The 400 Blows

Picture of Louis Bess

Louis Bess

År:

Genre:

Originaltitel: Les Quatre Cents Coup
Instruktør: François Truffaut
År: 1959
Genre: Drama
Kan ses på: filmstriben

Navnet François Truffaut er uundgåeligt, når talen falder på den franske nybølge. Han var ikke blot en af de unge kritikere fra Cahiers du Cinéma, der satte sig for at revolutionere filmkunsten, men også manden bag en debutfilm, der i dag står som et af de mest ikoniske værker fra perioden. The 400 Blows (1959) er i mange henseender blevet synonym med selve ånden i nybølgen: en blanding af oprør, autenticitet og en personlig vision, der brød med den etablerede franske filmkultur.

Jeg kendte filmen længe af ry, især billedet af den unge Antoine Doinel, der i den sidste sekvens stirrer ind i kameraet, er et af de mest citerede i filmhistorien. Men det var først, da jeg satte mig ned og så hele værket, at jeg for alvor forstod, hvorfor netop denne film har opnået klassikerstatus. Truffaut formår at indfange ungdommens rådvildhed og fremmedgørelse på en måde, der stadig føles frisk mere end 60 år senere.

Det er dog værd at bemærke, at filmen ikke for alvor drives af en traditionel plotstruktur. Historien om Antoine, en dreng der forsøger at finde sin plads i en verden, der konstant misforstår ham, er mere episodisk end dramatisk. Vi ser hans liv hjemme hos en mor, der ikke viser ham megen varme, i skolen hvor lærerne primært ser ham som et problem, og på gaden, hvor han finder frihed, men også havner i uføre. Nogle vil måske mene, at denne fragmentariske tilgang gør filmen ujævn, og jeg må indrømme, at jeg til tider savnede en klarere dramatisk motor.

Til gengæld er filmens styrke dens stemning og blik for detaljer. Truffaut bruger Paris som en levende kulisse, hvor alt fra små gyder til biografer bliver til steder, hvor Antoines indre uro spejles. Jean-Pierre Léaud, der spiller hovedrollen, er samtidig så overbevisende i sin blanding af barnlig uskyld og voksen bitterhed, at man næsten glemmer, hvor ung han egentlig er. Hans præstation er filmens bankende hjerte, og den sidste indstilling; frysningen af hans ansigt ved havet, ramte mig virkelig med sin blanding af åbenhed og melankoli.

Et andet aspekt, der fortjener ros, er filmens ærlighed. Truffaut romantiserer aldrig Antoines situation, men viser i stedet den ligegyldighed, som omgiver ham, med en næsten dokumentarisk nøgternhed. Det gør filmen til mere end en barndomsskildring; den er en kommentar til et samfund, hvor børn nemt kan blive overset og glemt.

Kort sagt: The 400 Blows er ikke en perfekt film, og jeg kan til tider mærke, at dens episodiske natur gør den mindre stram end andre klassikere fra perioden. Men netop i dette løse, næsten dagbogsagtige præg ligger også dens styrke. Den føles ægte, personlig og stadig foruroligende aktuel. Når jeg tænker tilbage på filmen, er det ikke så meget handlingen, jeg husker, men følelsen af at have fulgt en dreng, der med hver fiber i sin krop søger efter frihed og måske aldrig finder den.

The 400 Blows får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Wildwood

Nicolai har denne gang anmeldt en stor filmisk animationsbedrift i form af Wildwood!
Der er tale om et meget komplekst og alvorligt eventyr, som ikke er for de mindste børn og som også kan være kompliceret, men som dog er virkelig værd at opleve i biografen.

Sense and sensibility

Jane Austens klassiker Fornuft og følelse har fået nyt filmisk liv og dette er bestemt godt!
Den gør ikke meget anderledes eller nyt, men den lykkedes dog alligevel, at give den litterære klassiker en ny moderne stemme, og den er oveordnet meget værd at se

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.