentlemen

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: The Gentlemen. Instruktør: Guy Ritchie. Produktionsår: 2019. Genre: krimi/drama/komedie. Udkommer på blu-ray d. 13. juli 2020.

Gentagelsens mester

Blandt filmnørder, er det sjovt at snakke om instruktører der er faldet en smule af på den.

Sprudlende og energiske filmskabere, som før i tiden kreerede nyskabende og spændende film, men som den dag i dag er blevet et svagt ekko af fortidens storhed.

Hvorfor? Fordi de ikke bidrager med noget nyt, men på samlebånds manerer, laver de samme film, om og om igen.

Når det handler om kreative udfoldelser, indenfor kulturens verden, (eksemvelvis litteratur, musik og film), så er der én ting alle er bange for: gentagelser. Tænk, hvis de, nyskabende artister, indenfor disse verdener, ender med at gentage sig selv. Gisp!

Den britiske gavflap, Guy Ritchie, slog igennem med de drengedrøv’ske krimikomedier, “Lock, Stock And Two Smoking Barrels” og “Snatch”. Man sammenlignende ham hurtigt med den amerikanske auteur, Quentin Tarantino, som også kunne skrive knivskarpe dialoger (om alt og intet), med knastør humor, kombineret i et tegneserie-lignende univers, hvor der også var et drys film noir over det hele og som prikken over i’et, et cool soundtrack, som kunne sætte en helt særlig stemning.

Ritchies tankeproces

Jeg tænker at ærkebritten, Ritchie, har siddet hjemme på hans bopæl i London, og overvejet et nyt manus til en kommende film. Han har sikkert siddet med en cold pint, og haft lyst til at lave en kreativ drengerøvsfilm igen.

Efter de store kommercielle og moderat underholdende (men fuldstændige ligegyldige) “Sherlock 1 & 2”, og “Aladdin”, har Ritchie sandsyndligvis siddet med følelsen af at have lyst til én ting: at vende tilbage til rødderne.

Tilbage til London, tilbage til afstumpet vold, kække håndlangere og british swearing, med undervurderede skældord som, wanker og cunt.

Ritchie indså sikkert hurtigt, at det skulle være en film, som mindede om der hvor det hele startede; en gangsterkrimi.

Med hurtige one-liners, skæve karakterer, og et nærmest, puslespils-plot, om en amerikansk marijuanakonge i London, Mickey Pearson, som gerne ville gå på gangster-pension.

Den rolle skulle selveste oscarvinder, Matthew McConaughey, spille, og give den gas som kølig og cool konge af den kriminelle verden.

Og britiske charmetrolle som Charlie Hunnam og Colin Farrell skulle spille håndlangere og den pæne ærkebritte, Hugh Grant, skulle også lege med, og alle ville de smide smarte replikker fra sig, med tyk streg på deres britiske accenter.

Autenciteten længe leve!

Deja-vu følelsen

Som publikum bliver man dog ramt at følelsen af deja-vu, når man sidder og ser “The Gentlemen”. Den underlige fornemmelse af at overvære noget, man egentlig har set før. Og det er der som sådan ikke noget i vejen med. Hvert fald ikke, når man bruger alle de ting der åbenlyst virker i Ritchies filmiske universer.

For Guy Ritchies nye film er genbrug på den gode måde. “Rocknrolla” fra 2008, var jo også set før (og bedre) i hans tidligere værker, og selvom den ikke bidrog med noget nyt, så brugte instruktøren de samme ingredienser, som han vidste virkede så godt.

For en god bøf med fritter og bearnaise går (forhåbentlig) aldrig af mode, og på samme måde er det med Ritchies drengerøvsfilm.

Flere filmkritikkere har været ude efter hans film, og skrevet, at han var mere interesseret i form frem for indhold. Det kan de på sin vis have ret i.

For selvom historien om narkobaronen , der prøver at trække sig tilbage, og hans rivaler, der prøver at overtage imperiet, er interessant at følge, så overrasker Ritchie ikke på noget tidspunkt. Han laver en “Ritchie-classic”, som gør hvad den skal, men så heller ikke mere.

Men at få lov til at se Mr. Notting Hill himself, selveste Hugh Grant, som slesk privatdetektiv, og se ham skeje ud, hvor han bander at svovle, McConaughey som iskold hashkonge, Farrell give den gas i joggingtøj og med store briller og se Crazy Rich Asians-flødebolle, Henry Golding spasse fuldstændig ud som asiatisk gangster med stort G, er en fryd for den indre drengerøv.

Guy Ritchie er bestemt ikke faldet af på den endnu og holder i den grad formen ved lige med hans seneste gangsterfilm, “The Gentlemen”.

The Gentlemen får 4/6: 🔨 🔨 🔨 🔨

Ekstramateriale: Desværre har special feauteres-materialet ikke ret meget at byde på. Et overfladisk indblik, på omkring 10 minutter, bl.a. med The Auteur (Guy Ritchie på settet), en ultra kort omgang Behind The Scenes og trailere til nye udgivelser på dvd og blu-ray.

Seneste

Emilia Pérez

Nicolai har denne gang anmeldt en mexicansk musical om en transkvinde, der skal finde sig tilpas i et nyt liv.

Emilia Pérez, har meget på hjertet, men den kan dog ikke bærer alle sine ambitioner og ender med at kunne mindre end den egentlig vil.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pusher-trilogien

Velkommen til den første 4k-anmeldelse i det nye år! René anmelder ikke blot én, men et helt boxset, som bugner af ekstra spillefilm og ekstra materiale. Det er rigeligt at snakke om, når Pusher-trilogien bli’r anmeldt…

Babygirl

Nicolai har denne gang anmeldt en erotisk thriller, som både er vovet, hed, intens og samtidig følsom og meget kompleks.

Babygirl har mange tangenter at spille på og oveordnet spiller det hele mere end godt nok til at være en biograftur værdig!

The Room

For seks år siden anmeldte René Buchtrup “verdens dårligste film” til bundkarakter. Nu har tonen fået en helt anden lyd. Læs hans (nye) anmeldelse af The Room…

Årets Film 2024 (Nicolais Top 10)

I Moviemaniacs tilbageblik på det nu forgangne år 2024, er det nu Nicolais tur til at dele ud af sine filmiske højdepunkter, hvor der så er tale om en bred perlette af både store værker og små gemte perler, som alle gjorde massivt indtryk.

Årets Film 2024 (Renés Top 10)

Filmåret 2024 har i følge René Buchtrup været fantastisk og det har kort sagt været enormt svært at fravælge film til den endelige TOP 10. Men det er selvfølgelig lykkedes, og her får I listen. Rigtig god fornøjelse..

Better Man

Hvis man vil slutte året af med et brag i biografen, som giver en lyst til at danse og hoppe ind i 2025, jamen så har Nicolai et ganske godt bud på dette, via Better Man, som fortæller historien om popikonet Robbie Williams, som så bliver skildret som en abe.