Antebellum

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Antebellum
Instruktør: Gerard Bush, Christopher Renz
Produktionsår: 2020
Genre: Thriller, gys
Biografpremiere: 17. September 2020

På plakaten til Antebellum er det påskrevet, at det er producerne bag Get Out og Us, som står bag. Man prøver den vej at få sat filmen i bås med disse to nyskabende Jordan Peele-gysere, og deres fokus på den højaktuelle raceproblematik. I forhold til temaet om race i USA, rammes der helt plet, da det er det altdominerende tema i Antebellum. Om end filmen ikke er så fermt udført som Peeles to film, er den stadigvæk beundringsværdig og ganske original, og den fortjener i højere grad at blive sat i bås med disse, end de mange amerikanske mainstreamgys, vi så ofte må trækkes med.

Det ville være synd at røbe for meget af historien, da Antebellum, i høj grad, lever på fortællingens “twists and turns”. Men vi bliver fra starten af kastet ud i de uhyrligheder, som fandt sted i USA i forbindelse med slaveriet. På slave-plantagen, hvor filmen tager sit udspring, bliver vi introduceret til historiens altdominerende hovedrolle Eden, spillet på intens vis af Janelle Monáe (Hidden Figures, Moonlight). Der er fra starten ingen tvivl om, at hun er noget særligt, en person, som de andre slaver sætter deres lid til. Vi ved dog ikke helt præcist, hvad det er hun står for, eller hvad der er under opsejling, men man fornemmer, at noget er i gære.

Faktisk er Antebellum ikke så meget en gyser, som det er en form for psykologisk thriller, alla hvad man tidligere har set M. Night Shyamalan diske op med, og i den kontekst fungerer filmen upåklageligt. Man sidder konstant og undrer sig over, hvad som foregår, og der er en konstant dirrende spænding. Man er kort sagt godt underholdt inden for de rammer, genren befordrer. 

Der er som sagt ingen tvivl om, at filmens fokus er USA’s race-problematik, det er ganske udpenslet, hvilket nok får nogen til at vride sig i stolen. Det ser i hvert fald ud til at være tilfældet, når man læser andre danske mediers anmeldelser. Personligt synes jeg det fungerer, og ja, problemstillingerne bliver skåret ud i granit, og budskabet er tydeligt. Eksempelvis dvæler Eden på et tidspunkt ved en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee, og det er selvfølgelig svært ikke at læse det ind i diskussionerne om, hvorvidt statuer som denne burde rives ned. 

Det er måske lidt svært at blive klog på filmen ud fra denne anmeldelse (vil nødigt røbe noget), men hvis man kan tåle udpenslede budskaber, pakket ind i en lækkert udført og visuelt fremragende horror-thriller, vil jeg klart anbefale Antebellum. Den skriver sig måske ikke ind i filmhistorien (som nyklassikerne Get Out og Hereditary), men mindre kan også gøre det. 

Antebellum får: 4 ud af 6 hamre
🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.