Wrath Of Man

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Wrath Of Man. Instruktør: Guy Ritchie. År: 2021. Genre: Action/Thriller. Kan bl.a. streames på Blockbuster

Biografernes længe ventede genåbning d. 6. maj (efter fem måneders corona-nedlukning), skriger på en tinitus-film, som får mig til at forlade salen vind og skæv, med et tilfreds og fjoget smil på mine læber. Men, nej, ingen fejring med øgle-smadrer-abe-smadder-action, ala Godzilla vs. Kong (Danske biografer vs. Warners Bros: lang historie) Så i stedet må drengerøvene nøjes den nye actionfilm fra selveste Guy Ritchie.

Men er det så at nøjes? At se Jason Staham, verdens mest gravalvorlige, sorthumoristiske og intense britte, dele bøllebank ud til alle, og jeg mener ALLE, der krydser hans vej? Svaret er selvfølgelig nej.

Madonnas eksmand, altså ham, der for mange år siden kreerede de voldfede gabflabsperler Lock, Stock And Two Smoking Barrels (1998) og Snatch (2000), står også bag de mere polerede, men underholdende Sherlock-film. Han vendte overraskende positivt tilbage for to år siden med The Gentlemen,- en engelsk produktion, som var et dejligt ekko af fortidens sprudlende værker.

Sidste gang Statham og Ricthies arbejdede sammen, var i Revolver fra 2005. Den er ikke værd at skrive om. Det er deres nye samarbejde til gengæld. Ritchie er kendt som en instruktør, hvis varemærker tæller hurtig og cool klipning, samt tør, flabet, britisk humor. Der er ikke meget af dette i Wrath Of Man. Men resultatet holder heldigvis hundrede alligevel.

Statham spiller Patrick Hill (eller bare H) der bliver ansat som sikkerhedsvagt på et pengetransportfirma. Kort sagt, et arbejde, hvor han skal køre rundt med andre folks penge i et topsikret køretøj. På hans første prøvetur, går det galt og hvor Bullet (Holt McCallany), ham der har oplært ham, bliver taget som gidsel. H overrasker dem alle ved at dræbe samtlige røvere, og redde Bullet. Alle i firmaet er målløse og overraskede over deres nyansattes heltemod.

Det er vi som publikum ikke. Vi ved at H er ude på noget…

Lige så stille udvikler Wrath Of Man sig fra en intens og spændende hævn-thriller, til en Heat-inspireret kupfilm, hvor vi også følger forbryderne, som forbereder sig til det store kup. Ikke kronologisk får Ritchie lagt brikkerne i sit store noir-puslespil, og som en slags hyldest, til blandt andet Charles Bronsons Death Wish-serie (den første er fra 74′), smager det af iskolde og hardcore b-film fra 70’erne, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem.

Vi bliver også senere i filmen klogere på H’s motiver og hvorfor han er så god til at dræbe. Dette er én af Stathams bedste roller i mange år, og selvom han er skaldet og vred actionbøf som vi kender ham, viser han i Wrath Of Man også andre sider af talentet. Overraskende emotionelt og rørende bliver det, da vi finder ud af hvorfor H’s vil have iskold hævn.

Ikke at Guy Ritchies nye film er fuld af overraskelser, men alligevel har vi med at gøre en så bundsolid produktionen, hvor det hele går op i en højere enhed. Alene startscenen (et transportkøretøj bliver røvet) er en teknisk og medrivende bedrift, som giver svedige håndflader. Den rå billedside, bliver understøttet sublimt af Chris Bensteads tunge og melankolske lydside, hvor cello og bas, forstærker helhedsindtrykket.

Wrath Of Man er topunderholdende spændingsfilm, som giver lyst til mere rå og gritty action fra makkerparret Ritchie & Statham. Selvom vi ikke kan se vulgært gigantiske monstre smadre hinanden i de danske biografer for tiden, er alt glemt, når man har set denne stilsikre tinitus-bombe, som giver drengerøvene lige hvad de har brug.

Wrath Of Man får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.