Min Fars Krig

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Martin Sundstrøm, Giacome Campeotte, Johannes Fonnesberg
År: 2020
Genre: Miniserie (drama)
Serien er på tre afsnit, og kan streames på DR.dk

“Hvis ikke din far er tilbage i løbet af en time…
Så er det fordi jeg har stillet ham op ad en mur, og skudt ham”

Med de ord starter miniserien, Min Fars Krig.
Manden der slesk udspyr dem i hovedet på den lille ængstelige pige, Dorthe Røssel, er Ib Birkedal Hansen.
Manden var den højest placerede dansker i Gestapo, og den mest brugte og vel også mest brutale torturbøddel i Danmark.
Han bliver helt eminent spillet af Nicolai Dahl Hamilton.

Ib Birkedal var en del af Frikorps Danmark, der bestod af danskere i tyskernes tjeneste. Han var en mand der frivilligt tog initiativ til grusomme afstraffelser, drab og tortur. Han nød sin magt, og sit arbejde, og hvis han havde en samvittighed, så var den parkeret langt langt væk.
Manden udviste hverken anger eller lede ved sine handlinger, men derimod grusom fryd og sadisme.
Nicolai Dahl Hamilton er miniseriens store trumf. Samtlige scener han er involveret i er isnende skarpe, og decideret uhyggelige.

Miniserien omhandler et stykke danmarkshistorie vi ikke kender så forfærdeligt meget til.
Hvad var det egentlig der skete med modstandsfolkene og deres familier, og hvor stor en del var det i Danmarks kamp mod Nazityskland?
Dét er udover skuespillet, seriens force.
Vi kommer bagom tæppet på den del vi kender til, og ser konsekvenserne af modstandsfolkenes handlinger. Vi ser hvordan det rammer de pårørende hårdt. Vi får historien fortalt fra Dorthe Røssels perspektiv, og vi får den råt for usødet!

“Det her taler vi aldrig om igen!”

Dorthes far, Georg, bliver taget af Gestapo i starten af serien, han er modstandsmand. Han spilles virkelig stærkt af Søren Vejby.

Der er specielt en af forhørsscenerne der bliver ved med at imponere og hjemsøge mig. Her spiller Søren Vejby helt urimeligt godt. Resignation, vilje og sammenbrud skildres meget kraftfuldt her.
Han starter som en ung og passioneret mand, og ender sit liv mange år senere, som en psykisk nedbrudt og traumatiseret menneske.
Serien følger i sine tre afsnit de endeløse og brutale forhør, torturen, den lille piges ængstelse, faderens lidelser, samt morens psykiske deroute.

Den lille pige, Dorthe spilles af talentet Frida Rønberg. Hun er efter min mening en vi bør holde stærkt øje med fremover – hun er overbevisende. Moren spilles af erfarne Marie Askehave, og hendes depressionsramte og følelsesforladte karakter, moren Asta, er ligeledes ramt spot on. Hun er fremragende.

“Det vil de da ikke gøre, fru Christiansen, vil de vel…
Kom du ned igen, nu skal jeg hjælpe dig”

Jeg synes alle og enhver bør se denne miniserie. Det er et stykke Danmarkshistorie vi får fortalt, og en stærk reminder om hvilken del af landets fortid vi ikke behøver lade gentage sig.

Min fars krig får 5/6:
🔨🔨🔨🔨🔨   

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.