The Third Day

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: The Third Day 
Instruktør: Marc Munden m.f. 
Produktionsår: 2020
Genre: Thriller 
Kan streames på: HBO  

The Third Day er en ny HBO-thriller med Jude Law i en bærende rolle som ægtemanden Sam. I det første afsnit ser vi ham gå ud i en skov, et sted han besøger på årsdagen for hans søns brutale død (han blev slået ihjel). Her i skovens stille ro bliver Sam vidne til en ung piges selvmordsforsøg, et selvmordsforsøg han heldigvis får afværget. Denne ubehagelige episode fører ham til pigens hjemsted, den mystiske, og når tidevandet står højt, afsondrede ø Osea. Nogle af de første mennesker Sam støder på på Osea, er ægteparret Mr. og Mrs. Martin, spillet af henholdsvis Paddy Considine (fra den mesterlige hævnfilm Dead Man’s Shoe) og altid gode Emily Watson (Breaking The Waves). Disse to “behagelige” mennesker tager sig af pigebarnet, men Sam føler ikke at pigen, som han nu føler et vist ansvar for, er i gode hænder. Hele situationen virker også underlig og mystisk, hvilket man som beskuer, uden at gå i detaljer om hvorfor (det skal opleves), bestemt også mærker. Netop dette er The Third Day’s store force, det at den tidligt lykkedes med at skabe en grundstemning af uro – og en “alt er ikke som det skal være”-følelse hos seeren, præcis som vores hovedperson Sam også oplever det. 

The Third Day formår, med sin musik, rystende og visuelt fremragende billeder, samt eminent skuespil, at skabe den førnævnte stemning af uro. Man kommer under huden på, og føler med Sam, som han render febrilsk rundt på øen, alt imens hans verden falder mere og mere fra hinanden, og mysterierne vokser om ørene på ham. Det er ubehageligt og spændende at være vidne til, og til tider minder virkemidlerne om dem, som Ari Aster brugte med stor succes i Midsommar. En film som også kunne mærkes helt ud i fingerspidserne, og som besidder den samme mystik omkring en sektlignende gruppering af mennesker. 

Genre-betegnelsen for The Third Day må siges at være thriller, selvom gys også er på dagsordenen. Men det er først og fremmest en neglebidende historie med thriller-genrens “twist & turns”. Samtidig er serien frisk, rå, og original i sit udtryk, hvilket er kærkomne kvaliteter.

The Third Day er delt op i to dele. Den første, hvor man følger Jude Laws karakter, og hans møde med øen, dens beboere, og deres traditioner. Den del foregår om sommeren. I del to hopper vi frem til vinter, hvor vi ser tingene fra nogle andres synsvinkel (hvem vi følger her skal ikke røbes i denne anmeldelse). Dette hop fungerer ekstremt godt, og når del to starter, sidder man på kanten af sofaen, og er spændt på hvad som er sket siden den urovækkende sommer. 

Jeg så desuden på IMDB, at der også er lavet en TV-film, hvor man filmede 12 timer i træk i ét take (dette blev livestreamet, og så efterfølgende skåret ned til filmlængde). Her får man efter sigende at vide, hvad som skete i efteråret mellem seriens to dele.   

The Third Day kan på det kraftigste anbefales, hvis man både vil underholdes og udfordres. Jeg kunne mærke, at jeg rettede mig op i sofaen og knugede puderne som serien skred frem, og det er trods alt ikke så tit det sker mere.                                   

The Third Day får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Tax Collector

Dedikerede Shia Lebeouf har skamferet sit maveskind til ære for dette makværk. The Tax Collector er storfavorit til årets værste film.

Retfærdighedens Ryttere

Thomas Jensen er kongen af dansk afstumpethed og legendariske one-liners, og formår igen at samle folket med hans seneste film.

Freaky

Vince Vaughn stjæler billedet som klodset teenager fanget i en grotesk stor mandekrop. Man både græmmes og griner i gyserkomedien, Freaky.

His House

His House skriver sig ind i stimen af gyserfilm, som har raceproblematikker på dagsordenen. Filmen starter stærkt ud, men ender desværre med at være en ret “middle of the road” haunted house-gyser.

Come Play

Come Play fungerer simpelthen ikke på nogen parameter. Det er tydeligt, at man har taget en “sjov” kortfilms-idé, og så har man strakt den ud til spillefilmslængde, uden at lægge yderligere vægt til historien.