Originaltitel: Nope
Instruktør: Jordan Peele
År: 2022
Genre: Drama/Thriller/Horror
Jordan Peele har på rekordtid skabt sig et navn som en instruktør, der skal tales om, når der bliver snakket om nyere tids toneangivne instruktører.
Han startede ud med race-thrilleren Get Out, og fulgte op med den creepy og ubehagelige Us, der introducerede os for et sandt mareridt, i form af doppelgängers.
Tredje skud i den treløbede shotgun er den stærkt imødesete Nope.
Et drama, der sagtens kan bære at blive kaldt både thriller, horror og sci-fi.
Jeg mindes ikke at have set en film, der minder om denne, ikke engang tilnærmelsesvis.
Nope handler om et område i Californien, USA, hvor en gruppe mennesker bliver vidner til nogle foruroligende begivenheder.
Stort set ingen tror på UFO’er, men enkelte af borgerne undersøger sagerne, da mennesker begynder at forsvinde i hobetal.
Det viser sig, at være en god ide….
Hertil og ikke længere – du skal se den!
Daniel Kaluuya og Keke Palmer gør det glimrende i filmens to hovedroller. De fremstår yderst troværdige som det meget forskellige søskendepar, der prøver at finde fodfæste i en forstokket filmindustri. Deres kemi rammer simpelthen plet, og selvom jeg ikke er hoppet med på hypen over Kaluuya, så er han stadig en dygtig skuespiller.
Her spiller han den forsagte, indadvendte OJ, der arbejder sammen med sin (skal vi sige) sprudlende søster Emerald. Munden står ikke stille på hende, men hun skal på den anden side også nærmest tale for to.
De bliver suppleret af bl.a. Steven Yeun, der senest brillerede i henholdsvis Minari og Burning, samt altid bundsolide Michael Wincott.
Jeg synes ikke de er nok med – jeg er svært begejstret for begge skuespillere, men jeg må tage til takke med begrænset tid på lærredet.
Billedsiden fejler intet!
Hoyte Van Hoytema er en god kandidat til en Oscarnominering for bedste fotografering. Der bliver filmet fra allemulige skæve og anderledes vinkler, hvilket giver nogle smukke og interessante skud.
Soundtracket er de bedste Tarantino-film værdigt.
Det er lyden af hans (Tarantino´s) soundtracks puttet i en blender, kombineret med Jerry Goldsmiths Alien-score.
Eminent det er det sgu.
Vi runder af
Æstetikken er der styr på:
Kaskader af blod fra de mange døde mennesker er både smukt, voldsomt, og tankevækkende. Jeg ser både bibelske, men også et utal af filmiske referencer.
Det er imponerende, at Jordan Peele kan få både en bibelreference, et anerkendende nik til instruktørkollegaer Paul Thomas Anderson og Stanley Kubrick, samt sende horn til mægtige Slayer, klemt ind i en enkelt scene.
Jeg mangler lidt på karaktererne. De kommer til at fremstå en lille smule flade, og lidt mere som slagtekvæg i stedet for nogen vi skal kunne forholde os til på det mere personlige plan.
Hvor meget det gør kan altid diskuteres, men jeg havde håbet på lidt mere, selv med filmens herligt alternative fokus og kontekst.
Nope er er en glimrende film, der rammer ganske solidt indenfor flere forskellige genrer. Jeg hylder den ikke som et mesterværk, men bestemt en rigtig god film.
