Wrath Of Man

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Wrath Of Man. Instruktør: Guy Ritchie. År: 2021. Genre: Action/Thriller. Kan bl.a. streames på Blockbuster

Biografernes længe ventede genåbning d. 6. maj (efter fem måneders corona-nedlukning), skriger på en tinitus-film, som får mig til at forlade salen vind og skæv, med et tilfreds og fjoget smil på mine læber. Men, nej, ingen fejring med øgle-smadrer-abe-smadder-action, ala Godzilla vs. Kong (Danske biografer vs. Warners Bros: lang historie) Så i stedet må drengerøvene nøjes den nye actionfilm fra selveste Guy Ritchie.

Men er det så at nøjes? At se Jason Staham, verdens mest gravalvorlige, sorthumoristiske og intense britte, dele bøllebank ud til alle, og jeg mener ALLE, der krydser hans vej? Svaret er selvfølgelig nej.

Madonnas eksmand, altså ham, der for mange år siden kreerede de voldfede gabflabsperler Lock, Stock And Two Smoking Barrels (1998) og Snatch (2000), står også bag de mere polerede, men underholdende Sherlock-film. Han vendte overraskende positivt tilbage for to år siden med The Gentlemen,- en engelsk produktion, som var et dejligt ekko af fortidens sprudlende værker.

Sidste gang Statham og Ricthies arbejdede sammen, var i Revolver fra 2005. Den er ikke værd at skrive om. Det er deres nye samarbejde til gengæld. Ritchie er kendt som en instruktør, hvis varemærker tæller hurtig og cool klipning, samt tør, flabet, britisk humor. Der er ikke meget af dette i Wrath Of Man. Men resultatet holder heldigvis hundrede alligevel.

Statham spiller Patrick Hill (eller bare H) der bliver ansat som sikkerhedsvagt på et pengetransportfirma. Kort sagt, et arbejde, hvor han skal køre rundt med andre folks penge i et topsikret køretøj. På hans første prøvetur, går det galt og hvor Bullet (Holt McCallany), ham der har oplært ham, bliver taget som gidsel. H overrasker dem alle ved at dræbe samtlige røvere, og redde Bullet. Alle i firmaet er målløse og overraskede over deres nyansattes heltemod.

Det er vi som publikum ikke. Vi ved at H er ude på noget…

Lige så stille udvikler Wrath Of Man sig fra en intens og spændende hævn-thriller, til en Heat-inspireret kupfilm, hvor vi også følger forbryderne, som forbereder sig til det store kup. Ikke kronologisk får Ritchie lagt brikkerne i sit store noir-puslespil, og som en slags hyldest, til blandt andet Charles Bronsons Death Wish-serie (den første er fra 74′), smager det af iskolde og hardcore b-film fra 70’erne, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem.

Vi bliver også senere i filmen klogere på H’s motiver og hvorfor han er så god til at dræbe. Dette er én af Stathams bedste roller i mange år, og selvom han er skaldet og vred actionbøf som vi kender ham, viser han i Wrath Of Man også andre sider af talentet. Overraskende emotionelt og rørende bliver det, da vi finder ud af hvorfor H’s vil have iskold hævn.

Ikke at Guy Ritchies nye film er fuld af overraskelser, men alligevel har vi med at gøre en så bundsolid produktionen, hvor det hele går op i en højere enhed. Alene startscenen (et transportkøretøj bliver røvet) er en teknisk og medrivende bedrift, som giver svedige håndflader. Den rå billedside, bliver understøttet sublimt af Chris Bensteads tunge og melankolske lydside, hvor cello og bas, forstærker helhedsindtrykket.

Wrath Of Man er topunderholdende spændingsfilm, som giver lyst til mere rå og gritty action fra makkerparret Ritchie & Statham. Selvom vi ikke kan se vulgært gigantiske monstre smadre hinanden i de danske biografer for tiden, er alt glemt, når man har set denne stilsikre tinitus-bombe, som giver drengerøvene lige hvad de har brug.

Wrath Of Man får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.