Marrowbone

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Marrowbone 
Instruktør: Sergio G Sánchez
Produktionsår: 2017
Genre: Gys, drama
Set på: Netflix 

Marrowbone er nogle år gammel, men er netop landet på den danske Netflix, hvilket vi godt kan sætte pris på. Filmen er instrueret af den spanske instruktør Sergio G Sánchez, som ikke har noget videre stort instruktør-CV, men til gengæld har han skrevet den sublime spanske gyser, som herhjemme går under titlen Børnehjemmet. Det første jeg bed mærke i, efter at have trykket play, var, at der er noget storladent over Marrowbone. De flotte og stemningsfulde billeder, samt musikken, får en til at tænke klassisk storfilm. Der er selvfølgelig ikke tale om en ny Legendernes Tid, men derimod om et virkelig godt storslået gyser-drama.

Vi bliver i starten af filmen introduceret til familien Marrowbone, som består af en mor og hendes fire børn (tre drenge og en pige). De er netop flyttet tilbage til det samme pompøse og landlige hus, hvori moren tilsyneladende er vokset op. Her skal de starte på en frisk, efter de er flygtet fra en far, som langt fra er et af guds bedste børn. Kort tid efter familiens flyt dør deres mor, hvilket i den grad ryster børnene. Den ældste søn Jack, får derefter sine søskende til at sværge en fælles ed på, at de aldrig vil vige fra hinandens side. De skal være der for hinanden i tykt og tyndt. Dette bliver dog snart udfordret, da selvsamme Jack falder for den lokale pige Allie (en ny ven af dem alle), og da deres fælles frygt, faren, nærmer sig.

Marrowbone er selvsagt en gyser, og dette lægger den bestemt heller ikke skjul på. Der er dog ikke tale om en “jeg springer i fjæset på dig”-gyser, men noget meget mere subtilt og snigende. Faktisk vil jeg kalde Marrowbone for et godt gysende familiedrama, hvor man får rig mulighed for, at dykke ned i de enkelte karakterer og deres relationer. Også når det kommer til den lokale pige Allie, og hendes uvelkomne bejler, advokaten Porter. Man når, som filmen skrider frem, at fatte stor sympati for de “forældreløse” børn og deres livssituation, hvilket jo er et succesparameter for et godt drama.

Marrowbone er også et vaskeægte mysterium, da man aldrig helt hvad som foregår. Hvorfor tager Billy altid alene til byen, når der skal handles ind? Hvorfor er alle spejle i huset dækket til? Hvad er det som knirker og knager i krogene? I den henseende er Marrowbone helt klart i familie med film som førnævnte Børnehjemmet, og ikke mindst Alejandro Amenábar’s The Others.

Skuespillet skal også lige have et par ord med på vejen. Det fungerer til UG hele vejen rundt. Ikke mindst gør George Mackay (1917) det godt som den plagede ældste bror Jack, og Anya Taylor-Joy spiller sig lige ind i hjertet som Allie. Den midterste, og mere fandenivoldske bror, bliver spillet af Charlie Heaton, som vi kender fra Stranger Things. Også han leverer en fin præstation. 

Så hvis man kan lide et godt mysterium, og ikke har alt for sarte nerver, går man altså ikke galt i byen med Sergio G Sánchez´s flotte “storfilms-gyser” Marrowbone.                       

Marrowbone får 5/6 hamre
🔨🔨🔨🔨🔨           

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.