Nicolai har denne gang anmeldt filmatiseringen af teaterstykket, Toves Værelse, om et frokostselskab som ender helt galt og hvor fænomenalt skuespil og stærk intensitet, i den grad er i højsædet
Jennifer Lawrence og det unge talent, Andrew Barth Feldman, er uimodståelige som det meget umage makkerpar, i den nye komedie, No Hard Feelings, som René Buchtrup her anmelder.
Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film af den evigt finurlige Wes Anderson, som denne gang er filmen om Asteroid City.
Den er uhyre finurlige, den er uhyre spøjs og en virkelig stor og enorm morsom filmnydelse, for samtlige sanser.
Moviemaniacs nye skribent, Christoffer, anmelder Brian De Palmas gangsterfilm, Carlito’s Way, med Al Pacino i hovedrollen.
I anmeldelsen kan man blive klogere på, om han mener det er én af helt store amerikanske gangsterfilm eller ej.
Nicolai har denne gang anmeldt Disneyklassikeren over alle Disneyklassikere.. Nemlig historien om den lille dukkedreng der så gerne vil være en rigtig levende menneskedreng.
Pinocchio stråler fortsat ufatteligt smukt på den filmiske stjernehimmel og er ikke ældet spor siden den udkom for 83 år siden.
Den seneste Transformers finder en fin balance mellem seriøsitet og hyggeligt fjolleri.
Og selvom den ikke er så vellykket som Bumblebee fra 2018, er den stadig en buldrende og larmende biografbillet værd…
Nicolai har denne gang anmeldt film nr.2 i Spider-Man-Spider-Verse-sagaen, som så er Across The Spider-Verse.
Der er tale om en vild vild film, der både skaber nye tanker om hvad det egentlig vil sige at være Spider-Man og som er exceptionelt underholdende og et brag af en biografoplevelse!
Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk komedie om arrangerede ægteskaber. Den ikke helt så sjov som som den måske kunne være og har også lidt fokusproblemer, men er dog vildt sympatisk og hjertelig nok til at den sagtens kan fungere som sommerhygge i biffen.
Nicolai har denne gang anmeldt en film, som står blandt de største filmiske kunstværker i filmhistorien.
Nemlig Stanley Kubricks, Rumrejsen år 2001, som muligvis ikke er for alle og enhver, men som dog kan være noget af det bedste der er skabt af film, hvis man er modtagelig over for den.
Før havde Fast-filmene et glimt i øjet og et kækt smil på. Nu er smilet stivnet og alvoren har overtaget.
Det klæ’r bestemt ikke franchisen, som nu lever højt på grim CGI og gnavent mumleri fra Vin Diesel.
René Buchtrup anmelder Fast & Furious 10:
