The Invisible Man

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: The Invisible Man
Instruktør: Leigh Whannell
Produktionsår: 2020
Genre: Gyser, Thriller
Udkommer på blu-ray d. 20. juli 2020
.

Den australske Instruktør Leigh Whannell har tidligere begået den udmærkede gyser Insidious: Chapter 3, samt kult sci-fi perlen Upgrade med seje Logan Marshall Green i hovedrollen. Nu er Whannell tilbage med, hvad vi allerede kan konstatere, er hans hidtidige største kommercielle succes (nr. 1 i USA), gyseren The Invisible Man. En film som er baseret på H.G.Wells sci-fi roman af samme navn, en roman som har affødt op til flere filmatiseringer, bl.a. den udskældte Hollow Man med Kevin Bacon fra år 2000.

I The Invisible Man er fokuset dog ikke, som i tidligere filmatiseringer, på den usynlige mand, men i stedet på hans kvindelige modpart Cecilia (Elisabeth Moss). Vi bliver i første scene introduceret til Cecilia, som er midt i et flugtforsøg fra sin hustrumishandler af en mand, og deres på alle måder imponerende hi-tech hus, som er lokaliseret lige ud til havet. Det er intenst, uhyggeligt, og en perfekt start på denne top-underholdende og effektive gyser. Cecilia formår med nød og næppe at undslippe, og søger derefter husly hos sin gode ven politibetjenten James (Aldis Hodge) og hans datter Sydney (Storm Reid). Hun finder dog hurtigt ud af, at det ikke er så nemt at påbegynde et nyt liv, og snart forsøger hun desperat at overbevise omverdenen om, at hun bliver forfulgt af en ikke synlig mand. 

The Invisible Man er ikke overrendt af kendte skuespillere, hvilket på ingen måde gør noget. De fleste kender dog nok Elisabeth Moss fra HBO’s The Handmaid’s Tale. I The Invisible Man spiller hun den altoverskyggende hovedrolle som Cecilia, og hun er med sit stålsatte, og samtidig smerte-forvredne udtryk i ansigtet, perfekt i rollen.   

Visuelt er The Invisible Man fermt lavet, dens stil er ikke leflende og midtsøgende, som man ofte ser det i Hollywoods gyser-produktioner, men derimod autentisk og ganske brutal i sin tone. Den opfinder på ingen måde den dybe tallerken, det er en klassisk gyser / thriller med sci-fi elementer, og det den vil, gør den ekstremt godt. Gysende er effektive, thriller-plottet er godt skåret, og sci-fi elementerne er overbevisende. Jeg var virkelig godt underholdt, og sad til tider på kanten af biografsædet. De 2 timer og 4 minutter føltes som mindre, og jeg blev totalt opslugt i biografens mørke.

Hvis man ikke nåede at se den dengang den gik i biografen, kan man stadig lade sig blive forført og skræmt i hjemmebiografen og forsvinde ind i fiktionens verden. Der er langt mellem den slags gode filmoplevelser (og jeg ser mange film!), men The Invisible Man gjorde det for mig, og det skal den have fem solide hamre for.       

The Invisible Man får 5/6:
🔨🔨🔨🔨🔨                               

Ekstramateriale: Her kan man bl.a. finde nogle Deleted Scenes, høre kommentarsporet med filmens instruktør og manuskriptforfatter under Feature Commentaty, og dykke ned i skrækkens verden med Timeless Terror. Alt i alt lidt forskelligt ekstra-guf til den dedikerede gyserfan.

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.