Decision To Leave

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Heojil kyolshim

Instruktør: Park Chan-Wook

År: 2022

Genre: Thriller

Biografpremiere: d. 25. december 2022

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Sydkoreansk thriller, der elegant trækker dig rundt ved nakkehårene. En sand åbenbaring af en film, fra mesteren, Park Chan-Wook.

Park Chan-Wook er en instruktør der ø både favner filmnørderne, de påtaget intellektuelle, samt noget nær enhver filmkritiker på kloden. Alle kan stort set blive enige om, at han kan noget særligt, at han rammer en tone i sine film, der suger dig ind, og fastholder dig.

Hans film er mystiske og voldsomme, men ikke som en David Lynch-film. Park leger med dig, han tager dig i hånden, men han lader dig samtidig tænke selv.

Den sædvanlige lige linie er ikke-eksisterende i hans film. Hos Park er det simple lidt anderledes end hos andre.

Den første film, der ramte vores breddegrader, Joint Security Area er et godt eksempel. På overfladen en krigsfilm med en simpel handling, men skærer du bugen op på den, så åbenbarer der sig et morads af rænker og skjulte dagsordener, der ikke tåler dagens lys.

I hans syrede komedie, I’m A Cyborg, But That’s OK, bevæger vi os rundt på et psykriatisk hospital, hvor forrygende flashback-sekvenser blander sig med filmens egentlige handling… En på papiret lidt tåbelig film, men i praksis en skæv lille perle.

“The moment you said you loved me, your love is over. The moment your love ends, my love begins.”

Her i Decision To Leave trækker han tråde tilbage til hele hans filmografi.

Det er nemt at fremhæve The Handmaiden, der i stil og tema minder meget om denne.

I hele filmen er manipulation altoverskyggende, ligesom i Stoker.

Hovedpersonen her i Decision To Leave, den udbrændte efterforsker, Hae-Joon, spilles fremragende af Park Hae-il.

Han skal løse en sag om en mand, der ligger død for foden af en klippe. Mord eller ulykke?

Han kommer med det samme i kontakt med mandens forførende enke, Song Seo-rae, og da hun kommer i spil, skruer filmen op for kadencen, og hæver sig et niveau eller to.

Tang Wei er helt sublim i sit spil i rollen, og hendes kemi med Park Hae-il løfter oplevelsen af filmen. De to sammen højner helheden.

Han halser hele tiden efter hende, og ender op som et følelsesmæssigt vrag…

Selvom han bliver bevidst om nogle afgørende ting i efterforskningen af flere dødsfald, så må han give fortabt overfor hendes klæbrige net.

Hun er gudesmuk, og hun bruger det mod ham.

Hun mestrer forførelsens kunst til UG!

….og han vader direkte og hovedløst ind i hendes spil.

Vi får som seere lov til at tænke selv, og vi får lov til at komme med ind i hovedpersonernes plagede sind.

Hahaha, wauw youre talking”

Vi runder af

Park Chan-Wook kan som ingen anden bygge stemninger op, og sætte sine karakterer i spil. Han gør det så flot, og han formår altid at finde de helt rigtige folk, til at virkeliggøre sine visioner. Tænk bare på Oldboy.

Og helt apropos Oldboy, så læner hans brug af musik her i Decision To Leave, sig meget op af selvsamme fra hans hovedværk fra 2003. Musikken er livsnerven i filmen(e). Det hele flyder, og temaerne er flere steder filmens hovedkarakter. F.eks. i de forskellige scener på og omkring klippen, der er arnested for filmens handling.

Når personerne klatrer op, så er musikken et skridt foran, og viser os næste træk, så at sige. Handlingen udfoldes for os, før den udfoldes for filmens karakterer.

Det er et fejende flot greb, der kræver en meget dygtig instruktør.

Det er dog, til syvende og sidst Tang Wei der er filmens helt store trumf.

I en film, hvor det hele fungerer på et meget højt niveau, så lyser hun alligevel op. Hendes præstation kandiderer til den bedste skuespilpræstation i år – og der har altså været mange, der er helt oppe og ringe.

Slutscenen i filmen er på højde med den selvsamme i Bong Joon Ho’s Mother. I skønhed og æstetik når den de samme højder

Decision To Leave får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.

Love Lies Bleeding

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk thriller med masser af bodybuilding, steroider og mord.

Love Lies Bleeding er overordnet en virkelig underholdende film, som ganske vist ikke har en perfekt slutning, men som dog er værd at tjekke ud i biografen.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Crow

Den er kult og The Crow fra 1994 er en yderst seværdig og underholdende film! Men, hva’ så med kvaliteten på 4k? Holder den? Se Youtube-klippet her hvor René Buchtrup anmelder endnu en 4k-film…

Ugens Streaming Anbefaling – Fury Road

Når man snakker om en ny streamingtjeneste som hedder MAX, kan man så andet end at anbefale Mad Max: Fury Road?! Nej vel…René snakker med Allan fra GoFM om én af verdens bedste actionfilm HER: