Fantasy Island er et miskmask af genre-hop, tåbelig historie, dårligt skuespil, og den formår på ingen måde at underholde. Så min anbefaling er, at sejle langt uden om den trøstesløse ø.
En ægte horrorfilm af en dokumentar. Men den er samtidig fuld af liv og håb. En fantastisk bedrift af holdet bag mesterlige “Til Sama”.
Brødrene Avaz skruer ned for melodrama, og op for rå og brutal realisme. Alfa føles vedkommende og holder én tæt i et jerngreb fra start til slut.
Farmand Helges fødselsdag starter dårligt, og slutter endnu værre i Thomas Vinterbergs mesterværk, Festen.
I’ll Be Gone in the Dark er en medrivende historie om en kvinde og hendes utrættelige jagt på en af USA’s værste serieforbrydere. Samtidig er det også en rørende historie om at blive draget af mørket, og de konsekvenser det kan have (og i dette tilfælde fik).
Når Christopher Nolan er klar med en ny spillefilm, står pøblen og kritikere klar, som tørstige unge mennesker en fredag aften i byen.
Adrenalinpumpende amokløb i en postapokalyptisk fremtid.
Mad Max: Fury Road bliver ved med at imponere. Et stort mesterværk i filmhistorien.
Tigers Are Not Afraid er overordnet set en rigtig fin film, en rørende historie om en gruppe unge mexicanske gadebørns skæbner, og dens billedside understøtter på fornemste vis genre-mikset af drama, horror, og fantasy.
Betty Gilpin er højdepunktet i Craig Zobels humoristiske actionfilm, som desværre mangler en smule bid i sin samfundssatire.
“Nicolas Cage som actionbøf, det holder stadigvæk. Det er corny, det er for meget, men det er fantastisk underholdning”. Andreas er MEGET begejstret for gensynet!
