Originaltitel: Chernobyl. Serieskaber: Craig Mazin. Instruktør: Johan Renck. Produktionår: 2019. Mineserie på 5 afsnit fra HBO (kan købes fra d. 24. oktober på dvd og blu-ray)

Hypen længe leve

Chernobyl blev lynhurtigt et fænomen. Den blev talk of the town, da den kom tidligere på året.
Den tog en “glemt” begivenhed op igen, og man kan sige den kommer på et spændende tidspunkt.
Forholdet mellem Rusland og Vesten er tæt på frysepunktet disse år
Miniserien har da også givet anledning til yderligere spændinger imellem Vesten og Rusland, der (selvfølgelig – fristes man til at sige) har boykottet serien, og istedet er ved at skabe deres egen version af hændelsen.
Noget med CIA som ansvarlige for katastrofen – en udbredt teori i Rusland.

Den blev med det sammen serien alle skulle se, og den blev serien med bedst rating på internet-filmoraklet IMDB.
Forventningerne var i den grad til at tage og føle på, men serien kunne bære det.
Den er et kæmpestort værk, men kun på fem sølle afsnit, og den rummer for mig grundessenserne for en god serie.
Der er nogle karakterer, der er spændende at følge, der er et virkelig spændende plot, også er den bare godt lavet. De har virkelig haft dygtige folk inde over skabelsen.

Bridge of death

Overskriften er titlen på et stykke fra Hildur Guðnadóttir’ helt eminente score.
Titlen refererer til den bro, hvorfra man kunne betragte atomkraftværket fra afstand.
Da befolkningen fra de nærliggende landsbyer endnu ikke kendte til ulykkens omfang, stimlede de sammen på broen for at følge med i begivenhederne.
Alle dem der var på broen de første dage døde kort tid efter af radioaktive strålinger, og de mange følgesygdomme, der fulgte efter.

Det perfekte score

Som nævnt har Hildur Guðnadóttir skabt et helt fabelagtigt score.
Et score der følger serien til dørs, og gør oplevelsen total.
Hun har meget fortjent lige vundet hovedprisen, Best Television Composer ved World Soundtrack Awards, for dette score.
Hun har formået at skabe et score, der er ligeså skrækindjagende og ubehageligt som Sicario af Jóhann Jóhannsson. Det rammer mig på samme måde, det kryber under huden. Det skaber den perfekte stemning til den dystre handling og billedside.
Det er mesterligt!

Skuespil i absolut verdensklasse

Jeg vil først og fremmest fremhæve engelske Jared Harris, der har den egentlige hovedrolle.
Jeg kendte ham kun fra Mad Men, så det var et relativt ukendt blad der skulle bære serien for mig.
Lad mig være helt klar i mælet:
Han er helt urimeligt troværdig i rollen, som kemikeren Valery Legasov.
Han var manden der som den første stillede kritiske spørgsmål om katastrofens tilbliven, og han var manden der søgte svar fra den øverste russiske ledelse; hvem havde ansvaret, og hvordan kunne et simpelt rutinetjek gå så galt?
Harris spiller simpelthen så englene synger, og skuespil ses sjældent i den kaliber.
Jared Harris er toppen af kagen, men der er bestemt andre der gør det nærmest ligeså godt.
Emily Watson er fremragende som den ihærdige og stædige atomfysiker, Ulana Khomyuk.
Hun ville have sandheden om katastrofen frem, og hun helmer ikke et øjeblik.
Hvor er Emily Watson dog egentlig en undervurderet skuespiller.
Hun er der bare altid, og uanset filmens kvalitet, så leverer hun altid helt super.
Skøn skuespiller, jeg ville vælge som en af de første, hvis jeg skulle lave en film med et stort budget.
Stellan Skarsgård er en anden sikker mand på mit “holdkort”, for han er jo altid god, og i denne rolle er han ekstra skarp og troværdig.
Han spiller politikeren Boris Shcherbina, der skal varetage regeringens interesser, men som langsomt bliver mere og mere forfærdet af katastrofens omfang, samt regeringens forsøg på at sløre den og deres ansvar. Han er hård og brysk i starten, men sårbar og indædt mod slutningen. Det er en katastrofe der rammer alle implicerede, direkte såvel som indirekte.
Udover de tre ovenstående, så yder de mindre kendte skuespillere meget troværdige præstationer.
Det er fremragende håndværk, og meget gennemført over hele linien.
Mesterligt.

Historisk Korrekthed?

Er den så historisk korrekt?
Nej ikke fuldstændig, men den er heller ikke som helhed, historisk ukorrekt, langt fra.
For at være ærlig, så kan jeg godt lide lidt fiflen med fakta, hvis det gør filmen og dramaet større og bedre.
100 procent fakta – er umuligt at opnå, og – hører i min verden hjemme på et bibliotek, eller på dele af det store internet.
Det her er underholdning, så simpelt er det.
Det må også være træls at lede efter historiske unøjagtigheder og plothuller. Nyd nu bare værket, Chernobyl, som den mesterlige TV-serie den er.

Vi runder af

Ansvarsflugt, kæmpekatastrofe, tilsløring, heroisme.
Det er kendetegnende ord for Chernobyl.
Katastrofen er massiv og vidtstrækkende.
De høje herrer nægter at tage ansvaret på sig, og placerer skylden hos laverestående fysikere og embedsmænd.
De gør alt for at skjule deres sløsethed og “ligegyldighed” i.f.t. sikkerheden og lokalbefolkningen.
Det er rystende at menneskeliv kan betyde så lidt, og frygten for at tabe ansigt så meget. Det er uhyggeligt.
Dem der virkelig gjorde noget for at stoppe den enorme miljøkatastrofe, var også dem der i sidste ende måtte betale den ultimative pris for deres heroiske gerninger.
De gav deres liv for at redde andre.

Ekstramateriale: Det er lidt den klassiske omgang vi får her.
Lidt interviews, lidt snak om serien og analyse af enkelte scener.
Det er meget korte sekvenser, men de giver faktisk lidt til serien.
Dykkerscenen bliver analyseret, og det er ligeså ubehageligt som i selve serien. Det er modbydeligt, og virkelig en scene der sætter sig fast i baghovedet.
Jeg ville dog gerne have mere dybdegående analyser og interviews. Når man nu har muligheden for at komme under huden på noget så spændende, så er det synd det ikke bliver gjort.

Chernobyl: 6/6 🔨🔨🔨🔨🔨🔨
Ekstramateriale: 3/6 🔨🔨🔨

Tak til PR Nordic