David Fincher´s sort/hvide film om det gamle hollywood er ren filmmagi.
Gary Oldman yder en af karrierens bedste præstationer, og scoret af Trent Reznor og Atticus Ross kandiderer til årets bedste.
Honest Thief er en omgang forudsigeligt nonsens, sovset ind i de værste krimi-klicheer. Samtidig er den bare god slå-hjernen-fra-underholdning. René er splittet i sin anmeldelse af filmen…
Strange Negotiations er en film om en hårdtarbejdende talentfuld musiker, om spiritualitet og religion, om at finde sig selv som menneske, og om at holde sammen på sit liv og sin familie.
His House skriver sig ind i stimen af gyserfilm, som har raceproblematikker på dagsordenen. Filmen starter stærkt ud, men ender desværre med at være en ret “middle of the road” haunted house-gyser.
The Third Day kan på det kraftigste anbefales, hvis man både vil underholdes og udfordres. Jeg kunne mærke, at jeg rettede mig op i sofaen og knugede puderne som serien skred frem, og det er trods alt ikke så tit det sker mere.
Humoristisk, alvorlig og flot krigsdrama, der snildt kan hamle op med Hollywood. Bare ærgerligt at det ikke føles så troværdigt i sidste ende.
Der går får meget “katten efter musen-jagt” i den, og man savner noget mere dybde, samt interaktion, mellem filmens karakterer. Men hvis man er fan af gysergenren, er der ingen grund til at gå udenom dette norske bud på en halloween-gyser.
Hvis instruktør Oz Rodriguez havde skelet lidt mere til forbillederne, som eksempelvis hit-serien Stranger Things gør det, og havde forkælet os med tyk 80’er æstetik, og røg fra vejdekslerne, kunne jeg muligvis have været helt begejstret.
Så hvis man kan lide et godt mysterium, og ikke har alt for sarte nerver, går man altså ikke galt i byen med Sergio G Sánchez´s flotte “storfilms-gyser” Marrowbone.
The Lodge er en slowburn psykologisk gyser, og den borer sig ind i psyken på alle involverede parter. Det er i psykens mulm og mørke, hvorfra “ondskaben” i filmen udspringer, og det er denne uforudsigelighed, som gør at filmen fungerer.
