The Lodge

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: The Lodge. Instruktør: Severin Fiala & Veronika Franz. År: 2019. Genre: Gys. Kan streames på Viaplay

Instruktørerne Severin Fiala og Veronika Franz debuterede i 2014 med den roste og urovækkende gyser Goodnight Mommy, hvor tvillingerne Lukas og Elias flytter til et nyt hus med deres mor, som har ansigtet fuld af bandager efter en kosmetisk operation. De har nu svært ved at genkende personen under bandagerne (!). Instruktør-parret følger nu denne film op med The Lodge, endnu en gysende fortælling, som dykker ned i sindets afkroge.

I The Lodge er det igen et søskendepar som har hovedrollerne, og igen er de isoleret med en moderfigur (deres stedmor). Denne gang i en tilsneet hytte, hvor de tre skal “bonde”, før børnenes far, efter endt arbejde, slutter sig til dem. Forud for dette scenarie har de to børn mistet deres mor (Alicia Silverstone) til selvmord, hvilket de bebrejder stedmorens tilstedeværelse. Deres stedmor Grace, spillet suverænt af Riley Keough (hun burde være på alles læber!), har desuden en grum fortid, da hun er eneste overlevende efter en religiøs sekts masseselvmord, hvor hendes far var leder af foretagendet.


The Lodge er en slowburn psykologisk gyser, og den borer sig ind i psyken på alle involverede parter. Det er i psykens mulm og mørke, hvorfra “ondskaben” i filmen udspringer, og det er denne uforudsigelighed, som gør at filmen fungerer. Den er stemningsfuld, og som karakterernes undertrykte traumer folder sig ud, bliver den decideret uhyggelig.
The Lodge oser af kvalitet, lige fra billeder og lyd, – til det fremragende skuespil. Da filmen startede, og Alicia Silverstone (Clueless) kom på skærmen, var min overraskelse stor. Hende har man ikke set meget til siden midt 90’erne! Kunne det være et lille comeback? Men nej, til trods for en udmærket præstation, er hun kun på skærmen i cirka 10 minutter, som børnenes biologiske mor.

Man kan (efter at have læst ovenstående) måske undrer sig over, at jeg kun lander på 4 hamre. Dette hænger dog sammen med at The Lodge, trods dens mange kvaliteter, ikke som sådan er noget ud over det sædvanlige. Baren for denne type film er selvfølgelig også sat højt, med Hereditary som flagskibet. Men det er jo heldigvis den verden vi lever i lige nu. En verden hvor gysergenren stortrives, og hvor vi de seneste år er blevet beriget med op til flere nyklassikere. The Lodge får dog stadig en stor anbefaling med herfra.


The Lodge får 4/6:

🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.