No Time To Die

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: No Time To Die

Instruktør: Cary Joji Fukunaga

År: 2021

Genre: Actionfilm

Biografpremiere: d. 30/9. 2021.

Få film i disse tider, har været så længe ventet som No Time To Die og ligeledes noget nær få film i disse tider, har udskiftet så mange premieredatoer som No Time To Die.

Da man/jeg, endelig så at dén nu faktisk havde en definitiv premieredato og at verdenssituationen nu var nået til det punkt, at det faktisk var muligt at se den nye Bond-film på et stort lærred. Ja, så var der på alle måder tale om en stor lykke og glæde.

No Time To Die, er nemlig en ganske særlig Bond-film. Ikke alene er det dén 25. af slagsen, det er ligeledes den uigenkaldeligt sidste som Daniel Craig har godtaget at medvirke i.

Dermed, er der på alle måder også tale om en film som tilnærmelsesvis er nødsaget til at være det største og mest mulige festfyrværkeri af en Bond-film, som rammer fuld plade og som på bedst mulige måde, binder samtlige tråde sammen, der startede med Casino Royale og som nu stopper her.

Filmen har været igennem mange forskellige valg af instruktører og på et tidspunkt var der planer om at Danny Boyle (manden bag Slumdog Millionarie og Trainspotting), skulle styre slagets gang.

I stedet blev det dog Cary Joji Fukunaga som skulle instruere og med sig som manuskriptforfattere, er der Robert Wade & Neal Purvis (der også har skrevet de andre Bond-film med Daniel Craig) og ligeledes Phoebe Waller-Bridge har været medforfatter på manuskriptet, for lige at give filmen et lille ekstra krydderi.

Og for at sige det mildt, så er de alle sammen lykkedes med missionen om en værdig afslutning med Daniel Craigs James Bond.

Når det kommer til at forklare hvad filmen egentlig går ud på og hvilken mission James Bond nu står over for, så er det her vigtigt at være varsom, da No Time To Die, på alle måder er en film og dernæst film-oplevelse, hvor det er bedst at vide så lidt som overhovedet muligt.

Hvad der dog kan forklares, er at James Bond (efter hændelserne i Spectre), nu har vendt agent-tilværelsen ryggen og nu nyder noget alene tid med Madelaine, men naturligvis sker der pludseligt noget og så må James Bond op mod en meget farlig mand der er i besiddelse af noget meget farlig teknologi der kan store dødsfald rundt om i hele verden.

Dette er den kortest-mulige forklaring af plottet til No Time To Die.

Hvad der dog i stedet kan forklares, er alt det som Cary Joji Fukunaga, tilføjer Bond-universet.

Fordi det han lige netop formår at gøre med hans instruktion, er lige netop at forene alt den råhed der var i Casino Royale, alt den emotionelle nerve der var i Skyfall og alt den følelse af ren action-eventyr i Spectre, i én film.

Samtidig med dette, formår de 3 manuskriptforfattere også at skrive en af de afgjort bedste og mest komplekse Bond-eventyrer hidtil!

Både fordi, den lige netop samler samtlige tråde op for de 4 forgangne film, men ligeledes fordi filmens historie på alle måder fungerer som en blomst, da den i løbet af filmens 165 minutter, blot vokser sig større og større, i forhold til lag, dybde og små detaljer, som til sidst samler sig sammen til noget virkelig ekstraordinært.

Udover alt dette, så kan Daniel Craig, på alle måder godt være stolt af hans sidste præstation som James Bond!
Og dette er på alle måder fordi, at alt det som Daniel Craig har vist, givet og spillet i rollen som James Bond, kommer frem her, samtidig med at der her også er noget stort på spil for James Bond, hvilket blot er med til at give præstationen endnu mere nerve og pondus!

Udover Daniel Craig, yder Léa Seydoux (som er dén første Bond-kvinde i 58 år, der har været med i 2 film i træk), afgjort dén bedste præstation som nogen Bond-kvinde (udover Judi Dench) har givet overhovedet!
Og dette er lige netop fordi, at i rollen som Madelaine, får Léa Seydoux lige netop mulighed for at yde en præstation med en større følsomhed, en større nerve og en større overordnet dybde end hvad der ellers er tilfældet med de fleste Bond-kvinder.

Lashana Lynch er også værd at nævne i rollen som den nye agent der kommer på banen i filmen. Dette er særligt fordi, at hun afgjort er sej og troværdig i rollen og ligeså giver noget perfekt modspil til Daniel Craig.

Rami Malek bør også fremhæves i rollen som skurken Safin, fordi hans præstation er gennemført diabolsk fra start til slut, samtidig med at han virkelig virker til at nyde rollen, hvilket blot gør ham endnu ondere og dermed bedre at være vidne til.

Rent film-teknisk, så skaber svenske Linus Sandgren, nogle fantastiske billeder og frames med sit kamera, samtidig med at han også giver filmen noget uforudsigelighed i dens actionscener, da dens fokus altid er på James Bond og da faren er over alt, hvilket også kun er med til at give filmen noget ekstra spænding.

Den legendariske film-komponist Hans Zimmer, bør og skal også fremhæves, fordi han virkelig er gået helhjertet til rollen som komponist til en Bond-film og dermed, på alle måder har skabt noget underlægningsmusik der både giver de intense actionscener, endnu mere intensitet og dernæst de mere stille øjeblikke, endnu mere emotionel kraft og nerve.

Og alt i alt, ja, så er No Time To Die dén bedste Bond-film siden Skyfall og muligvis en kandidat til en top-5. over Bond-film helt overordnet, fordi den virkelig er så helstøbt, samtidig med at den også har så mange lag, som formår at både gør den til en ekstraordinær Bond-film og dernæst en ekstraordinær actionfilm!

No Time To Die får 6/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!