Birds Of Prey

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Birds of Prey: And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn. Instruktør: Cathy Yan. År: 2020. Genre: Action. Udkommer på 4k blu-ray d. 15. juni 2020.

Harley Quinn-karakteren var det eneste positive i den rædselsfulde superhelte-film, Suicide Squad, fra 2016.

Nu har hun fået sin egen solofilm. Eller, det passer ikke helt. Faktisk hedder den jo Birds of Prey: And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn. Sikke en lang og rodet titel. Men, Birds of Prey er banden, når den er samlet og er klar til at uddele tørre tæsk ud. Men det skal vi vente med at se, i slutningen af filmen, hvor de forener sig og kæmper mod de onde.

Nå, men den handler altså allermest om Margot Robbies karakter, Harley Quinn, den fuldstændigt gakkede ekskæreste til The Joker fra Batman-universet.

Hele handlingen foregår i Gotham, hvor Quinn fra start fortæller hvorfor de slog op, altså hende og The Joker, mens der bliver leget med filmmediet, med spolen frem og tilbage, som var det et videobånd og en mikrofon hun havde lånt, til ære for publikum.

I det hele taget er Birds Of Prey en film som leger og prøver sig frem. Det er både en fordel og en ulempe for det samlede resultat.

En fordel, fordi den med en utilregnelig hovedkarakter og en masse gakkede påfund, samt suverænt koreograferede actionscener, der selv med masser af slow motion sekvenser, bare ser voldsomt fedt ud.

En ulempe, fordi den insisterer på at være klassen frække pige, som går sine egne veje. Samtidig føles humoren gennem filmen mere anstrengende end sjov. Den prøver med krampagtige træk at få sit publikum til at grine af og med Quinns utilregneligheder.

copyright: 20th century fox

Som nævnt tidligere, så handler filmen om Harley Quinn, der ender op med en bande af andre seje kvinder, der må tæske sig igennem en masse badguys. Med en herligt overspillet Ewan McGregor som gangsterbossen, Roman Sionis, som ikke gi’r en fuck for nogen og gør tingene på sin måde. Han spiller altid en eller flinkerper-rolle på film, så dejligt at se manden gakke en smule ud som sadistisk og ubehagelig type for en gang skyld.

Udover Quinn, i den brogede girlpower-bande, finder vi de resterende medlemmer, som består af politikvinden der har fået nok, badass armbryst-skytten, der søger hævn og den unge lommetyv, som har stjålet en diamant. Sidstnævnte karakter ønskes død af Sionis og diamanten i hans varetægt.

Harley Quinn bliver en slags upædagogisk beskytter for den unge og uvidende lommetyv, og sammen må de flygte og senere tage kampen op mod Sionis og hans bande af kriminelle.

Muligvis er det fra instruktør, Cathy Yans side, helt med vilje, at lege med tidsperspektivet i filmen, og som nævnt tidligere. Simpelthen at lege med filmmediet og spole frem og tilbage med Quinn som meta-kommentator over løjerne der foregår på skærmen. Men det irriterer mere end det gavner helhedsindtrykket af filmen, og selvom resultatet gerne skulle have været en fed actionfilm, med et klart budskab om at frigøre sig fra en mandsdomineret verden, så ender det et sted imellem rodet, ufokuseret, men fed actionfilm, der lige kan gå an hvis man er desperat for en omgang action på fladskærmen.

Birds Of Prey får 3/6:

🔨 🔨 🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.