Underwater

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Underwater
Instruktør: William Eubank  
Produktionsår: 2020
Genre: Sci-fi, gys
Set på: Viaplay   

Lad mig starte med at sige, at det er virkelig ærgerligt, at Underwater ikke fik premiere i de danske biografer. Det store lærred havde været perfekt til denne klaustrofobiske tur til bunden af oceangraven Mariana Trench, hvor et hold dybdeborende arbejdere, befinder sig på en nedsænket undervands-station på godt 11 kilometers dybde.

Den stemningsfulde og ganske klaustrofobiske tone slås allerede fast i filmens første scene, hvor Norah Price (Kristen Stewart) er ved at børste tænder, og gøre sig klar til dagens dont, da noget går grueligt galt på stationen. Norah fornemmer en uro omkring sig, og snart fosser vandet ind, hvorefter hun må løbe for sit liv, og afskærme den beskadigede del af anlægget. Herfra starter en tour de force i overlevelse, og alt er bestemt ikke som først antaget. Der er altså mere på spil end et skælv i havbunden. 

Underwater er, selvom den ikke foregår i rummet, i familie med bl.a. Alien-franchisen. Dog i en mindre skala, da der ikke bliver lagt op til noget så storslået, som i netop den filmserie. Men mindre kan bestemt også gøre det. Som i Alien, ender vi op med at følge en lille, og ganske karismatisk gruppe mennesker, som forsøger at overleve i en mere end grufuld situation. Kristen Stewart gør det i den sammenhæng godt, som den sammenbidte, beslutsomme, og følsomme loner Norah. Ens tanker kan ikke undgå at strejfe en hvis Ripley, hvilket måske er lidt søgt, da Norah på ingen måde agerer actionhelt, som det er tilfældet med Sigourney Weavers ikoniske karakter. Vincent Cassel gør det fremragende, som den barske og sympatiske gruppefører Captain Lucien, og vi får også et fint komisk sidekick spillet af T.J. Miller, som nogen måske kender fra den geniale HBO-komedie Silicon Valley. Altså et ganske veloplagt cast.

Visuelt set er jeg meget begejstret for filmen. Man lykkedes med at skære en tyk stemning ud i dybet, og uhyggen får derigennem et godt råderum. Ofte føler man sig ligeså desorienteret og klaustrofobisk som vores hovedpersoner, og effekterne er yderst troværdige.

Historien hænger desuden godt sammen, og den knækker hverken på midten eller til sidst. Så tilbage står man med en effektiv, og ganske solid old school sci-fi-gyser. Ikke en stor film, men en lille effektiv en af slagsen.

Underwater får: 4 ud af 6
🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.