Selvom pointerne ofte bliver skåret ud i pap, og overraskelserne fra Östlunds tidligere film mangler, er Cannes-vinderen Triangle Of Sadness stadig suverænt underholdende fra start til slut.
Ole Bornedal har skabt et rørende krigsdrama, om det fejlagtige bombardement af Den Franske Skole i 1945, hvor børn og voksne mistede livet.
Selvom vi får mange tårer og en hulens masse violin, kammer det aldrig over i overdrevent sødsuppe.
Nicolai har denne gang anmeldt den yderst imødesete James Bond-film “No Time To Die” og hans anmeldelse vidner om, at der afgjort er tale om en af de bedste Bond-film hidtil og en værdig afslutning på Daniel Craigs James Bond.
Denis Villeneuve formår ikke at skabe en episk og magiske filmoplevelse, men imponerer stadig med en billedside, som får andre blockbustere til at blegne.
For selvom Dune klarer skærene, er den ikke blevet til det mesterværk, man kunne have håbet på.
Selvom den nye Candyman står i skyggen af sin snart 30 år gamle storebror, leverer den stadig interessant samfundskritik, tør humor og modbydelig, slasher vold, der ikke er til at stå for.
Birthe Neumann, er i rollen som Karen Blixen, i en liga for sig. Bille August’ drama, om forfatterikonet, kommer sikkert i mål, og sætter interessante spørgsmål, om hvor langt man er villig til at gå for kunstens skyld.
Rå, cool og gritty hævnfilm, udvikler sig overraskende til spændende kupfilm undervejs, og makkerparret Guy Ritchie & Jason Statham er lige hvad de danske biografer har brug for!
