No Time To Die

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: No Time To Die

Instruktør: Cary Joji Fukunaga

År: 2021

Genre: Actionfilm

Biografpremiere: d. 30/9. 2021.

Få film i disse tider, har været så længe ventet som No Time To Die og ligeledes noget nær få film i disse tider, har udskiftet så mange premieredatoer som No Time To Die.

Da man/jeg, endelig så at dén nu faktisk havde en definitiv premieredato og at verdenssituationen nu var nået til det punkt, at det faktisk var muligt at se den nye Bond-film på et stort lærred. Ja, så var der på alle måder tale om en stor lykke og glæde.

No Time To Die, er nemlig en ganske særlig Bond-film. Ikke alene er det dén 25. af slagsen, det er ligeledes den uigenkaldeligt sidste som Daniel Craig har godtaget at medvirke i.

Dermed, er der på alle måder også tale om en film som tilnærmelsesvis er nødsaget til at være det største og mest mulige festfyrværkeri af en Bond-film, som rammer fuld plade og som på bedst mulige måde, binder samtlige tråde sammen, der startede med Casino Royale og som nu stopper her.

Filmen har været igennem mange forskellige valg af instruktører og på et tidspunkt var der planer om at Danny Boyle (manden bag Slumdog Millionarie og Trainspotting), skulle styre slagets gang.

I stedet blev det dog Cary Joji Fukunaga som skulle instruere og med sig som manuskriptforfattere, er der Robert Wade & Neal Purvis (der også har skrevet de andre Bond-film med Daniel Craig) og ligeledes Phoebe Waller-Bridge har været medforfatter på manuskriptet, for lige at give filmen et lille ekstra krydderi.

Og for at sige det mildt, så er de alle sammen lykkedes med missionen om en værdig afslutning med Daniel Craigs James Bond.

Når det kommer til at forklare hvad filmen egentlig går ud på og hvilken mission James Bond nu står over for, så er det her vigtigt at være varsom, da No Time To Die, på alle måder er en film og dernæst film-oplevelse, hvor det er bedst at vide så lidt som overhovedet muligt.

Hvad der dog kan forklares, er at James Bond (efter hændelserne i Spectre), nu har vendt agent-tilværelsen ryggen og nu nyder noget alene tid med Madelaine, men naturligvis sker der pludseligt noget og så må James Bond op mod en meget farlig mand der er i besiddelse af noget meget farlig teknologi der kan store dødsfald rundt om i hele verden.

Dette er den kortest-mulige forklaring af plottet til No Time To Die.

Hvad der dog i stedet kan forklares, er alt det som Cary Joji Fukunaga, tilføjer Bond-universet.

Fordi det han lige netop formår at gøre med hans instruktion, er lige netop at forene alt den råhed der var i Casino Royale, alt den emotionelle nerve der var i Skyfall og alt den følelse af ren action-eventyr i Spectre, i én film.

Samtidig med dette, formår de 3 manuskriptforfattere også at skrive en af de afgjort bedste og mest komplekse Bond-eventyrer hidtil!

Både fordi, den lige netop samler samtlige tråde op for de 4 forgangne film, men ligeledes fordi filmens historie på alle måder fungerer som en blomst, da den i løbet af filmens 165 minutter, blot vokser sig større og større, i forhold til lag, dybde og små detaljer, som til sidst samler sig sammen til noget virkelig ekstraordinært.

Udover alt dette, så kan Daniel Craig, på alle måder godt være stolt af hans sidste præstation som James Bond!
Og dette er på alle måder fordi, at alt det som Daniel Craig har vist, givet og spillet i rollen som James Bond, kommer frem her, samtidig med at der her også er noget stort på spil for James Bond, hvilket blot er med til at give præstationen endnu mere nerve og pondus!

Udover Daniel Craig, yder Léa Seydoux (som er dén første Bond-kvinde i 58 år, der har været med i 2 film i træk), afgjort dén bedste præstation som nogen Bond-kvinde (udover Judi Dench) har givet overhovedet!
Og dette er lige netop fordi, at i rollen som Madelaine, får Léa Seydoux lige netop mulighed for at yde en præstation med en større følsomhed, en større nerve og en større overordnet dybde end hvad der ellers er tilfældet med de fleste Bond-kvinder.

Lashana Lynch er også værd at nævne i rollen som den nye agent der kommer på banen i filmen. Dette er særligt fordi, at hun afgjort er sej og troværdig i rollen og ligeså giver noget perfekt modspil til Daniel Craig.

Rami Malek bør også fremhæves i rollen som skurken Safin, fordi hans præstation er gennemført diabolsk fra start til slut, samtidig med at han virkelig virker til at nyde rollen, hvilket blot gør ham endnu ondere og dermed bedre at være vidne til.

Rent film-teknisk, så skaber svenske Linus Sandgren, nogle fantastiske billeder og frames med sit kamera, samtidig med at han også giver filmen noget uforudsigelighed i dens actionscener, da dens fokus altid er på James Bond og da faren er over alt, hvilket også kun er med til at give filmen noget ekstra spænding.

Den legendariske film-komponist Hans Zimmer, bør og skal også fremhæves, fordi han virkelig er gået helhjertet til rollen som komponist til en Bond-film og dermed, på alle måder har skabt noget underlægningsmusik der både giver de intense actionscener, endnu mere intensitet og dernæst de mere stille øjeblikke, endnu mere emotionel kraft og nerve.

Og alt i alt, ja, så er No Time To Die dén bedste Bond-film siden Skyfall og muligvis en kandidat til en top-5. over Bond-film helt overordnet, fordi den virkelig er så helstøbt, samtidig med at den også har så mange lag, som formår at både gør den til en ekstraordinær Bond-film og dernæst en ekstraordinær actionfilm!

No Time To Die får 6/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder