Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Det gør overhovedet ikke ondt!

Serie: Mr. Poxycat & Co. (2007)

Nogen kalder Rasmus Bjerg for en dansk udgave af Jack Black:
Hamrende sjov, og helt ulidelig. Fysisk korpulent, mange talenter, eminent komisk tæft.
JEG synes han er sjov. Sådan helt hysterisk sjov!

Her spiller han selvudnævnt comedy god, trylleKUNSTNER, entertainer i toppen af fødekæden, et uimodståeligt menneske, sådan helt generelt.
Lokalsamfundet burde kysse hans fødder, og lade ham komme forrest i køen i Dagli´Brugsen, for Mr. Poxycat er da helt fantastisk.

Back to reality:
Hvis du tager udgangspunkt i noget genkendeligt for de fleste, så er han en sammenlægning af Klovn-karakterer. Frank´s elendige dømmekraft, Casper´s dybt usympatiske væsen, og drysser rundhåndet med Pivert-skvattethed, så har du Mr. Poxycat!

“Der står Mr. Poxycat og Co. på siden af bilen, og Co. er jo hele familien.
Det er ikke bare min kone jeg tænker på – altså en stor KO… HAHAHA”

Rick Dalton’s amokløb i skurvognen.

Film: Once Upon A Time In Hollywood (2019)

Leonardo Di Caprio viste i Scorsese’s Wolf Of Wall Street, at han besidder funny bones, og kan være vildt sjov. Sådan rigtig sjov!
Her i O.U.A.T.I.H. bygger han videre på det momentum han skabte med Scorsese.
Den lidt ynkelige “has been”, Rick Dalton drikker for meget, glemmer sine replikker, opfører sig lidt som en fornærmet møgunge, og forsøger derudover at navigere i en filmverden, der synes at løbe fra ham.

You sitting there like a fucking baboon – mmmm mmmm mmmm mmmm mmmm… FUCK!”

Her i scenen har han glemt sine replikker, og skal have en puster i sin trailer:
Døren bliver flået op, og en sko tyrres mod væggen. Rick kommer stiktosset ind, bander og svovler, skaber sig helt og aldeles patetisk.
Hans måde at svine sig selv til på er altså bare godt.
Det er det mest ynkelige øjeblik på hele denne liste…

VI SKAL IKKE HJEM, VI SKAL VIDERE!

Film: Olsen Banden i Jylland (1971)

“Banden” er ved den helt forkerte bunker på den jyske vestkyst. Egon er ved at brænde totalt sammen, og Keld er som Keld nu engang er; ængstelig og skvattet.
Mellemmanden Benny prøver at få Keld i gear, men Egon, han skal fandengalemig ikke hjem!
HAN SKAL VIDERE!

Hvem puler egentlig hvem?

Film: Fukssvansen (2001)

Anders W. Berthelsen og Martin Buch er ubetaleligt gode i disse roller. Et fantastisk komisk makkerpar, fra en meget overset dansk komedie fra denne side af årtusindeskiftet.

De spiller de to brødre, Carl og Dennis, der her snakker lidt om ulemperne ved at komme i fængsel.
Carl er en smule enfoldig, men alligevel den kloge af de to. Dennis kan bedst beskrives som en blanding af Robert Dølhus – uden hans patter-og-kællinge-besættelse – Jack Nicholson efter det hvide snit i Gøgereden, og Forrest Gump (den ulidelige klovn!!).

Altså godmodig, men lidt træls, og hvis ret skal være ret, dummere end politiet tillader…
Dennis forstår ikke, hvem der giver, og hvem der modtager dilleren i brusebadet i brummen
Carl prøver at forklare, men ender irriteret med at tænde lidt af…

C: “Hvis ikke du er stærk, så bliver du pulet i røven i fængslet, Dennis!
D: Blev du pulet?
C: Nej, jeg var en af de stærke.
D: Aahh, så var du en af dem der pulede de andre?
C: NEJ FOR HELVEDE!!”

De har iøvrigt fint besøg fra fætter Finn i løbet af filmen – ham vender vi tilbage til på næste liste.
Men jeg må dog lige sige dette:
Jeg ELSKER Thomas Bo Larsen, men det ved i vist godt efterhånden…

Ray fabulerer om elefanter og det dødssyge ved belgisk kultur

Film: In Bruges (2008)

Colin Farrell har alle dage været utrolig undervurderet.

Come on, leave it fatty!”

Han mestrer egentlig stort set det hele, men har af en eller anden årsag aldrig rigtig fået det kæmpe gennembrud hans talent ellers gør ham fortjent til.
Han kan spille psykopat, ladies man, ubehageligt møgdyr, sårbar og skrøbelig, og så besidder han en komisk timing, som mange såkaldt komedieskuespillere kun kan sukke efter.
Her demonstrerer han sine evner, når han som lejemorderen Ray, kraftigt “fraråder” en stærkt overvægtig familie, at begive sig op i et højt historisk tårn…
Han er exceptionelt grov, og fuldstændig kold i røven.
Grov, men sjov!
Hør bare den her:

“What’s Belgium famous for?
Chocolate and child abuse, and they only invented the chocolates to get to the kids”

Ray er på selvmordets rand igennem hele filmen, og demonstrerer sortsyn udover det sædvanlige.
Han er som sagt komplet ligeglad med det hele – han har intet at tabe…

What exactly am I trying to say? You’s a bunch of fuckin’ elephants.”

Ace finder ud af det!

Film: Ace Ventura: Pet Detective (1994)

Einhorn? Hør nu lige det navn der…
Nogle klokker burde måske have ringet?
Ace tænker og tænker, han lægger til og trækker fra det i store regnestykke….
Der er simpelthen noget, der ikke giver mening for ham.

“Din pistol presser mod min hofte”

Ja tak sgu da!
Vi fik en tydelig ledetråd tidligere i filmen, da hans “kvindelige” politichef, Louis Einhorn møzzer ham grådigt, og velsagtens krænker ham på bordet i kontoret.
Nå, anyway.
Da han finder ud af det, ved hjælp af sin hunds fesne hårpragt, så krakelerer Ace’s cool facade totalt.

“That’s it! Einhorn is Finkle! Finkle is Einhorn! Einhorn is a man!
Oh, my GOD! Einhorn is a man!”

Ace Ventura, der ellers kan det hele, styrter skamfuld og chokeret ud på sit lokum, og forsøger at fjerne sin skam…
Bl.a. ved hjælp af en svupper…
Den scene der!
Kun Jim Carrey ville kunne fyre den så perfekt af.

Hus-hans.

Film: De Grønne Slagtere (2003)

Ejendomsmægleren Hans er grundlæggende en værre klovn.
En smartenheimer, med en attitude, der ikke har skyggen af hold i virkeligheden.
Nicholas Bro er en vaskeægte scenestjæler i de få øjeblikke han har i filmen. Thank you, comedy god!

“Du kan bare kalde mig hus-Hans.
Så kan du jo selv tænke lidt over, hvorfor…”

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.