Originaltitel: Underwater
Instruktør: William Eubank
Produktionsår: 2020
Genre: Sci-fi, gys
Set på: Viaplay
Lad mig starte med at sige, at det er virkelig ærgerligt, at Underwater ikke fik premiere i de danske biografer. Det store lærred havde været perfekt til denne klaustrofobiske tur til bunden af oceangraven Mariana Trench, hvor et hold dybdeborende arbejdere, befinder sig på en nedsænket undervands-station på godt 11 kilometers dybde.
Den stemningsfulde og ganske klaustrofobiske tone slås allerede fast i filmens første scene, hvor Norah Price (Kristen Stewart) er ved at børste tænder, og gøre sig klar til dagens dont, da noget går grueligt galt på stationen. Norah fornemmer en uro omkring sig, og snart fosser vandet ind, hvorefter hun må løbe for sit liv, og afskærme den beskadigede del af anlægget. Herfra starter en tour de force i overlevelse, og alt er bestemt ikke som først antaget. Der er altså mere på spil end et skælv i havbunden.
Underwater er, selvom den ikke foregår i rummet, i familie med bl.a. Alien-franchisen. Dog i en mindre skala, da der ikke bliver lagt op til noget så storslået, som i netop den filmserie. Men mindre kan bestemt også gøre det. Som i Alien, ender vi op med at følge en lille, og ganske karismatisk gruppe mennesker, som forsøger at overleve i en mere end grufuld situation. Kristen Stewart gør det i den sammenhæng godt, som den sammenbidte, beslutsomme, og følsomme loner Norah. Ens tanker kan ikke undgå at strejfe en hvis Ripley, hvilket måske er lidt søgt, da Norah på ingen måde agerer actionhelt, som det er tilfældet med Sigourney Weavers ikoniske karakter. Vincent Cassel gør det fremragende, som den barske og sympatiske gruppefører Captain Lucien, og vi får også et fint komisk sidekick spillet af T.J. Miller, som nogen måske kender fra den geniale HBO-komedie Silicon Valley. Altså et ganske veloplagt cast.
Visuelt set er jeg meget begejstret for filmen. Man lykkedes med at skære en tyk stemning ud i dybet, og uhyggen får derigennem et godt råderum. Ofte føler man sig ligeså desorienteret og klaustrofobisk som vores hovedpersoner, og effekterne er yderst troværdige.
Historien hænger desuden godt sammen, og den knækker hverken på midten eller til sidst. Så tilbage står man med en effektiv, og ganske solid old school sci-fi-gyser. Ikke en stor film, men en lille effektiv en af slagsen.