Grev Axel

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Søren Fauli
År: 2001
Genre: Komedie
Filmen kan bl.a. findes på: Filmstriben og Blockbuster

“De har skrævskudt Else!”

Grev Axel er en rablende komedie om dumme bønder, grusomme herrefolk, en liderlig ridefoged, og ikke mindst skønjomfru, Leonora Amalie (Analie, hvis det står til Axel…).

Bønder var noget man tømte sig i, og kvinder nogle man skrævskød, hvis de ikke knyttede sylten og makkede ret.

Filmen her er en bidende satirisk overhaling af en samfundsstruktur der var engang, hvor kvinder og mænd dæleme ikke var lige for Gud.

(heller ikke dengang…)

Søren Fauli har – hvis jeg skal sætte tingene lovlig meget på spidsen – lavet to gode ting i løbet af sine år som filminstruktør.
De er så til gengæld også helt forrygende.
De Skrigende Halse er en af de bedste danske film i historien – ihvertfald en af de sjoveste. Det er måske medvirkende til at denne her er så overset.

Den gode Grev Bøf, eller var det Grev Bolle  hæver sig markant over de fleste andre danske komedier fra begyndelsen af 00’erne. Der kom den ene elendige film efter den anden, men skæve komedier som denne og den herlige Fukssvansen reddede æren for os alle.
Ellers havde det da været ubærligt…
Manuskriptet er signeret af ingen ringere end Anders Thomas Jensen (hvem ellers?!), så derfor er der kvalitet på drengsen.

Peter Frödin spiller den lidt usympatiske, men godhjertede svindler, Axel, der rager uklar med sine venner, og må flygte fra en rasende hob af landsbybeboere, der ved et tilfælde har kaldt hans bullshit.
Han finder en opsadlet hest i skoven – mens ejeren bader i skovsøen. Han snupper den, og finder spændende ting i saddeltaskerne.
Det ene tager det andet, og pludselig har han bildt alle ind, at han er arvingen til godset, Læsnæsholm, Grev Richard.
Alle bliver overrasket over hvor god og menneskelig han er, idet den afdøde greve var en led og modbydelig satan.
Ingen har nogensinde set Richard, så det er en smal sag for Axel, at bilde de enfoldige mennesker på egnen ind, at han er den hjemvendte arving.

Hvad der herefter følger vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige så meget, at filmen indeholder nogle grotesk morsomme scener, der bliver leveret af nogle af Danmarks dygtigste skuespillere.

Fremhæves skal Thomas Bo Larsen, der står for filmhistoriens mest skvattede forsøg på en undskyldning, og som stikker sin diller i stort set alt levende. Sofie Gråbøl stråler som Leonora Amalie – skønjomfruen, der sådan håber hendes lykke er gjort. Ole Thestrup har sin signaturrolle, som storbraldrende tågehorn. En rolle kun han kan spille!

Henning Jensen som den arrogante og mistænksomme provst, skal også have ros. Sikke da et røvhul hans karakter er.

“Jeg skal få dig til at elske en ordentlig endefuld”

Stærkest står dog – nyligt afdøde – Jens Arentzen, der er uovertruffen som den ondskabsfulde (retmæssige) arving til Læsnæsholm, Grev Richard.

En virkelig led satan, der ikke går af vejen for at skrævskyde sine bønder, bestige alt og alle, og føre sig frem som bedre end alle andre.

Han er en meget karikeret skurk, men Jens Arentzen er så dygtig en skuespiller, at Richard alligevel er både troværdig og hylende morsom. Han rammer det komiske, ligesom han rammer sine bønder; lige i røven. Samtidig fornemmer man hele tiden den ondskab, der klæber til karakteren – hånd i hånd med det urkomiske, der flere gange sender mig i gulvet af grin.

Det kræver de bedste skuespillere, at fremmane disse to sider så autentisk.

Vi runder af

Vi er tilbage til en tid, hvor man enten var en møgneskidt og snotdum bonde, eller en del af det finere selskab: Herrefolk, adelige og kirkens stolte vogtere.
En herlig og hylemorsom karikatur på 1700-tallets Danmark, og en særdeles grum hudflettelse af forkyndelsen af det kristne budskab.
Vi kommer vel alle i helvede, så fuck it. Provsten må kigge langt efter de 67 procents kirkeskat – 67 procent for INGENTING er vel også kun rimeligt?
Vor herre til træhest!!
Søren Fauli fortjener især ros for at turde te sig tosset, hvor andre nok ville holde igen. Det må man tage hatten af for.
Han har ihvertfald skabt en original komedie, der simpelthen er skidesjov.

Grev Axel får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Jurassic Park

Nicolai har denne gang anmeldt Steven Spielbergs uddødlige klassiker, Jurassic Park og den holder fortsat virkelig smukt og har bestemt ikke tabt noget glans, siden den udkom for 31 år siden

Keanu Reeves’ Fem Bedste Roller

En ydmyg verdensstjerne runder et meget skarpt hjørne og derfor skal hans fejres med en liste som hylder hans største bedrifter på det store lærred.
René Buchtrup giver her et bud på Keanu Reeves allerbedste roller på film.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Fall Guy

Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage og denne gang ser René nærmere på actionkomedien, The Fall Guy, med altid seværdige Ryan Gosling og Emma Blunt i hovedrollerne!

Alien: Romulus

Den nye Alien-film, Romulus, låner fra sine forbilleder, men er alligevel sin egen.
Den er skabt til at ses i biografen, hvor “ingen kan høre dig skrige”…
René Buchtrup anmelder ret så begejstret Alien: Romulus.

Begærets Dunkle Mål

Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Chinatown

“Forget Jake. It’s Chinatown”.
René anmelder klassikeren fra 1974 på ultra 4k blu-ray. Og sørme om den ikke står knivskarpere end nogensinde før! Se hele anmeldelsen, fra YouTube, lige her:

Trap

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her:

Personal Best

I disse OL-dage, har Nicolai simpelthen anmeldt en film om både olympisk sport, om at kvalificere sig til OL og om konkurrere mod venner, der også vil kvalificere sig til OL.

Personal Best, er en særlig film, fordi den både tager sin sport virkelig seriøst og formår at fortælle et rørende og komplekst karakterdrama, mellem det, som er omtrent lige så spændende at være vidne til.