Alfa

René

René

Originaltitel: Alfa. Instruktion og manuskript: Brødrene Avaz. År: 2020. Genre: Krimi/Thriller. 1. sæson kan ses på TV2 Play. Anmeldelsen er skrevet på baggrund af alle 8 afsnit.

Alfaen bestemmer, dominerer og styrer. Han har kontrol over den gruppe af dyr han lever sammen med.

Alt dette gør den unge mand, Adam, slet ikke. Han går til lægen og beder om en MR-scanning. Han er ikke i tvivl om at der er noget helt galt med ham. Men lægen forsikrer ham at han blot er stresset. Han fortæller ham, at han er “klar til kamp, men der intet er at kæmpe for”.

Adam, som ellers gik og troede at han levede drømmen som børsmægler, må stille sig det vigtige spørgsmål om hvad han vil med sit liv. Sidde på et kontor, som et fanget dyr, eller være fri og gør noget hvor han kan mærke han lever?

Vi får et kort flashback til dengang hvor Adam var en lille dreng, og hvor han og hans storebror ser deres onkel pløkke hjernen ud på en fremmed mand. Et traume for livet for to små drenge. Et barskt og utilregneligt barneliv.

Tilbage til nutiden, hvor Adam pludselig står til sin fars begravelse. Hans storebror, Jakob, kommer iskold og fokuseret gående i sin politiuniform, stopper ved graven, putter lidt jord på kisten, og går straks igen. Da moren fortæller ham, med tårer i øjnene, at hun bare gerne vil se ham, siger han køligt: “vi ses når du lægger ved siden af ham”.

Ikke lang tid efter finder finder Adam en stor kasse hash (22 kilo!) og en lommebog med nogle særlige kontakter, i farens skur, tæt på hans barndomshjem. Han træffer den beslutning, at han vil sælge hashen videre. Snart er hans gamle barndomsvenner, Simon og Oliver, (u)frivilligt med på ideen, og inden ret længe får Adam lov til at føle sig i live igen.

Alfa er en spændingsserie som gerne vil meget, og som på mirakuløst vis kan det meste. Selvom det virker en smule usandsynligt at Adam pludselig vil lave en “Scarface” og smide hans gamle liv væk, så giver det på en eller anden måde mening. Han har brug for at mærke sit liv for kanten, og mærke at han for alvor lever.

Samtidig følger vi storebror, Jakob, som bliver en del af politiets speciel-enheder, med fokus på narkotika. Det er selvfølgelig ikke uden grund, og som hans chef, spillet af Lars Mikkelsen, fortæller nedladende til ham, så er han kun med i denne særlige enhed, fordi han er vokset op i en narko-familie og har kendskab til miljøet.

Jakob er som en tikkende bombe, klar til at eksplodere i afmagt og vrede. Han har en kold facade, men vi kan som publikum se at han lider. Selvfølgelig krydser de to brødre hinandens spor, på hver deres side af loven. Der er lagt op til spænding for alle pengene.

Selvom det er Brødrene Avaz der står bag (de tre brødre bag de succesfulde spillefilm, Mens Vi Lever og Kollision), så er der heldigvis skruet ned for melodramaet og op for for rå og brutal realisme. At de ikke afviger deres triste skæbnefortællinger, som de også er kendte for, giver dog mening ift. historiens og karakterens udvikling undervejs.

Det er en spændingserie der føles vedkommende, realistisk og holder én i et jerngreb fra start og til slut. Vi er vidne til en produktion, som dvæler og kæler på både billed – og lydsiden. Kort sagt, har vi med at gøre en flot, dansk produktion, som inspirationsmæssigt læner sig op af tv-serien, Breaking Bad.

Få gange bliver det realistiske billede afbrudt af underlige og utroværdige replikker, som ikke giver mening, bl.a fra Adams kammerat, Simon, som flere gange kommer med lange floskler om livet, som trækker publikum ud af illusionen.

Men yderst troværdigt skuespilpræstationer over hele linjen, fra blandt andre fra Ari Alexander og Besir Zeciri (som de loyale bedstevenner til Adam, Oliver og Simon), Johannes Lassens, der giver den fuld skrue, som den vulgære og brutale rockerskiderik, Lenny, og selvfølgelig brødrene Jessens imponerende bedrifter i rollerne som brødre på hver deres side af loven.

Efter 8 afsnit føles serien slet ikke færdig, og vi kan kun krydse fingre for en kommende sæson 2.

Alfa får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.