Erna I Krig

René

René

Originaltitel: Erna I Krig

Instruktør: Henrik Ruben Genz

År: 2020

Genre: krig/drama

Kan bl.a. streames på Blockbuster

Tyve minutter inde i det nye, danske krigsdrama, Erna I Krig, har Erna, spillet af Trine Dyrholm, byttet tøj med en desertør på en tysk kaserne. Hun fortæller ham at hun skal redde sin dumme søn, så han ikke skal i krig. Med uniformen på og håret gemt af vejen, hedder hun nu Julius Rasmussen.

Alt dette er ment i kærlighed. Hun elsker sin lettere retarderede søn, Kalle (Sylvester Byder) over alt på jorden og vil gå hele vejen for at redde ham fra krigens rædsler.

Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Erlings Jepsens bog af samme navn, fortæller historien om to sønderjyder, der sammen med 30.000 andre, blev tvunget til at kæmpe for Tyskland i 1. verdenskrig i 1918. Selvom deres modersmål er dansk, må de i stedet forsvare “de fæle tyskere” i en krig de ikke har bedt om.

Erna, som drømmer om penge til en smørrebrødsbutik, bliver i den absurde situation, tvunget til at handle hurtigt og laver en aftale med den lokale landbetjent, Meier (spillet af Ulrich Thomsen) der vil dække over Kalle og Julius/Erna, hvis hun til gengæld vil gifte sig med ham efter krigen. Men hvem vil ikke have en kvinde i sit liv, som er definitionen på den ultimative curlingmor, der samtidig laver egnens bedste kålpølser.

Jo, præmissen i det danske krigsdrama er næsten hysterisk absurd. Det er Genz udmærket godt klar over. Han ved godt det hele er langt ude, at sende en kvinde i krig for at redde hendes eneste søn.

Hans bonderøvswestern, Frygtelig Lykkelig, står nu stadig stærkest i hans bagkatalog. Det tætteste man i Danmark kunne komme på en voldelig, sort komedie, som skreg af Cohen’ske dimensioner. Den gik hele vejen, med nerve og sjæl. Og absurdheden gav absolut mening der.

Erna I Krig går desværre ikke hele vejen, og troværdigeheden sættes flere gange på prøve. Eksempelvis er det yderst mærkværdigt, at den kære Erna blot kan spankulere i krig, uden at nogen opdager, at hun rent faktisk er en kvinde. Noget andet er, at altid gode Ulrich Thomsens karakter, Meier, tager nogle underlige og utroværdige valg i løbet af filmen, så man publikum ender med at blive irriteret. Uden at afsløre det store, så viser han både brutalitet, men også skrøbelighed. En skrøbelighed der på en eller anden måde, føles tvivlsom i sidste ende.

Men selvom krigsdramaet føles som noget rod en gang imellem, så er samtidig en perfekt film til kønsdebatten her i 2020. Her sparker de handlekraftige heltinder for alvor døren ind. For de kan og vil selv. Det er én af filmens stærke temaer, som handler om at turde i en mandsdomineret verden. Hvis noget skal gøres skal man jo gøre tingene selv.

Dyrholm beviser endnu engang, at hun er Danmarks bedste skuespillerinde. Hun ER en kvinde i krig. Man betvivler ikke dette et sekund, da hun ejer den rolle som handlekraftige Erna med hjerte og sjæl.

Det unge talent, Sylvester Byder, er næsten lige så imponerende som den naive og halvdumme søn, der prøver at stå på egne ben.

Og så er der vores allesammens Palle fra Krøniken (Anders W. Berthelsen) som også her spiller følsom, men i mindre irriterende grad, end vi normalt er vant til at se ham. I Erna… har han endelig fundet en interessant karakter, som rummer slagkraftighed og styrke, så man ikke kan andet end synes om ham. Hans smed-fra-Bogense-karakter, er i sammenspil med Dyrholm og Byder et fremragende trekløver man har lyst til at følge til den bitre ende i skyttegravene.

Genz har kreeret et lettere humoristisk, ret så alvorligt og flot krigsdrama, der snildt kan hamle op med de store krigsfilm fra Hollywood, både når det gælder en spændende indgangsvinkel på en historie, glimrende skuespil og flotte billeder og effekter.

Bare ærgerligt at det hele suppedasen bare ikke ikke føles så troværdigt i sidste ende.

Erna I Krig får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.