Wrath Of Man

René

René

Originaltitel: Wrath Of Man. Instruktør: Guy Ritchie. År: 2021. Genre: Action/Thriller. Kan bl.a. streames på Blockbuster

Biografernes længe ventede genåbning d. 6. maj (efter fem måneders corona-nedlukning), skriger på en tinitus-film, som får mig til at forlade salen vind og skæv, med et tilfreds og fjoget smil på mine læber. Men, nej, ingen fejring med øgle-smadrer-abe-smadder-action, ala Godzilla vs. Kong (Danske biografer vs. Warners Bros: lang historie) Så i stedet må drengerøvene nøjes den nye actionfilm fra selveste Guy Ritchie.

Men er det så at nøjes? At se Jason Staham, verdens mest gravalvorlige, sorthumoristiske og intense britte, dele bøllebank ud til alle, og jeg mener ALLE, der krydser hans vej? Svaret er selvfølgelig nej.

Madonnas eksmand, altså ham, der for mange år siden kreerede de voldfede gabflabsperler Lock, Stock And Two Smoking Barrels (1998) og Snatch (2000), står også bag de mere polerede, men underholdende Sherlock-film. Han vendte overraskende positivt tilbage for to år siden med The Gentlemen,- en engelsk produktion, som var et dejligt ekko af fortidens sprudlende værker.

Sidste gang Statham og Ricthies arbejdede sammen, var i Revolver fra 2005. Den er ikke værd at skrive om. Det er deres nye samarbejde til gengæld. Ritchie er kendt som en instruktør, hvis varemærker tæller hurtig og cool klipning, samt tør, flabet, britisk humor. Der er ikke meget af dette i Wrath Of Man. Men resultatet holder heldigvis hundrede alligevel.

Statham spiller Patrick Hill (eller bare H) der bliver ansat som sikkerhedsvagt på et pengetransportfirma. Kort sagt, et arbejde, hvor han skal køre rundt med andre folks penge i et topsikret køretøj. På hans første prøvetur, går det galt og hvor Bullet (Holt McCallany), ham der har oplært ham, bliver taget som gidsel. H overrasker dem alle ved at dræbe samtlige røvere, og redde Bullet. Alle i firmaet er målløse og overraskede over deres nyansattes heltemod.

Det er vi som publikum ikke. Vi ved at H er ude på noget…

Lige så stille udvikler Wrath Of Man sig fra en intens og spændende hævn-thriller, til en Heat-inspireret kupfilm, hvor vi også følger forbryderne, som forbereder sig til det store kup. Ikke kronologisk får Ritchie lagt brikkerne i sit store noir-puslespil, og som en slags hyldest, til blandt andet Charles Bronsons Death Wish-serie (den første er fra 74′), smager det af iskolde og hardcore b-film fra 70’erne, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem.

Vi bliver også senere i filmen klogere på H’s motiver og hvorfor han er så god til at dræbe. Dette er én af Stathams bedste roller i mange år, og selvom han er skaldet og vred actionbøf som vi kender ham, viser han i Wrath Of Man også andre sider af talentet. Overraskende emotionelt og rørende bliver det, da vi finder ud af hvorfor H’s vil have iskold hævn.

Ikke at Guy Ritchies nye film er fuld af overraskelser, men alligevel har vi med at gøre en så bundsolid produktionen, hvor det hele går op i en højere enhed. Alene startscenen (et transportkøretøj bliver røvet) er en teknisk og medrivende bedrift, som giver svedige håndflader. Den rå billedside, bliver understøttet sublimt af Chris Bensteads tunge og melankolske lydside, hvor cello og bas, forstærker helhedsindtrykket.

Wrath Of Man er topunderholdende spændingsfilm, som giver lyst til mere rå og gritty action fra makkerparret Ritchie & Statham. Selvom vi ikke kan se vulgært gigantiske monstre smadre hinanden i de danske biografer for tiden, er alt glemt, når man har set denne stilsikre tinitus-bombe, som giver drengerøvene lige hvad de har brug.

Wrath Of Man får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…