The Dead Don’t Die

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: The Dead Don’t Die
Instruktør: Jim Jarmusch   
Produktionsår: 2019
Genre: komedie, gys
Set på: Viaplay

The Dead Don’t Die er den alletiders indiefilm-konge Jim Jarmusch’s favntag med zombie-genren. Til dette har han samlet et stjernecast som bl.a. inkluderer Bill Murray, Adam Driver, Chloë Sevigny, Danny Glover, Steve Buscemi, og sågar musikere som Tom Waits og Iggy Pop. Sidstnævnte er sublim morsom, og genkendelig, som slibrig zombie. 

Æstetisk set er Jarmusch’s film som en våd drøm. Den ærkeamerikanske flække, hvor filmen udspiller sig, er fremstillet til UG. Filmen drypper af gammel b-films horror-stemning, og de fantastisk sminkede zombier, slæber sig afsted i bedste Night of the Living Dead-stil. Det er skønt at se på. Soundtracket er tilhørende godt, ikke mindst den tilbagevendende tema-sang “The Dead Don’t Die”, som personerne igen og igen påpeger, er skrevet at den amerikanske eksperimenterende country-stjerne Sturgill Simpson. 

Historien omhandler den lille by Centerville, hvor mystiske hændelser begynder at finde sted. Eksempelvis går solen ikke ned, og så er der jo det, at de døde vender tilbage… I et større perspektiv får man at vide (gennem tv-nyheder i diverse gamle flimmerkasser), at noget som hedder solarfracking finder sted. Dette betyder at jorden er begyndt at fravige sin akse, hvilket, som andre steder, også forstyrre i Centerville, og ligger til grund for de mystiske hændelser. 

The Dead Don’t Die køre derudaf i et adstadigt befriende tempo, og jeg bare elsker Jim Jarmusch’s karakterer og visuelle stil. Dialogen er tør og klukkende morsom, og Bill Murray og Adam Driver (og alle de andre) spiller på højt niveau.

Hvis filmen havde været en enkel homage til tidligere tiders zombie-film, havde jeg nok kvitteret med minimum 5 hamre. Men desværre skal vi ud i noget meta-spøjst noget, hvor karaktererne er bevidste om, at de er skuespillere. Der forekommer desuden også noget “outer space gøgl”, samt en samfundskritisk vinkel (“vi er alle zombier med vores smartphones etc.”). Dette er selvfølgelig Jarmusch’s vision, men det gør desværre, at filmen virker knapt så skarpskåret, og en smule kluntet.

Jeg vil dog stadig anbefale The Dead Don’t Die på det varmeste, den er milevidt bedre end mange af tidens hurtigløber-zombiefilm, og underholdningsværdien er langt hen af vejen i top.                                          

The Dead Don’t Die får: 4 ud af 6
🔨🔨🔨🔨

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.