Grev Axel

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Søren Fauli
År: 2001
Genre: Komedie
Filmen kan bl.a. findes på: Filmstriben og Blockbuster

“De har skrævskudt Else!”

Grev Axel er en rablende komedie om dumme bønder, grusomme herrefolk, en liderlig ridefoged, og ikke mindst skønjomfru, Leonora Amalie (Analie, hvis det står til Axel…).

Bønder var noget man tømte sig i, og kvinder nogle man skrævskød, hvis de ikke knyttede sylten og makkede ret.

Filmen her er en bidende satirisk overhaling af en samfundsstruktur der var engang, hvor kvinder og mænd dæleme ikke var lige for Gud.

(heller ikke dengang…)

Søren Fauli har – hvis jeg skal sætte tingene lovlig meget på spidsen – lavet to gode ting i løbet af sine år som filminstruktør.
De er så til gengæld også helt forrygende.
De Skrigende Halse er en af de bedste danske film i historien – ihvertfald en af de sjoveste. Det er måske medvirkende til at denne her er så overset.

Den gode Grev Bøf, eller var det Grev Bolle  hæver sig markant over de fleste andre danske komedier fra begyndelsen af 00’erne. Der kom den ene elendige film efter den anden, men skæve komedier som denne og den herlige Fukssvansen reddede æren for os alle.
Ellers havde det da været ubærligt…
Manuskriptet er signeret af ingen ringere end Anders Thomas Jensen (hvem ellers?!), så derfor er der kvalitet på drengsen.

Peter Frödin spiller den lidt usympatiske, men godhjertede svindler, Axel, der rager uklar med sine venner, og må flygte fra en rasende hob af landsbybeboere, der ved et tilfælde har kaldt hans bullshit.
Han finder en opsadlet hest i skoven – mens ejeren bader i skovsøen. Han snupper den, og finder spændende ting i saddeltaskerne.
Det ene tager det andet, og pludselig har han bildt alle ind, at han er arvingen til godset, Læsnæsholm, Grev Richard.
Alle bliver overrasket over hvor god og menneskelig han er, idet den afdøde greve var en led og modbydelig satan.
Ingen har nogensinde set Richard, så det er en smal sag for Axel, at bilde de enfoldige mennesker på egnen ind, at han er den hjemvendte arving.

Hvad der herefter følger vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige så meget, at filmen indeholder nogle grotesk morsomme scener, der bliver leveret af nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Fremhæves skal Thomas Bo Larsen, der står for filmhistoriens mest skvattede forsøg på en undskyldning, og som stikker sin diller i stort set alt levende. Sofie Gråbøl stråler som Leonora Amalie – skønjomfruen, der sådan håber hendes lykke er gjort. Ole Thestrup har sin signaturrolle, som storbraldrende tågehorn. En rolle kun han kan spille!

Henning Jensen som den arrogante og mistænksomme provst, skal også have ros. Sikke da et røvhul hans karakter er.

“Jeg skal få dig til at elske en ordentlig endefuld”

Stærkest står dog – nyligt afdøde – Jens Arentzen, der er uovertruffen som den ondskabsfulde (retmæssige) arving til Læsnæsholm, Grev Richard.

En virkelig led satan, der ikke går af vejen for at skrævskyde sine bønder, bestige alt og alle, og føre sig frem som bedre end alle andre.

Han er en meget karikeret skurk, men Jens Arentzen er så dygtig en skuespiller, at Richard alligevel er både troværdig og hylende morsom. Han rammer det komiske, ligesom han rammer sine bønder; lige i røven. Samtidig fornemmer man hele tiden den ondskab, der klæber til karakteren – hånd i hånd med det urkomiske, der flere gange sender mig i gulvet af grin.

Det kræver de bedste skuespillere, at fremmane disse to sider så autentisk.

Vi runder af

Vi er tilbage til en tid, hvor man enten var en møgneskidt og snotdum bonde, eller en del af det finere selskab: Herrefolk, adelige og kirkens stolte vogtere.
En herlig og hylemorsom karikatur på 1700-tallets Danmark, og en særdeles grum hudflettelse af forkyndelsen af det kristne budskab.
Vi kommer vel alle i helvede, så fuck it. Provsten må kigge langt efter de 67 procents kirkeskat – 67 procent for INGENTING er vel også kun rimeligt?
Vor herre til træhest!!
Søren Fauli fortjener især ros for at turde te sig tosset, hvor andre nok ville holde igen. Det må man tage hatten af for.
Han har ihvertfald skabt en original komedie, der simpelthen er skidesjov.

Grev Axel får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.