Originaltitel: Wolyn (Ondskabens Tid)
Instruktør: Wojciech Smarzowski
År: 2016
Genre: Krig/Drama/Historie
Kan streames på Filmstriben.dk
Wolyn minder meget om Elem Klimov’s storværk Idi A Smotri (Gå Og Se). Østfrontens uhyrligheder lige i fjæset.
Du går ind til noget voldsomt her – så er du advaret!
“Vi er nødt til at få oprejsning! Polakkerne må dø, deres blod må flyde overalt.”
Vi befinder os i det nordøstlige Polen lige inden tyskernes invasion i september 1939.
Området er en del af Polen, men 85% af befolkningen er ukrainere, der igennem mange år er blevet behandlet som andenrangsborgere af polakkerne.
Ved den tyske invasionen vejrer de mulighed for oprejsning og hævn.
Vi følger den unge pige Zosia, der er forelsket i en ung ukrainsk mand, men bliver tvunget til at gifte sig med en rig polsk enkemand.
Hun er ulykkelig!
Årene går, og krigen og ondskaben kommer tættere og tættere på, indtil den eskalerer i et inferno af modbydeligheder.
Du får etniske udrensninger for fuld udblæsning her.
I takt med eskaleringen, så mister Zosia mere og mere af sin forstand.
Tragedie følger tragedie, så selvfølgelig kommer vanviddet med hastige skridt.
Ukrainernes amokløb på de polske indbyggere i området er et glemt kapitel fra Anden Verdenskrig. Måske fordi Ukraine, den dag idag, stadig nægter at anerkende deres rolle i udrensningerne og overgrebene mod den polske befolkning.
Filmen blev boykottet af det ukrainske styre ved premieren i 2016, og er stadig forbudt i Ukraine.
“Så du hvordan dit lille barn brændte op?”
Filmen er noget af det mest hæslige jeg har set.
Den sparer ikke sit publikum for noget som helst, hvad enten det er drab på børn, opsprættede mennesker, halshugninger, indvolde, der bliver flået ud, etc… Listen over “de kreative” afstraffelser og drab er alenlang.
Du ser (desværre) det hele, og jeg vil nok mene, at det ramte mig hårdt – at vide, at alle grusomhederne er sandfærdigt gengivet.
Håbet for vor menneskerace virker helt langt ude, når du ser denne film.
Det er mennesket, der er ondt. Og det er det fordi det kan, og af ren og skær lyst.
Ondskaben har skikkelse af ven, nabo, kæreste og sågar familiemedlemmer, der alle bliver hvirvlet ind i den spiral af menneskelig ondskab, der gennemsyrer historien.
Det er svært at forestille sig!
Slutningen er ligesom filmen ikke på nogen måde rar. Den bliver siddende i kroppen længe efter. Nogen vil med garanti finde filmen for meget, og måske endda kalde den for tangerende til torture porn.
Jeg vil kalde filmen et mesterligt krigsdrama. Et krigsdrama på lige linie med film som Son Of Saul, Schindlers Liste, Idi A Smotri og Judgement At Nüremberg.
Karakteren er for mig en selvfølgelighed.
