Et helt vildt godt filmår skal koges ned til en Top 10…
Det har været en næsten umulig opgave, for mange af mine boblere, har virkelig fortjent at være med.
Drop dine planer, og drøn direkte i biografen!
Decision To Leave er en af årets absolut bedste filmoplevelser. Park Chan-Wook´s nye værk er en thriller, der kan ryste dig, men samtidig fylde dig med fryd over, hvor elegant filmmediet kan udnyttes.
En smuk og betagende film, hvor alt spiller på et uhørt højt niveau.
Måske årets bedste filmoplevelse…
Med denne galning af en komedie viser Søren Fauli, at han trods en noget ujævn filmografi, sagtens kan ramme hovedet på sømmet.
Han går full retard med Grev Axel, og har med den kompromisløshed ganske enkelt skabt en sand perle i dansk filmhistorie.
Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.
Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?
Hvad synes du er sjovt?
Hvad får dig til at knække sammen af grin?
Er du typen, der griner, når sidemanden slår en ordentlig brænder, får du en griner over almindelige menneskers hjemmevideoer, hvor de på komisk vis kommer galt afsted, finder du morskab i de groveste jokes, eller finder du fornøjelse i hverdagssituationer med et drys sort komik?
Humor er individuelt. Der er god humor, der er dårlig humor, men der er ikke noget der hedder: Det er ikke humor!!! Vi griner af forskellige ting.
Virkelig stærk italiensk film om familiedynamikker, der knager under mafiaens altomfavnende hænder.
Chiaras Valg fortæller ikke, hvad du skal mene. Den fortæller derimod en vigtig historie om et svært, men nødvendigt valg, og ligeledes hvor meget “magt” forældres valg har over deres børn.
Se den.
Jeg har forsøgt mig med en film, jeg ved førstevisning hadede af et godt hjerte.
Dette har desværre ikke ændret sig.
Det er en klichéfyldt stinker, der ikke er ældet med ynde!
Her er de så. De 11 bedste, mest mindeværdige karakterer fra de serier jeg har nydt over det meste af mit liv.
Nummer et giver nok sig selv, hvis man kender til mine præferencer, men der er overraskelser at hente hist og her.
Jordan Peele forkæler os med en visuelt blændende film.
Den har sine mangler med manglende fokus på skuespillet, men de bliver bestemt opvejet af en spændende handling, og ren verdensklasse på billed- og lydsiden.
Anden del af listen bliver ligeså spraglet og hidsig som første omgang.
Den viser måske mere end de andre to dele, hvad der er min favoritserie, men det er nu heller ikke noget jeg skammer mig over.
