Honest Thief

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Honest Thief. Instruktør: Mark Williams. År: 2020. Genre: Action, drama, thriller. Kan bl.a. streames på Blockbuster.

Denne anmeldelse er et uddrag af en diskussion mellem to sider af Renés hjerne, som sammen skal finde en fælles karakter til Liam Neeson-filmen, Honest Thief.

På den ene side har vi filmsnobben og kritikeren, ikke kan fordrage samlebåndsproduktioner, men til gengæld elsker film der siger noget om samfund, identitet og som batter af æstetik. På den anden side har vi den den primitive filmtosse, der simpelthen ikke kan få nok af larm, eksplosioner og som klapper i sine hænder af actionhelte med cheasy one-liners og store bøffer.

Snobben: Skal vi ikke bare droppe denne latterlige samtale, kære primitive ven og hurtige blive enige om at denne ligegyldige film maksimalt skal have to hamre? Den tilføjer INTET nyt overhovedet til actionthrillergenren og er forudsigelig som en prædiken i kirken juleaften.

Tossen: Vent, hvad? Nej, slet ikke, min filmkrævende ven. 67-årige Liam Nesson deler bøllebank ud i Honest Thief, og alene derfor skal vi meget højere op! Han er manden man bare ikke fucker med!

Snobben: Tsk tsk, det må du lige forklare noget nærmere. Bevares, det var da sjovt i 2008 med Taken. Men helt ærligt, siden har man jo nærmest glemt at manden engang var en respektabel skuespiller. Nu er han jo bare en ligegyldig actionbøf!

Tossen: Du må da give mig ret i at historien om den tidligere soldat, der røver banker, men som gerne vil overgive sig og aflevere de 9 millioner han har stjålet fra FBI, er bundsolid underholdning. Det er saftsuseme spændende, da han må kæmpe mod to korrupte FBI-agenter (Jai Courtney og Anthony Ramos), der prøver at tage pengene selv og hænge ham op på mordet på en tredje FBI-agent (Robert Patrick).

Snobben: Spændende? Jeg tror ikke vi har set den samme film! Hvis der er noget der trækker en smule op, så er det søde sammenspil mellem de to forelskede turtelduer Annie (Kate Walsh) og Tom (Neeson). Men som en film, der gerne vil fremstå nervepirrende, så er der ligeså meget udsving på spændingskurven i Honest Thief, som med to timer i selskab med Mylle på Giro 413. Det kan de aldrende lovebirds ikke gøre noget ved. De ender som endimensionelle karakterer i forudsigelig omgang nonsens, sovset ind i de værste krimi-klicheer man overhovedet kunne forestille sig . De kan ikke redde denne forudsigelige suppedas, og…..

Tossen: Okay, Honest Thief opfinder måske ikke den dybe tallerken. Men som du selv er inde på, virker romancen mellem Annie og Tom da troværdig. Og så er det da, næsten hyggeligt, med en samvittighedsfuld bankrøver, som stjæler penge, for at hævne sin gamle far, som fik frarøvet sin pension. Ham Liam kan altså både spille med charme og overarme, hva?

Snobben: Ja ja, det er fint, du. Lige inden du afbrød mig før, ville jeg have sagt, at filmen balancerer skrækkeligt mellem ligegyldige samtaler mellem det nyforelskede par, som virker uendeligt lange og forglemmelige genbrugs actionscener man HAR SET FØR i mange andre lignende thrillers! Honest Thief er faktisk bare et uopfindsomt opkog af Liam Neesons film fra 2008 og frem til 2020. I denne film ender han sjovt nok også med, på en olm og alvorlig måde, at få fremstammet en trussel ala “I’m Coming For You”. Det lyder da meget som Taken. Gør det ikke? Instruktør, Mark Willliams, bidrager ikke med nogle originale ideer eller påfund til filmen.

Tossen: Jeg gi’r op. Du kan bare ikke se den for hvad den er: en underholdende slå-hjernen-fra-thriller. Ja, det hele er set før, og bedre, men altså, Liam er da cool fra første til sidste sekund i Honest Thief og han har mere karisma og er langt dygtige end både Dolph, Sly og Arnold. Og ham den gode, fraskilte FBI-agent, som ikke er én af dem som røvrender ham, er der meget finurlig med hans hun på slæb på arbejde.

Snobben: De sidste to ting kan jeg vidst kun give dig ret i. Men samlebåndsfilm som denne, med åh-så-gode bankrøvere og åh-så-modbydeligt-onde FBI-agtenter, et dovent manuskript, som bruger alle klicheer fra genren man har hørt på før, fortjener ikke mere end 2 hamre!

Tossen: Pjat med dig, din sure og alvorlig filmsnob. Den skal have 4 hamre.

Honest Thief får 3/6 hamre:

🔨 🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.