Birds Of Prey

René

René

Originaltitel: Birds of Prey: And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn. Instruktør: Cathy Yan. År: 2020. Genre: Action. Udkommer på 4k blu-ray d. 15. juni 2020.

Harley Quinn-karakteren var det eneste positive i den rædselsfulde superhelte-film, Suicide Squad, fra 2016.

Nu har hun fået sin egen solofilm. Eller, det passer ikke helt. Faktisk hedder den jo Birds of Prey: And the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn. Sikke en lang og rodet titel. Men, Birds of Prey er banden, når den er samlet og er klar til at uddele tørre tæsk ud. Men det skal vi vente med at se, i slutningen af filmen, hvor de forener sig og kæmper mod de onde.

Nå, men den handler altså allermest om Margot Robbies karakter, Harley Quinn, den fuldstændigt gakkede ekskæreste til The Joker fra Batman-universet.

Hele handlingen foregår i Gotham, hvor Quinn fra start fortæller hvorfor de slog op, altså hende og The Joker, mens der bliver leget med filmmediet, med spolen frem og tilbage, som var det et videobånd og en mikrofon hun havde lånt, til ære for publikum.

I det hele taget er Birds Of Prey en film som leger og prøver sig frem. Det er både en fordel og en ulempe for det samlede resultat.

En fordel, fordi den med en utilregnelig hovedkarakter og en masse gakkede påfund, samt suverænt koreograferede actionscener, der selv med masser af slow motion sekvenser, bare ser voldsomt fedt ud.

En ulempe, fordi den insisterer på at være klassen frække pige, som går sine egne veje. Samtidig føles humoren gennem filmen mere anstrengende end sjov. Den prøver med krampagtige træk at få sit publikum til at grine af og med Quinns utilregneligheder.

copyright: 20th century fox

Som nævnt tidligere, så handler filmen om Harley Quinn, der ender op med en bande af andre seje kvinder, der må tæske sig igennem en masse badguys. Med en herligt overspillet Ewan McGregor som gangsterbossen, Roman Sionis, som ikke gi’r en fuck for nogen og gør tingene på sin måde. Han spiller altid en eller flinkerper-rolle på film, så dejligt at se manden gakke en smule ud som sadistisk og ubehagelig type for en gang skyld.

Udover Quinn, i den brogede girlpower-bande, finder vi de resterende medlemmer, som består af politikvinden der har fået nok, badass armbryst-skytten, der søger hævn og den unge lommetyv, som har stjålet en diamant. Sidstnævnte karakter ønskes død af Sionis og diamanten i hans varetægt.

Harley Quinn bliver en slags upædagogisk beskytter for den unge og uvidende lommetyv, og sammen må de flygte og senere tage kampen op mod Sionis og hans bande af kriminelle.

Muligvis er det fra instruktør, Cathy Yans side, helt med vilje, at lege med tidsperspektivet i filmen, og som nævnt tidligere. Simpelthen at lege med filmmediet og spole frem og tilbage med Quinn som meta-kommentator over løjerne der foregår på skærmen. Men det irriterer mere end det gavner helhedsindtrykket af filmen, og selvom resultatet gerne skulle have været en fed actionfilm, med et klart budskab om at frigøre sig fra en mandsdomineret verden, så ender det et sted imellem rodet, ufokuseret, men fed actionfilm, der lige kan gå an hvis man er desperat for en omgang action på fladskærmen.

Birds Of Prey får 3/6:

🔨 🔨 🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.