Persepolis
Louis Bess
marts 28, 2026
Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.
Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.
Der findes film, som ændrer filmhistorien, og så findes der film, der føles som om de sprænger den indefra. Åndeløs fra 1960 er begge dele. Den er ikke bare en central milepæl i den franske nybølge, den føles stadig som et oprør, selv her mere end 60 år senere.
Louis anmelder
Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.
Rent visuelt er filmen præget af en grim-skøn digital æstetik, som jeg i starten fandt en smule voldsom, men som hurtigt viste sig at være et perfekt match til det univers, den skildrer.
For mig står Cinema Paradiso som et værk, der formår at indkapsle hele filmens væsen, dens evne til at få os til at føle, drømme, huske. Den handler ikke kun om film, men om hvorfor vi ser dem, og hvorfor de betyder så meget for os
The 400 Blows er ikke en perfekt film, og jeg kan til tider mærke, at dens episodiske natur gør den mindre stram end andre klassikere fra perioden. Men netop i dette løse, næsten dagbogsagtige præg ligger også dens styrke
Louis har denne gang kastet sig over én af filmhistoriens mest berygtede thrillers; nemlig Henri-Georges Clouzots The Wages of Fear fra 1953, der om nogen film nogensinde mestrer at lade sin seer sidde fuldstændig på kanten af sædet.
Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.
Ny dokumentarfilm om en af Sveriges største musikikoner; Cornelis Vreeswijk er et rørende og oprigtigt portræt af en musiker med utrolig mange facetter, som filmen fint afspejler.