No Hard Feelings

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: No Hard Feelings

Instruktør: Gene Stupnitsky

År: 2023

Genre: Komedie

Kan bl.a streames på Blockbuster

Filmen blev set i Bio City, Aarhus

Det lyder måske som et ufatteligt dumt spørgsmål, men formålet med en komedie er vel at den får én til at grine?

Svaret er vel indlysende: ja. En komedie er kort sagt en succes, hvis man griner og er underholdt, mens man ser den.

Jamen, så er den nye komedie med Oscar-vinderen, Jennifer Lawrence, No Hard Feelings, en vellykket komedie. Om så det er en film man hurtigt har rystet af sig allerede når man har forladt biografen.

J-Law, som hun bliver kaldt i Hollywood, spiller den 32-årige Uber-chauffør og bartender, Maddie, som bor i hendes mors hus i den lille badeby, Montauk, lidt uden for New York. Maddie er en sød, flot og charmerende, men ikke helt god med penge. Faktisk kan hun ikke betale hendes regninger, og hendes bil bliver fjernet. Farvel til Uber-penge, og snart farvel til hendes hus, som hun bestemt ikke vil af med.

Og hvad gør man så? Jo, når man er så desperat som Maddie, finder man en annonce i avisen, hvor man kan date en 19-årig fyr, og gøre ham moden og klar, inden han skal på college…

Ja, det lyder underligt og lidt småklamt, men det er værre endnu. For snart sidder Maddie i de et stort hus overfor et par curlingsforældre (spillet af Laura Benanti og Matthew Broderick), som vil give hende en bil, til gengæld for at hun dater deres generte søn. Altså, dater ham…hårdt! Sagt på et sprog, så det er til at forstå: hun skal prostituere sig, og gå i seng med en 19-årig, for at få fingrene i en brugt Buick!

Præmissen er…spændende, ja. Men også ret så underholdende. I 2023 skal man ikke tænke på hvis rollerne så var byttet om (hvis en ældre fyr skulle date en ung pige og tage hendes mødom, GISP efterfulgt af et stort ADR!!!) men heldigvis er det jo bare en grovkornet komedie, og hvis man accepterer spillereglerne den nu har sat op, så er det egentlig ret sjovt.

Instruktør Gene Stupnitsky, instruerede den udmærkede komedie, Good Boys, tilbage i 2019, som handlede om tre 12-årige drenge, der pjækker og ender i en masse uheldige situationer, med både stoffer og alkohol. En overgearet Superbad-light fortælling, som havde hjertet på rette sted, men som egentlig bare prøvede for meget på at være sjov.

Stupnitsky slipper en smule bedre afsted med No Hard Feelings.

For her er kaptajnen nemlig Jennifer Lawrence, som har vist sine funny-bones tidligere i Silver Linings Playbook, og Don’t Look Up. Nu går all in i den rendyrkede komediegenre, og det klæ’r hende virkelig. Flere af scenerne, hvor hun skal spille op til den introverte og usikre teenager, er Jennifer Lawrence bare en fest at iagttage, og det virker ligeså som om at hun bare nyder at slå sig løs, og lege vampet femme fatale.

Men hvis J-Law er kaptajnen i filmen, er den unge og ret så ukendte Andrew Barth Feldman i rollen som Percy, en form for styrmand. Han kan nemlig tage over, når Lawrence bliver for overgearet og kan supplerer med en form for genial underspillethed (findes det ord? Nu gør det!). Hans timing er genial, og den måde han på fjoget og kluntet vis afviser Maddie på, er flere gange lårklaskende sjovt. De er et umage makkerpar der i den grad klæder hinanden.

Modsætninger mødes og en masse uheldige og pinlige situationer opstår, til stor morskab for publikum. For vi skal se selvfølgelig opleve det umage par på slap line, hvor de hverken kan bunde eller svømme (vi fortsætter metaforerne med kaptajnen og styrmanden). Bl.a. bliver en sexet skinny-dipping svømmetur til et mareridtsscenarie, hvor Maddie må vise nogle vanvittige wrestlings-moves. Og selvfølgelig er sammensætningen med vermouth og ibuprofen en rigtig skidt ide, når en teenager, som aldrig drikker, giver den gas.

Filmen lever i det hele taget af disse over-the-top-scener, som på åndsvageste vis bliver limen i filmen, der holder det hele sammen. For det alvorlige i filmen, virker ikke helt så troværdigt, som den ellers gerne vil fremstå, og simpelthen en smule påduttet. Selvom Lawrence og Feldman gør hvad de kan og kæmper i filmens sidste del med de etiske spørgsmål, om at gøre det rigtige i sidste ende, er fundamentet lidt for tyndt til at kunne holde det. Det virker en smule påduttet og påklistret, og er ikke med til at skabe troværdighed for det univers, der nu er skabt.

No Hard Feelings er også en lille, forsigtig løftet pegepinger mod curlingforældre, som baner vejen for sin små puds, uden at tænke over de eventuelle konsekvenser det kan have for hverken deres børn og deres nærmeste.

Men filmen er i sidste ende blot en komedie, som gerne vil underholde og som indfrier alt dette med gode, akavede grin, med et uimodståeligt par i midten af herlighederne, man ikke kan andet end af falde for i sidste ende.

No Hard Feelings får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.