Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Godzilla x Kong: The New Empire

Instruktør: Adam Wingard

År: 2024

Genre: Action

Jeg gider ikke bruge oceaner af tid på skrive stolpe op og ned om hvor meget den nye Godzilla/King Kong-film lugter langt væk af big budgets in Hollywood, computer-effekter og kvantitet frem for kvalitet.

Det ved du sikkert allerede godt.

Du ved jo med stor sandsynlighed også godt, at den femte i rækken, af de såkaldte Monsterverse-film (fra Legendary Pictures) endnu engang disker op med en ligegyldig historier, hvor mennesker både bogstaveligt talt og historiemæssigt ikke fylder særligt meget.

Nej, det hele handler om øgle – og dino-smadder på det store lærred, som man kan sidde og smågnække over imens og klappe sig selv i hænderne af begejstring. For slåskampscenerne er det bedste i disse actionfyldte blockbusters og det er også det bedste ved Godzilla x Kong: The New Empire.

Filmens plot er på den ene side meget enkelt: King Kong bor i en Pandora-lignende portal-verden ved navn Hulverdenen. Men her i denne verden, findes der en portal til endnu en verden hvor nogle en stor og magtfuld abe har kontrol over en drage (der kan forvandle alt til is!!).

Ja, sikke noget. Det lyder jo egentlig som en historie fra en omgang tegnefilms-Transformers eller noget lignende. Dejligt dumt og fjollet.

Men. Det hele kompliceres til det unødvendige ved rejsen dertil, med vores papskabelons-mennesker i front. En dygtig og sød forsker, hendes stumme adoptivdatter, en kæk dyrlæge og en bange podcaster. For de ender med alliere sig med nogle stammefolk, som også lever i den nye portal-verden, hvor adoptivdatteren (åbenbart!?!) stammer fra. Sammen må de kæmpe for at lokke Godzilla med ned i hullet, så den kan kæmpe mod den nye abe med skumle planer. Sammen med King Kong.

Det duer jo ikke, hvis vi ikke har nogle søde mennesker vi kan relatere til. Den sætning har filmens manuskriptforfattere sikkert tænkt, da de skrev hele gøjemøget. Men det gør egentlig ikke tingene bedre. Det gør det bare mere fjollet. Heldigvis er den femte i dette monsters-univers ikke fyldt op med for mange karakterer vi skal prøve at forholde os til, men kun en håndfuld.

Filmens store stjerne er uden tvivl de personer, som har siddet og lavet CGI og special effects. Dem, som har kreeret de vildt fede og overdrevent giga mega-smadder scener, hvor de vilde og voldsomme væsener slås, så der sprøjter med slim og indvolde og så man næsten føler at man har 3d-briller på. Filmen er kort sagt stærkest, når ingen siger noget, men når giganterne slås. Det er næsten, og jeg mener, også kun NÆSTEN, poetisk. Som om det var en velkoreografet ballet på Det Kongelige. Hver gang nogen (mennesker) åbner munden, føles det lidt som at illusionen brister og vi bliver mindet om hvor fjollet og idiotisk det hele er.

King Kong er den store stjerne i showet. Det er nemt at blive draget af aben og måden han skifter mellem brutal og nådesløs killer-grimasse der kan passe og abeskøn og hyggelig gorilla, der med store og våde øjne bare har brug for et kram, virker troværdigt. Vi mangler dog en Andy Serkis (som lagde “krop og ansigt” til Peter Jakcsons King Kong-film tilbage i 2005) til for alvor at kunne frembringe de store følelser frem i den forvoksede abekat.

Det føles i øvrigt som falsk markedsføring at kalde filmen for en Godzilla og King Kong Film, for Godzilla er ikke meget med, og kommer først til alvor med i filmen, når vi nærmer os afslutningsscenen.

Næh, Godzilla x Kong: The New Empire er et fint pusterum fra de tunge og alvorlige film (som vel altid) er til stede blandt nye udgivelser. Et ret så underholdende, men ekstremt larmende frikvarter, hvor skolegårdens tunge drenge slås, til én af dem må gå derfra med et nederlag.

Godzilla x Kong: The New Empire får 3/6 hamre:

🔨🔨🔨

Billed- og lydkvalitet:

På uhd-skiven bliver vi forkælet med en dolby atmos-lydside, som bestemt kun gør det hele lidt sjovere i selskab med verdens største øgle og abekat. Små to timer med slåskampe og eksplosioner bliver kastet fejlfrit rundt blandt højtalerne og efterlader kun øregangen hungrende efter mere. Fantastisk!

Billedsiden er næsten lige så abeskøn og får mig (næsten) til at tilgive at der er brugt 135 millioner dollars på filmen(!), for wow, det er lækkert at se på! HDR10 i fineste format, i flotte, lyse farver og særligt imponerende bliver det ved close-up af mennesker og overnaturlige væsener.

Tusind tak til SF Studios 🙏

Seneste

Gondola

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 gondolfører i en gregoriansk landsby, som bliver forelsket.

Det er en film uden nogen sagte ord og det er slet og ret, en af årets største filmiske fornøjelser, som er helt perfekt at opleve i biografen, i disse grå tider!

Godzilla x Kong: The New Empire (4k uhd)

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og René Buchtrup anmelder den her til hjemmebiografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Stand By Me

“So darling, darling stand by me”. Ja, teksten kender i jo godt, men hva’ med 80’er-filmen den nu stammer fra. Hvordan er den ved et gensyn her i 2024? Se med her hvor René fra Moviemaniac anmelder 4k-film igen.

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER: