Spider-Man: Across The Spider-Verse

Sony Pictures Entertainment
Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør:  Joaquim Dos Santos, Kemp Powers og Justin K. Thompson
År: 2023
Genre: Animationsfilm.
Biografpremiere: 01/06.
Kan bl.a. streames på Blockbuster

Der er visse superhelte som er større end andre og som er blevet til idoler for det som de måtte stå for.

Én af dem, er Spider-Man, hvor det der kendertegner Spider-Man, er at der er tale om et ganske normalt menneske der lige pludselig bliver superhelt og derfra både skal bekæmpe forbrydelser og ondskab i varieret grad, men samtidig holde begge ben solidt plantet i jorden.

Der er igennem de sidste 21 år lavet 10 forskellige Spider-Man-film til det store lærredet og den seneste og 10 af dem, er animationsfilmen Spider-Man: Across The Spider-Verse.

For uvidende, er der her tale om en 2’er til Spider-Man: Into The Spider-Verse fra 2018, som blev en verdens omspændende filmsucces, grundet dens særlige og enormt farverige animationsstil og hvordan den skildrede Spider-Man som helt, på en helt ny måde.

Det som Into The Spider-Verse, særligt gjorde anderledes, var at den ikke fulgte Peter Parker (fyren som normalt bliver til Spider-Man), men i stedet Miles Morales, som så blev oplært i at blive til og være Spider-Man, fra andre variationer af Spider-Man, som kom fra forskellige dimensioner og universer (heraf titlen Spider-Verse).

Across The Spider-Verse, fortsætter så denne historie og formår simpelthen igen at sætte en helt ny og hidtil uberørt brik i puslespillet om hvad/hvem Spider-Man, er.

Fordi, hvor Into The Spider-Verse, særligt handlede om hvordan man blev til Spider-Man, så handler Across The Spider-Verse, særligt om hvad det rent faktisk indebærer at være Spider-Man og hvorfor nogle bliver til Spider-Man.

Det er det tætteste jeg kan komme på forklaringen af historien til denne film, da der sker forholdsvis meget i dens varighed af 2½ time og fordi det ikke nødvendigvis er alt der skal forklares, for at få den bedst mulige biografoplevelse.

Men det som dog kan forklares er at, instruktørteamet (Joaquim Dos Santos, Kemp Powers og Justin K. Thompson) og de 3 manuskriptforfattere (Phil Lord, Christopher Miller og Dave Callaham), er enormt ambitiøse i det de vil.

For det første kan det siges, filmen som sådan har 2 Spider-Man-hovedpersoner, hvor den ene er Miles Morales og den anden er Gwen Stacey (som jo så er Spider-Woman), som begge mødte hinanden i den første Spider-Verse-film, og som nu mødes igen, men hvor der dog kommer tvivl om hvor god en idé det egentlig er, da de begge står vidt forskellige steder i livet (både som deres egne personer og deres Spider-Man- alter ego).

Yderligere er der naturligvis også en skurk (som i enhver superheltefilm) og her er der tale om Spots, hvor det der er med ham, er at der både er huller i ham og at han kan skabe huller og derfra springer fra sted til sted.

Det interessante ved Spots, er at han til at starte med, er lidt en skurk der er svær at tage seriøs, da Spots, primært kommer galt af sted, men da man lærer hvad Spots’ formål og plan er, bliver han lige pludselig en meget farlig skurk og dermed (synes jeg selv) en virkelig interessant skurk, i forhold til den udviklingen som Spots, gennemgår.

Men for at vende tilbage til instruktørerne og manuskriptforfatternes ambitioner, så synes jeg virkelig at Across The Spider-Verse, er en helt særlig størrelse inden for både Spider-Man-film og dernæst animationsfilm.

Fordi i de 3 andre Spider-Man-2’ere, der hidtil har været lavet (med 3 andre edderkoppemænd), der har de særligt handlet om at tage det ansvar på skuldrende, som de blev bekend med, da de blev til Spider-Man. Men her gås der et skridt dybere i hvorfor Spider-Man, kommer ud for de ting som alle variationer af superhelten kommer ud for og hvad konsekvenserne er for dette.

Dernæst er der også massevis af nye versioner af Spider-Man der kommer på spil her (og som ikke skal afsløres), men for mig var det dog særligt filmens meget komplekse fokus på hvad det indebærer at være superhelt, som gjorde Across The Spider-Verse, til en virkelig særlig film.

Rent animationsmæssigt, har jeg sjældent til aldrig oplevet noget lignende.  Udover at være ekstremt farverig, så fristes jeg næsten til at tro at samtlige animationsstile, som man kunne tænke sig, er til at få øje på i denne film og dette er både virkelig ambitiøst og samtidig ubeskriveligt imponerende, i forhold til hvor perfekt det er udført.

Samtidig kan det også siges a selvom Across The Spider-Verse, bestemt er en virkelig sjov film (det bliver sågar nævnt på et tidspunkt, at Spider-Man, skal være sjov), er den dog samtidig også dyb seriøs og den formår både at balancere perfekt mellem dette og ligeledes fint bygge bro mellem det morsomme og det dybt seriøse.

Det skal dog også påpeges, at Across The Spider-Verse, ikke har nogen slutning, da en ny film i denne animerede saga (kaldet Beyond The Spider-Verse), er planlagt til at udkomme engang til næste forår. Her kunne man jo så spørge om slutningen (som ikke skal afsløres), fungere?

Efter min mening, ja! Da den lige netop slutter på et enormt spændingsmoment og øjeblikkeligt giver én lyst til at se hvad der så måtte ske.

Og alt i alt, så synes jeg ærlig talt at Across The Spider-Verse, føles som lid af et filmisk nybrud, i forhold til hvordan den skildre superhelte og hvor vild den er i sin animation, samtidig med at den konstant er underholdende, vildt spændende, rigtig morsom og direkte hjerteskærende til tider.

Alt i alt, en fænomenal underholdningsfilm og afgjort et godt bud på dette års bedste animationsfilm.

Spider-Man: Across The Spider-Verse får 6 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.