Instruktør: Martin Sundstrøm, Giacome Campeotte, Johannes Fonnesberg
År: 2020
Genre: Miniserie (drama)
Serien er på tre afsnit, og kan streames på DR.dk
“Hvis ikke din far er tilbage i løbet af en time…
Så er det fordi jeg har stillet ham op ad en mur, og skudt ham”
Med de ord starter miniserien, Min Fars Krig.
Manden der slesk udspyr dem i hovedet på den lille ængstelige pige, Dorthe Røssel, er Ib Birkedal Hansen.
Manden var den højest placerede dansker i Gestapo, og den mest brugte og vel også mest brutale torturbøddel i Danmark.
Han bliver helt eminent spillet af Nicolai Dahl Hamilton.
Ib Birkedal var en del af Frikorps Danmark, der bestod af danskere i tyskernes tjeneste. Han var en mand der frivilligt tog initiativ til grusomme afstraffelser, drab og tortur. Han nød sin magt, og sit arbejde, og hvis han havde en samvittighed, så var den parkeret langt langt væk.
Manden udviste hverken anger eller lede ved sine handlinger, men derimod grusom fryd og sadisme.
Nicolai Dahl Hamilton er miniseriens store trumf. Samtlige scener han er involveret i er isnende skarpe, og decideret uhyggelige.
Miniserien omhandler et stykke danmarkshistorie vi ikke kender så forfærdeligt meget til.
Hvad var det egentlig der skete med modstandsfolkene og deres familier, og hvor stor en del var det i Danmarks kamp mod Nazityskland?
Dét er udover skuespillet, seriens force.
Vi kommer bagom tæppet på den del vi kender til, og ser konsekvenserne af modstandsfolkenes handlinger. Vi ser hvordan det rammer de pårørende hårdt. Vi får historien fortalt fra Dorthe Røssels perspektiv, og vi får den råt for usødet!
“Det her taler vi aldrig om igen!”
Dorthes far, Georg, bliver taget af Gestapo i starten af serien, han er modstandsmand. Han spilles virkelig stærkt af Søren Vejby.
Der er specielt en af forhørsscenerne der bliver ved med at imponere og hjemsøge mig. Her spiller Søren Vejby helt urimeligt godt. Resignation, vilje og sammenbrud skildres meget kraftfuldt her.
Han starter som en ung og passioneret mand, og ender sit liv mange år senere, som en psykisk nedbrudt og traumatiseret menneske.
Serien følger i sine tre afsnit de endeløse og brutale forhør, torturen, den lille piges ængstelse, faderens lidelser, samt morens psykiske deroute.
Den lille pige, Dorthe spilles af talentet Frida Rønberg. Hun er efter min mening en vi bør holde stærkt øje med fremover – hun er overbevisende. Moren spilles af erfarne Marie Askehave, og hendes depressionsramte og følelsesforladte karakter, moren Asta, er ligeledes ramt spot on. Hun er fremragende.
“Det vil de da ikke gøre, fru Christiansen, vil de vel…
Kom du ned igen, nu skal jeg hjælpe dig”
Jeg synes alle og enhver bør se denne miniserie. Det er et stykke Danmarkshistorie vi får fortalt, og en stærk reminder om hvilken del af landets fortid vi ikke behøver lade gentage sig.
