Originaltitel: A Chiara (Chiaras Valg)
Instruktør: Jonas Carpignano
År: 2021
Genre: Drama
Afslutningen på en trilogi.
Romaers udsigtsløse tilværelse bliver skildret i A Ciambra, og afrikanske migranters søgen efter et “bedre” liv på det europæiske kontinent, får en stemme i den barske Mediterranea.
Her i Chiaras Valg kommer arv og miljø, samt forældres valg ift. deres børn, under en skarp lup…
Et betagende, men brutalt indblik i en verden de fleste af os har meget langt fra krop og sjæl – heldigvis!
Fælles for alle tre film, er udover deres italienske ophav i byen Gioria Tauro, og derved et hvis tema, skildringen af et Italien, hvor mafiaen har en enorm magt over mennesker og penge.
Du slipper ikke bare uberørt, men mærker i en eller anden form dens klamme hånd…
Se sandheden i øjnene
15 årige Chiaras virkelighedsbillede falder fra hinanden, da hun bliver vidne til den foruroligende sandhed om hendes egen trygge, elskede familie.
Midt under sin storesøsters 18 års fødselsdag forsvinder Chiara’s far pludseligt.
Han når lige at danse med sine døtre, men styrter kort efter med et par mænd ud til en bil, og forsvinder – for øjnene af sin forvirrede datter.
Hvad der starter som nysgerrighed, savn og ængstelse, bliver hurtigt til en hidsig, stålsat søgen efter svar.
Hun forfølger sandheden.
Hun kan ikke slippe af med hverken mistanken om noget fordækt, eller sin nysgerrighed, men det bliver selvsagt både farligt og afslørende.
Den italienske kultur er traditionelt meget mandsdomineret, så når en ung pige stikker snuden i hvepsereden, ja så bliver der ballade.
“Du vil ikke kunne forstå det”, er noget hun hører nogle gange, men så afgjort en sætning hun ikke kan bruge til noget!
Chiara skal træffe et valg:
Blive en del af det, eller flygte fra det.
Mafialivet, eller bare livet?
Hun er ung og naiv, og stiller sine uendelige spørgsmål fordi hun ikke ved bedre, men hun insisterer på at vide NOGET!
Ndrangheta’en, som faderen en del af, er en af tre mafiaorganisationer i Italien, sammen med Camorraen, der er centreret i Napoli i syd, og den sicilianske, Cosa Nostra, der er den mest kendte i vestlig populærkultur.
“Er det sandt, det de siger om far i fjernsynet?”
Skuespillerne er med enkelte undtagelser amatører, “plukket fra gaden”.
De gør det virkelig godt.
Chiara og hendes familie bliver spillet af en virkelig familie, hvilket jo nok giver den autencitet der strømmer fra lærredet.
Swamy Rotolo er et fund i rollen som Chiara, der må træffe nogle meget svære valg. Hun rammer nerven, og desperationen helt forrygende, og jeg må sige, at hun alene er grund nok til at se filmen.
I løbet af filmen kommer der dog lidt malurt i bægeret. Bare lidt, men alligevel nok til, at det skal påpeges:
Der er flere mellemregninger, der aldrig ser dagens lys, men som vil give et bedre overblik – få ting til at falde enklere på plads. Tingene går lige lovligt stærkt hen mod slutningen.
De sociale myndigheder kommer nærmest bare ud af det blå, og sætter vind og vejr igang. Det bliver lidt rodet, men altså, så er det måske heller ikke værre, end at vi sagtens kan lægge to to sammen?
Vi runder af
Chiaras Valg stiller spørgsmål om bl.a. en forældet, men central del af italiensk historie, og også børns ret til et liv, hvor de ikke ligger under for forældrenes ophav, og det miljø de er født ind i.
En stærk film, der måske ikke opfinder et nyt filmsprog, men som i den grad er værd at se.
Jeg håber at se mere til Swamy Rotolo i fremtiden. Hendes tilgang er naturlig, og derfor så ægte.
Alt i alt, en virkelig god italiensk film, der hverken moraliserer, eller forsøger at finde svaret på alt.
Jeg gik fra biografen, med en god filmoplevelse i sækken.
